AAU hjælper dansende stammefolk med at bevare kulturarven
27.2.2024 14:37:10 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Med VR-teknologi samarbejder Afrikas ældste stammefolk og forskere fra Aalborg Universitet om at bevare en kulturarv og sikre fremtidens innovation med nye læringsmuligheder i både Afrika og Danmark.

Danske forskere fra Aalborg Universitet hjælper Afrikas ældste stamme, San-folket, med bl.a. at overlevere og præservere en vigtig stammedans til nye generationer ved hjælp af et Virtual Reality spil.
Spillet er lavet med hjælp fra kvinder i en landsby i Namibia, der har instrueret forskerne i, hvordan man lærer den traditionelle Ju/’Hoansi-dans kaldet /Hi//ka//kusi, der er en dans til ære for regn, mad og velstand, akkompagneret af en sang af latter, som hovedsageligt udføres af kvinderne i lokalsamfundet.
Det betyder, at yngre generationer og folk uden for Namibias grænser nu har mulighed for at lære dansen iført et par virtual reality briller.
Men VR-spillet, som for nylig blev præsenteret på 4th African Human Computer Interaction Conference, er bare ét eksempel på, hvordan forskerne fra Aalborg Universitet hjælper San-folket.
De har også hjulpet med undervisning i STEM-fag, hvor man har taget udgangspunkt i ølbrygning, og hjulpet med at forankre og sikre den lokale kulturarv.
En mission over et årti
I over 13 år har Kasper Rodil forsket i design, kultur og medieteknologi i Afrika, og udgangspunktet for arbejdet med San-folket har været både at sikre en kulturarv mod udslettelse, og forhindre at man skaber et digitalt A- og D-hold.
”Man risikerer en slags digital kolonisering, hvor vi simpelthen hægter hele befolkningsgrupper af, hvis vi ikke medtænker deres behov, for i den proces kan vi tabe enormt meget gunstig udvikling på gulvet – også når det kommer til vores egne behov,” forklarer Kasper Rodil, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Man kan ikke skabe fremtiden uden at forstå fortiden, og hvis ikke man tager højde for andre end digitalt indfødte og vestlige islæt, så ender man med et goldt innovations-landskab, hvor viden og behov går tabt, forklarer den danske forsker.
”Hvis ikke vi medtager input fra folk med andre behov end vores egne, så ender vi med en langt mere homogen teknologisk udvikling. Vi kommer til at miste brugbar viden, hvis ikke vi er lydhøre overfor andre kulturer, deres erfaringer og værdier,” siger Kasper Rodil.
Forskerne arbejder ud fra et mål om at afprøve teknologi ud fra forskellige perspektiver og med idéer fra forskellige kulturer, så man udfordres til at tænke på nye måder og finde originale løsninger. Dette kan føre til produkter, der ikke kun er unikke, men også mere effektive og tilpassede.
Afrika er ikke altid bagud
Ved at forstå forskellige kulturelle sammenhænge kan designere bedre imødekomme specifikke markedsbehov. For eksempel kan en funktion, der anses for at være en luksus i én kultur, være en nødvendighed i en anden.
”Da vi fik mobilepay herhjemme, så var alle jo ellevilde, fordi nu var hverdagen jo meget nemmere. I Afrika så var det ældgammel teknologi, fordi de i fraværet af computere har været vant til at tingene foregik på telefonen. De havde brugt mobilbetaling i årevis. Det understreger, at vi kan lære vildt meget ved at se udover vores egen vestlige design-boble,” siger Kasper Rodil.
Mobilepay kom til Danmark i 2013, mens Mpensa allerede var i brug på telefonerne i Kenya i 2007.
Teknologi kan finde andre anvendelser end først tænkt, og at det derfor er vigtigt ikke at se teknologi som en statisk teknologi, men noget som også bør være mål for redesign.
Når forskellige kulturer er repræsenteret i designprocessen, sikrer det, at produkter og løsninger ikke kun er skabt ud fra et ensidigt perspektiv, men derimod afspejler en bred vifte af værdier, normer og behov.
”Det er vigtigt for innovationen, at man designer fremtidens teknologien med øje for forskellighed. Ellers risikerer vi at få en intetsigende udvikling, hvor alting ligner hinanden, og vi ender med at tabe både læring, kulturarv og positiv udvikling på gulvet,” siger Kasper Rodil.
Du kan se den traditionelle /Hi/ka/kusi dans her.
Kontakter
Jakob ElkjærAAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkMads Sejer NielsenJournalist og presserådgiver ved AAU Kommunikation
Tlf:29644981sejer@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Psykologisk tryghed giver først resultater, når kravene er klare16.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med stigende pres og uforudsigelige vilkår har psykologisk tryghed indtaget en hovedrolle i moderne ledelse. Men ny dansk forskning viser, at tryghed alene ikke er nok. Effekten på bundlinjen opstår først, når medarbejdere samtidig arbejder mod ambitiøse og tydelige mål.
AAU-forskere udvikler unik lasermaskine15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 15 års forskning har to forskere fra Aalborg Universitet udviklet en lasermaskine, der kan fremstille prototyper af metal i én samlet proces og dermed reducere både tidsforbrug og udgifter væsentligt. Nu skal maskinen ud fra laboratoriet og ind i industrien
Forskere tager igen temperaturen på danskernes seksuelle sundhed og trivsel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 250.000 danskere vil snart modtage et spørgeskema fra befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS. Formålet er at kortlægge danskernes seksuelle erfaringer og skabe ny viden om, hvordan det intime liv spiller sammen med både sundhed og sygdom.
Atrieflimren rammer langt flere danskere frem mod 20409.4.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at antallet af danskere, der lever med atrieflimren, forventes at stige med 100.000 personer svarende til over 50 procent frem mod 2040. Stigningen vil øge presset på forebyggelse, udredning og behandling i sundhedsvæsenet betydeligt.
Unge på erhvervsuddannelserne skal guides bedre – forskere fra Aalborg Universitet lancerer 10 bud for god oplæring7.4.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet har fundet en overset årsag til det store frafald på erhvervsuddannelserne: De unge har svært ved at få deres ungdomsliv til at hænge sammen med at have en læreplads. På den baggrund har forskerne udarbejdet en række råd, som er henvendt til både virksomheder og institutioner med lærlinge og elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum