Ankesager trækker dyrenes lidelser i langdrag

Dyrene kan komme alvorligt i klemme i langstrakte og grove dyreværnssager, viser flere aktuelle sager. I denne uge faldt der dom i sagen mod to brødre og fjerkræsavlere fra Viborg-egnen, der blev idømt seks måneders ubetinget fængsel og frakendelse af retten til nogensinde at have med dyr at gøre igen.

Brødrene har nu anket dommen, og dyrene befinder sig derfor stadig i de dømtes varetægt. Men sagen er ikke enestående. I tre andre sager, som Dyrenes Beskyttelse har anmeldt, har de anklagede anket deres domme fra byretten. Men selvom de alle har fået frakendt retten til at eje dyr, bliver dyrene i deres varetægt, så længe ankesagen kører. Det bør vendes på hovedet, mener Dyrenes Beskyttelse.

- Retssikkerheden skal selvfølgelig ikke slækkes, men vi er nødt til at kigge på, hvorfor dyrene, som er taberne i disse sager, altid må vente på endnu en afgørelse, før de reelt kan få hjælp. At brødrene fra Viborg er blevet frakendt retten til nogensinde at have med dyr at gøre, er historisk, men når sagerne ankes, har det opsættende virkning. Det betyder, at eventuelle konsekvenser af en afgørelse ikke træder i kraft, før landsretten har afsagt deres dom, og det kan tage lang tid, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Sagen i Viborg omhandlede blandt andet 1000 ænder, der fik næb-ringe og næbskærme på. De tre andre konkrete sager omhandler 115 kvæg, 21 grise, seks kaniner, to får og en pony. Dyrene har levet under uforsvarlige forhold i længere tid og er ikke blevet passet forsvarligt.

De anklagede dyreejere er blevet frakendt retten til at håndtere dyr i forskellige perioder, men alle tre sager er blevet anket. Der kan gå op mod to år, før sagerne kommer for landsretten, og da ankesagen har opsættende virkning, må dyrene vente i de anklagedes varetægt og leve under kummerlige forhold, selvom byretten har afsagt dom.

Myndighederne skal udnytte muligheder bedre

Organisationen opfordrer til øget brug af muligheden for at fjerne dyrene fra ejeren, når de er blevet sigtet, i tilfælde hvor det skønnes, at dyrene vil lide unødig overlast ved at forblive i ejerens varetægt. Ifølge retsplejeloven kan politiet konfiskere dyrene for at hindre yderligere strafbare forhold eller lave en foreløbig rettighedsfrakendelse, indtil denne kan stadfæstes ved dom i retten som en fastsat frakendelse. Disse muligheder benyttes sjældent i dag.

Selv når politi og embedsdyrlæge har konstateret urimelige, strafbare forhold og har sigtet ejeren, bliver dyrene i langt de fleste tilfælde fortsat i ejerens varetægt. Dyrenes pinsler fortsætter derfor, mens sagerne strækker sig ud over flere år, inden der falder en endelig afgørelse.

- Hvis dyrene i de værste dyreværnssager blev fjernet, så snart ejeren er blevet sigtet, ville vi meget bedre kunne hjælpe dyrene. I stedet går vi og venter på, at de dømte, i bedste fald, får en betinget frakendelse af retten til at eje og beskæftige sig med dyr, og det er under alt kritik, siger Yvonne Johansen.

FAKTABOKS: Den nye dyrevelfærdspakke

Den nye dyrevelfærdspakke, præsenteret af regeringen i februar 2024, har til formål at styrke dyrevelfærden ved at undersøge retspraksis og strafskærpelser på området. Initiativet vil fokusere på at skærpe strafniveauet gennem længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og muligheden for at frakende retten til at holde dyr, både for fysiske og juridiske personer. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2024 med konkrete anbefalinger, der vil blive drøftet med henblik på hurtig implementering af strafskærpelserne.

Dyrenes Beskyttelse håber på, at det giver muligheder for bedre beskyttelse af dyrene under behandling af dyreværnssager.