Ny pulje skal støtte samarbejde mellem virksomheder omkring cybersikkerhed
I dag åbner den første tilskudspulje fra det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed. Puljen skal understøtte innovation og samarbejde i cybersikkerhedsektoren og støtte projekter, der styrker cybersikkerheden inden for konkrete brancher.
Det er i stigende grad vigtigt at opbygge de rette kapaciteter til at værne os mod it-kriminelle og andre ondsindede aktører. Derfor giver det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed (NCC) nu mulighed for, at virksomheder, brancheorganisationer og lignende kan søge finansiering til at udvikle og implementere fælles cybersikkerhedsløsninger, der bidrager til at beskytte virksomheder mod cybertrusler.
”Hvis vi skal beskytte os bedst muligt mod cyberkriminelle og andre, der vil os det ondt, er det vigtigt, at vi har et stærkt værn indenfor cybersikkerhed. Jeg er derfor glad for, at vi nu laver en aktiv indsats for at understøtte innovative cybersikkerhedsprojekter,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Det vil for mange brancher være en fordel at samarbejde om at styrke cybersikkerheden på tværs af branchen. Puljen giver mulighed for at styrke samarbejdet om cybersikkerhed på tværs af en eller flere brancher, hvor branchens specifikke behov kan tages i betragtning. Der vil være et medfinansieringskrav på 50 procent. Puljen kan både søges af cybersikkerhedsvirksomheder, universiteter, eksisterende og nye virksomhedssamarbejder mv., ligesom det vil være muligt at søge den som et konsortium.
”Cybertruslen forsvinder ikke og er kun blevet større efter Ruslands invasion af Ukraine. Vi vil derfor fortsætte vores indsats for at styrke den digitale sikkerhed i erhvervslivet, for eksempel ved at fremme et tættere samarbejde mellem virksomheder om cybersikkerhed,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
NCC har til formål at gøre det nemmere for cybersikkerhedssektoren at udvikle og finde finansiering til nye innovative projekter, der kan styrke cybersikkerheden yderligere i Danmark. Den første tilskudspulje på i alt 4,9 mio. kr. åbner i dag d. 29. februar 2024 kl. 12.00. Centeret vil i 2024 og 2025 udmønte i alt 17,3 mio. kr. i tilskudsmidler til innovative cybersikkerhedsprojekter.
Læs mere om puljen på NCC's hjemmeside: https://ncc-dk.dk/
Om NCC
NCC er et nyoprettet center forankret i Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen og er en del af et fælles europæisk cybersikkerhedsnetværk. I netværket er der et center i hvert medlemsland og de har til formål at forbedre konkurrenceevnen og innovationssamarbejder indenfor cybersikkerhed i EU.
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum