Manglende sensordata kan skjule dårlig blodsukkerkontrol

I dag er små sensorer, der måler blodsukkeret hvert femte minut, blevet standardudstyr for mange med diabetes. De sender konstant data til telefonen, så både patient og behandler kan følge med i, om blodsukkeret ligger inden for det anbefalede område.

Men dataoverblikket er ikke nødvendigvis altid helt retvisende. For i de perioder, hvor sensoren ikke er i brug, er billedet ofte markant anderledes. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

“Vi ser, at der er sammenhæng mellem lav sensordækning og dårligere blodsukkerkontrol. Der kan være mange årsager til, at der mangler data i perioder. Hvis det sker tilfældigt, er det ikke et problem. Men vores undersøgelse viser, at det sandsynligvis ikke er tilfældigt,” siger lektor Simon Lebech Cichosz fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

Han og kollegerne har analyseret mere end 35 millioner dages sensordata fra knap 100.000 personer med type 1- og type 2-diabetes. Tendensen er tydelig på tværs af lande, aldersgrupper og behandlingsformer.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor hullerne opstår. Simon Lebech Cichosz forklarer, at sensoren kan være faldet af, eller at der kan være problemer af teknisk karakter. Men det kan også hænge sammen med mindre engagement i diabetesbehandlingen.

“At leve med diabetes kræver opmærksomhed døgnet rundt. Det er derfor helt naturligt, at man nogle gange har brug for en pause, selvom det ikke er optimalt. Men som sagt er det kun en formodning,” siger Simon Lebech Cichosz.

Overvurderet behandlingssucces

Fundene udfordrer en udbredt antagelse blandt både klinikere og forskere: at dage med manglende data ligner de andre. Men hvis man ikke tager højde for de manglende målinger, risikerer behandlerne at overvurdere, hvor godt patienten er reguleret.

Det forklarer professor fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, Morten Hasselstrøm Jensen, der er en af de øvrige kolleger bag undersøgelsen:

“Indsigten fra de dage, hvor der er mange huller, er enorm vigtig, og netop i de perioder kan sensoren være en vigtig støtte, fordi den både passer på patienten og samtidig giver de sundhedsprofessionelle mulighed for at hjælpe bedst muligt.”

Forskerne opfordrer derfor behandlere til at kombinere data med samtaler om patientens brug af sensoren. Det er afgørende at finde ud af, om huller i data skyldes teknik eller adfærd.

”Det er ikke nødvendigvis et problem for alle patienter, men i gennemsnit ser vi en klar og robust sammenhæng,” siger Morten Hasselstrøm Jensen.

Skridt i retningen mod bedre individuel behandling

Fremadrettet håber forskerne at blive endnu klogere på, hvordan man ved hjælp af data kan identificere patienter, hvor blodsukkerreguleringen ser bedre ud, end den reelt er. Det kan blive et vigtigt beslutningsværktøj i klinisk praksis og et skridt mod endnu mere skræddersyet behandling:

”Vi ser resultaterne her som første skridt i retningen mod at give personer med diabetes de bedste forudsætninger for at forstå deres blodsukkerregulering og opnå den mest effektive individuelle behandling,” siger Simon Lebech Cichosz.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland og Novo Nordisk.

Fakta om diabetes

I Danmark lever knap 36.000 med type 1-diabetes og 335.000 med type 2-diabetes. Antallet af danskere med diabetes er firedoblet siden 1996. Mange når ikke deres behandlingsmål, og alle har risiko for alvorlige senkomplikationer som hjertekarsygdomme og sygdomme i nyrer, øjne og fødder. Regionale forskelle: I den nye Region Østdanmark har kun 35 procent et langtidsblodsukker inden for målet. I Vendsyssel gælder det omkring 50 procent. Landsgennemsnittet: 40,4 procent. (Kilde: Diabetesforeningen)

Om undersøgelsen

Den videnskabelige artikel: Biases in Glucose Metrics Are Directly Related to Low Coverage of Continuous Glucose Monitoring: Insights from Diverse Populations Artiklen er udarbejdet af: Simon Lebech Cichosz1, Niels Væver Hartvig2, Thomas Kronborg1,3, Stine Hangaard1,3, Peter Vestergaard3 og Morten Hasselstrøm Jensen1,2. Forfatterne er tilknyttet henholdsvis 1) Aalborg Universitet, 2) Novo Nordisk og 3)Steno Diabetes Center Nordjylland. Udgivet i: Diabetes Technology & Therapeutics