Stor interesse for nye uddannelser i Viborg – invitation til åbent hus
Mere end 350 deltagere har på forhånd tilmeldt sig dagen, hvor Aarhus Universitet holder åbent hus på AU Viborg og de tre nye uddannelser i Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab og Veterinærmedicin. Det sker lørdag den 2. marts fra kl. 10-15.30.

Der bliver rig mulighed for at blive klogere på både de tre nye uddannelser, det kommende studiemiljø og Viborg som studieby, når Aarhus Universitet inviterer til åbent hus på AU Viborg lørdag den 2. marts.
Mere end 350 har allerede tilmeldt sig dagen, og det glæder Charlotte Lauridsen, der er institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg.
”Vi glæder os til at møde vores kommende studerende og til at fortælle dem om det unikke studiemiljø, vi er ved at skabe på AU Viborg. I de sidste par år har vi arbejdet på højtryk for at udvikle den nye dyrlægeuddannelse og de to nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab, og så er det jo skønt at opleve, at interessen for at blive klogere på vores nye tilbud er så stor.”
Den nye dyrlægeuddannelse på AU Viborg er resultatet af den udflytningsreform, som Folketinget vedtog i 2021.
I år udbydes de første 30 pladser på den nye bachelor i Veterinærmedicin, ligesom der udbydes 30 pladser på hver af de nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og fødevarevidenskab.
Aarhus Universitet regner med, at AU Viborg på sigt bliver en campus med op mod 800-900 studerende, hvoraf mange forventes at bosætte sig i Viborg.
Og borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, glæder sig til at byde de nye studerende velkomne:
”Jeg er glad for den store interesse, der er for de nye uddannelser på AU Viborg. Gode uddannelsesmuligheder og et godt studiemiljø er vigtige fokusområder for Viborg Kommune. Derfor vil vi også lægge alle kræfter i at byde de nye studerende velkommen til Viborg, og i forbindelse med arrangementet den 2. marts er Viborg Kommune derfor også med. Blandt andet for at fortælle om vores boliggaranti for studerende, Viborgs nye studenterhus og de mange andre initiativer, vi arbejder med for at gøre Viborg til en endnu bedre studieby”, siger han.
Praktisk information
Tid: Lørdag den 2. marts 2024 kl. 10-15.30
Sted: AU Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Find os her.
Foto
Aarhus Universitet har egen fotograf til arrangementet, og det vil være muligt at få tilsendt billeder efter arrangementet. Kontakt jth@au.dk for at høre om mulighederne.
Kom med på rundvisning hos køerne eller deltag i vores planteworkshop
Flere gange i løbet af dagen vil der være mulighed for at komme med på rundvisning på Danmarks Kvægforskningscenter, hvor I kan komme tæt på de fistulerede køer, klimakamrene og aktuel forskning. I kan også tage på workshop og prøve kræfter med praktiske øvelser med fokus på planter, plantebaserede fødevarer, miljø og klima. Vær opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til rundvisningen.
Der er rundvisning og workshop hver time fra kl. 10.15 til 15.00. Se programmet for dagen her.
Derudover kan I besøge stande om de tre nye uddannelser, forskningen på AU Viborg og Viborg som studieby.
Kontakter
Interviewmuligheder
På dagen vil der være mulighed for at interviewe institutlederen på Institut for Agroøkologi, Jørgen Eivind Olesen, fra kl. 10.30 til 14.30.
Jørgen Eivind Olesen
Institutleder for Institut for Agroøkologi
T: 40821659
M: jeo@agro.au.dk
Øvrige kontakter
Charlotte Lauridsen
Institutleder for Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab
T: 24439639
M: charlotte.lauridsen@anivet.au.dk
Ulrik Wilbek
Borgmester i Viborg Kommune
T: 40788800
M: ulw@viborg.dk
For praktisk information
Jannie True Hansen
Kommunikationsrådgiver, Faculty of Technical Sciences
T: 9352 2789
M: jth@au.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum