Høj tilfredshed med de offentlige digitale løsninger
En ny måling viser, at mere end 7 ud af 10 danskere er tilfredse med de offentlige borgerrettede digitale løsninger som MitID, Digital Post og borger.dk, samt de to apps for sundhedskort og kørekort.
For at blive klogere på danskernes oplevelse af nogle af de mest anvendte offentlige digitale løsninger, har Digitaliseringsstyrelsen fået lavet en brugertilfredshedsundersøgelse af styrelsens digitale løsninger.
I løbet af de seneste tre år har danskerne både fået MitID og en ny Digital Post-løsning, og målingen viser, at danskerne har taget løsningerne til sig.
I den nye måling angiver 7 ud af 10 brugere på tværs af de borgerrettede løsninger, at de er tilfredse, og antallet af utilfredse brugere ligger mellem 2 procent og 6 procent på de enkelte løsninger. For de virksomhedsrettede løsninger Digital Post til virksomheder og MitID Erhverv ligger tilfredsheden lavere.
”Det er meget positivt, at så stor en andel af danskerne er tilfredse med vores offentlige digitale løsninger, men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer – for eksempel på løsningerne rettet mod virksomheder. Derfor er jeg glad for, at vi nu får værdifuld viden, som vi kan bruge i vores arbejde med at gøre dem endnu bedre at bruge. Det er vigtigt for mig, at vi indretter de digitale løsninger, så alle kan anvende dem, og det vil jeg fortsætte med at have et stort fokus på,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Om målingen
Målingen er foretaget af Epinion for Digitaliseringsstyrelsen. Målingen omfatter i alt syv brugertilfredsheds-undersøgelser af Digitaliseringsstyrelsens digitale løsninger. Data er indsamlet i oktober 2023 blandt et repræsentativt udsnit af brugerne af løsningerne og er baseret på svar fra i alt 8.031 respondenter. Undersøgelserne indeholder spørgsmål om blandt andet tilfredshed, tillid, sikkerhed, anvendelse, brugervenlighed og supportbehov.
Læs mere om resultaterne af de to brugertilfredshedsundersøgelser herunder.
Tilfredshed med de digitale løsninger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
*Målingen er fortaget for både MitID Erhverv og privat MitID til erhverv, der fx anvendes af enkeltmandsvirksomheder. Betragtes de to MitID erhverv-løsninger samlet, er 70 procent af brugerne tilfredse med løsningen, 20 procent neutrale og 10 procent utilfredse.
Tilfredsheden måles på en skala fra 0-10. Tilfreds (7-10), neutral (4-6) og utilfreds (0-3). Grundet afrunding summerer ikke alle rækker i tabellen til 100 procent. |
Yderligere oplysninger
Presserådgiver Michael Højgaard Bang, 72282416, mihb@digmin.dk
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Fem nye tommelfingerregler skal hjælpe forældre, børn og unge i den digitale hverdag1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et kæmpe eksperiment i gang, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det gælder både skærmforbrug, men også det indhold, de bliver eksponeret for på digitale medier. Det er udfordringer, der skal løses i fællesskab. Derfor lancerer Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv nu fem tommelfingerregler, som skal være med til at hjælpe forældre og skabe tryggere rammer for børn og unges færden på nettet.
Hvad skal Danmarks nye app til digitale beviser hedde?29.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter16.6.2025 09:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum