Morten Remar - Et liv med musik og mord
29.2.2024 11:09:04 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Kom og vær i godt selskab med musiker og krimiforfatter Morten Remar, når han d. 12. marts er gæst på Hovedbiblioteket i Viborg, hvor han engageret vil fortælle om sin omtumlede barndom, de vilde år med Back to Back, samt om sin beslutning om at flytte til Viborg og hvorfor han fik lyst til at skrive krimier om mord.

Vi kommer til at høre om de mere end 35 år, hvor Morten Remar som sanger, sangskriver, musiker og producer, har været en del af den etablerede danske musikscene, både som solist og ikke mindst som den ene del af duoen Back To Back.
Med over 200 udgivne sange, er Morten en erfaren sangskriver, og åbner blandt andet op om processen med at skrive personlige sange, der favner bredt, om tilfredsstillelsen ved at få et hit og hvordan han har kæmpet med at stå på en scene og lært at værdsætte succesen.
Forfatterdrømmen
Hør også om, hvordan han sent i livet gjorde en gammel forfatterdrøm til virkelighed, en proces han sammenligner med at bestige Mount Everest uden nogen erfaring. Nu, otte år efter debuten og med syv bøger bag sig, tør han godt kalde sig forfatter og dele ud af sine erfaringer og hvordan han arbejder med en roman.
Måske vil du også høre om, at Morten Remar som ung ville være tegneserietegner, har deltaget som sangskriver i Dansk Melodi Grand Prix to gange, vundet internationale racerløb i en Ferrari 360 Challenge, været en del af P3’s Monkey Business med Adam Duvå Hall og Mads Vangsø, læst Astronomi på et engelsk universitet, haft sit eget videnskabsprogram på DR P1, lavet tv-børneprogrammet Dig og Mig og Vito på DR1, udgivet 11 album, har eget pladelabel PopGun Records, og haft et internationalt hit som musikproducer.
Vennen, mediemanden og podcastværten Niels Sønderby vil forsøge at guide os alle igennem en god aften.
Det er tirsdag d. 12. marts kl. 19.00 på Hovedbiblioteket i Viborg og billetter à 75 kr. købes via viborgbib.dk. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Kontakter
Merete Breinhild Johansen, Viborg Bibliotekerne
mejoh@viborg.dk, 20 45 66 39
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 9. april17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
Optakt til Don Juan: Kom tæt på Mozarts mesteropera på biblioteket13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
“At være tro mod kun én kvinde er det samme som at være utro mod alle de andre!” Sådan synger Don Juan i Mozarts berømte opera.
Litteraturaften i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom og mød forfatter Kim Andrea Brofeldt d. 24. marts – en ny, hjertevarm stemme i dansk litteratur
International kulturdag på Skakbrættet – en fejring af fællesskab og mangfoldighed10.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket i Viborg fyldes af farver, musik og forskellige nationaliteter, når Skakbrættet den 28. marts kl. 10–14 danner rammen om en internationale kulturdag.
Kurt Strand: Valg, spin og mediemagt6.3.2026 11:56:12 CET | Pressemeddelelse
Den 18. marts kl. 17 på Hovedbiblioteket i Viborg holder Journalist Kurt Strand foredrag om politisk spin i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum