Længst ventetid på byggetilladelser i Ikast-Brande
4.3.2024 09:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Ikast-Brande ligger på i gennemsnit 77 dage, er ventetiden halveret i Struer, hvor det kun tager 14 dage. I hele seks midt- og vestjyske kommuner stiger ventetiden på en byggetilladelse, og det bekymrer DI Byggeri Midt- og Vestjylland
Hvis du skal bygge et nyt parcelhus til familien eller en ny lagerhal til virksomheden i Ikast-Brande, så kræver ventetiden på i gennemsnit 77 dage en god portion tålmodighed. Det samme gælder i Lemvig og Herning, hvor ventetiden i gennemsnit er henholdsvis 58 og 59 dage.
Til gengæld har Struer Kommune halveret ventetiden, så det nu kun tager 14 dage i gennemsnit at få grønt lys til at gå i gang med byggeriet. Det viser nye tal fra DI Byggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Struer er hurtigst i Midt- og Vestjylland og blandt de fem hurtigste kommuner i hele Danmark, når det gælder sagsbehandling af byggesager. Tillykke til Struer. Det er godt gået. Til gengæld ærgrer det mig, at vi skal vente to måneder eller mere i Ikast-Brand, Lemvig og Herning. Det er simpelthen for langt tid, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Keld Sandahl.
Ventetiden er steget i hele seks ud af otte kommuner i Midt- og Vestjylland. F.eks. er ventetiden i Ikast-Brande steget fra i gennemsnit 60 til 77 dage. I Herning er den steget fra 47 til 58 dage. Og i Skive er ventetiden steget fra 33 til 41 dage. Samme tendens ses i Holstebro, Lemvig og Viborg kommuner.
- Vi er i en periode med nedgang i byggebranchen, og i hele landet er antallet af byggesager faldet med 15 procent. Det har vi også mærket lokalt her i Midt- og Vestjylland. Derfor er det da bekymrende, at ventetiden på samme tid stiger. Det burde jo være omvendt. Jeg håber, at det får kommunerne til at trække i arbejdstøjet og sikre, at der til næste år er langt flere kommuner, der ligesom Struer klarer papirarbejdet på 14 dage, siger Keld Sandahl, DI Byggeri Midt- og Vestjylland.
Det går den rigtige vej i Ringkøbing-Skjern, hvor ventetiden er faldet fra i gennemsnit 57 til 31 dage.
- Forsæt det gode arbejde og hold fast i retningen. Det er flot, at Ringkøbing-Skjern har halveret ventetiden. Lokalt har vi i DI Byggeri arbejdet sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om at få kortere ventetid. Jeg håber, at andre kommuner vil sætte sig samme mål, siger Keld Sandahl, bestyrelsesleder for DI Byggeri Midt- og Vestjylland.
Danmarks korteste ventetid er i Odder, hvor kommunen klarer sagsbehandlingen på i gennemsnit fem dage. Frederikssund har den længste ventetid på i gennemsnit 193 dage.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Keld Sandahl, telefon 20 49 49 45
Regional konsulent for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Anders Holm, telefon 31 34 12 66
Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Længst ventetid på byggetilladelser i Fanø Kommune9.3.2026 14:15:49 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Fanø Kommune skal man i gennemsnit vente 102 dage på tilladelse, mens man i Fredericia Kommune kun skal vente 13 dage. I fem kommuner i Sydjylland falder ventetiden, mens den stiger i syv kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Ventetiden på en byggetilladelse er styrtdykket i Slagelse9.3.2026 14:11:03 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus i Kalundborg Kommune skal man i gennemsnit vente 194 dage på tilladelse. Helt anderledes ser det ud i Slagelse, hvor er styrtdykket. I otte kommuner på Sjælland og Lolland-Falster falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.
Danmarks længste ventetid på byggetilladelser findes i Frederikssund9.3.2026 14:08:35 CET | Pressemeddelelse
Mens ventetiden på at få grønt lys til at bygge i Frederikssund Kommune ligger på i gennemsnit 200 dage, er ventetiden i Allerød Kommune på kun 19 dage. I hele otte kommuner i Nordsjælland falder ventetiden, men flere steder er den fortsat alt for lang, mener DI Byggeri Nordsjælland