Din livsstil kan afgøre, hvor godt din medicin virker

Det er allerede kendt i forskerkredse, at en usund livsstil påvirker kroppens enzymniveauer og dermed muligheden for at omdanne medicin.

Men et studie fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet har nu kastet lys over, hvor meget livsstilen betyder. Leverprøver fra 116 afdøde, psykisk syge mennesker er blevet undersøgt – og det afgørende er, at en stor del af de afdøde var rygere, alkoholikere og/eller svært overvægtige.

Ved at undersøge mængderne af enzym, der bliver udtrykt i leveren hos de afdøde, kan forskerne sige noget om, hvor god eller dårlig den afdøde har været til at omdanne vigtige lægemidler.

”Mennesker, som lider af alvorlig psykisk sygdom, har en forventet levetid, der er cirka 20 år lavere end resten af befolkningen. Det er der flere grunde til – blandt andet begår psykisk syge oftere selvmord, men de har også en øget forekomst af livsstilsrelaterede faktorer som diabetes, fedme, rygning og alkohol- og stofmisbrug,” forklarer cand.scient. og ph.d. i health science Kata Wolff Pedersen, der står bag studiet.

”Det er spændende at se på, hvordan livsstilen påvirker mængden af lægemiddel-nedbrydende enzymer i kroppen, fordi en ændring i mængden af enzym kan reducere effektiviteten af ​​medicin, som denne gruppe patienter har brug for,” siger hun.

Alkohol og rygning øger medicinnedbrydning

Studiet fra Institut for Retsmedicin viser, at rygere har to gange mere af et bestemt medicinnedbrydende enzym (CYP1A2) end ikke-rygere. Det betyder, at rygere nedbryder visse former for medicin (f.eks. antipsykotisk medicin) hurtigere og dermed i teorien har større risiko for at blive fejlbehandlet.

”Vi er de første til at vise på proteinniveau, at enzymniveauet hos rygere stiger, fordi der simpelthen bliver udtrykt mere enzym i kroppen,” siger Kata Wolff Pedersen.

Levervævet er indsamlet under retsmedicinske obduktioner. Efterfølgende er der lavet en fuld toksikologisk analyse krydset med information om bl.a. afdødes alkohol- og rygehistorik baseret på udtalelser fra enten politi, pårørende eller praktiserende læge i obduktionsrapporten.

På den baggrund kunne Kata Wolff Pedersen konkludere, at niveauet af enzymet CYP2E1 blandt personer med alkoholmisbrug var ca. 30% højere sammenlignet med personer uden kendt forbrug af alkohol.

”40 pct. af de afdøde, der indgår i vores studie, er registreret som alkoholikere. Det er en interessant gruppe, fordi de har en speciel livsstil. Når vi har så mange individer, kan vi bevise, at alkoholmisbrug øger mængden af enzymer i kroppen,” siger forskeren.

”Det betyder, at ​​standarddoser af medicin kan virke dårligere hos en væsentlig del af den gruppe mennesker, som vi har undersøgt,” siger Kata Wolff Pedersen - og det er bestemt ikke uvæsentligt, forklarer hun.

Overvægt giver lavt niveau af et andet enzym

Det er sjældent, at forskerne får adgang til leverprøver fra så store grupper af mennesker. Studier af enzymniveauer laves normalt på levermikrosomer i reagensglas eller ved dyreforsøg. Da prøverne i dette studie stammer fra identificerbare mennesker, verificerer det, at livsstilsfaktorer – også overvægt – spiller en rolle.

Overvægt gør dog en forskel på et vigtigt enzym med modsat fortegn. Studiet viser, at mennesker med en meget høj BMI producerer signifikant mindre mængder af enzymet CYP3A4 – faktisk har de kun halvt så meget enzym i kroppen som normalvægtige. Det kan gøre, at de nedbryder medicin for langsomt og dermed kan opnå bivirkninger. CYP3A4 er involveret i omdannelsen af en lang række vigtige lægemidler, og derfor kan dette have betydning for, at overvægtige individer ikke får den rette dosis og potentielt bliver fejlbehandlet.

”40 pct. af individerne i studiet er døde af en forgiftning af en blanding af medicin og rusmidler. Men vi kan ikke vise, at forgiftningen skyldes for lidt enzym, for de fleste stoffer nedbrydes af flere forskellige enzymer. Man skal være uheldig for at dø på grund af ændrede enzymniveauer,” forklarer Kata Wolff Pedersen.

Griselever på køl

Studiet omfatter også leverprøver fra døde grise, og dem har Kata Wolff Pedersen brugt til at fastslå, at niveauet af enzym efter to dage ved stuetemperatur er det samme som i en helt frisk griselever. Hvis leveren er på køl, er niveauerne de samme i en hel uge.

Det er en god nyhed for forskere med interesse for enzymniveauer.

”Vi er de første, der viser, at væv fra afdøde kan bruges til at undersøge niveauet af medicinnedbrydende enzymer. Det gør det væsentligt nemmere at få fat på materiale på et felt, hvor det ellers er stort set umuligt at skaffe nok leverbiopsier,” siger hun.

Bag om forskningsresultatet:

• Studiet er en del af forskningsprojektet Survive, som gennem obduktioner undersøger overdødeligheden blandt psykisk syge i et samarbejde mellem de tre retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus samt en række andre samarbejdspartnere fra sundhedsvæsenet.
• Studiet bruger humant postmortem levervæv til at undersøge proteinniveauer i en alvorligt psykisk syg population.
• Projektet er godkendt af National Videnskabsetisk Komité, og de afdøde personer blev kun inkluderet i undersøgelsen, hvis der blev givet informeret samtykke fra de pårørende.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://dmd.aspetjournals.org/content/51/9/1169.long