Forskningsprojekt vil gøre os bedre til at forudsige klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
Ved at studere hvordan aerosoler og skyer interagerer, håber forskerne bag det nye projekt på at forbedre vores evne til at forudsige ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne.
I 2050 skal EU være klimaneutral. Det er i hvert fald planen. Målet er hjertet i den grønne aftale European Green Deal, og det flugter med EUs forpligtelser i Paris-aftalen.
Men hvis vi skal nå det mål i EU, har vi brug for en dybere forståelse af, hvordan klima- og vejrsystemerne på kloden fungerer. Og det er præcis, hvad det nye EU-finansierede forskningsprojekt CleanCloud sigter efter.
- Der er store usikkerheder forbundet med vores nuværende forståelse af vejr- og klimasystemerne på Jorden, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter. Vi har brug for at lukke de huller i vores viden, så vi kan blive bedre til at forudsige forandringerne og dermed få et bedre overblik over, om vi kan leve op til Paris-aftalen, siger Athanasios Nenes, Professor på Ecole Polytechnique Federale de Lausanne i Schweiz og videnskabelig koordinator på det nye projekt.
Det største hul i vores viden handler om, hvordan aerosoler interagerer med skyerne og påvirker klimaet. Aerosoler er små partikler i luften som enten er naturlige, såsom salt fra havet eller tåge, eller er skabt af menneskelig aktivitet, såsom forurening.
Gennem både feltstudier, laboratorieeksperimenter, statistisk modellering, AI, satellitovervågning og atmosfæriske håber forskerne bag projektet at blive klogere på aerosolernes påvirkning. Den viden vil de så kunne bruge til at forbedre de klimamodeller, vi har i dag.
- Forbedrede klimamodeller vil være bedre til at forudsige ekstreme vejrhændelser som eksempelvis skybrud. På den måde vil CleanCloud-projektet komme til at spille en vigtig rolle for almindelige mennesker, der lever med klimaforandringerne, forklarer Ulas Im, seniorforsker ved Aarhus Universitet og koordinator af CleanCload og fortsætter:
- I en fremtid uden fossile brændstoffer forventer vi renere skyer sammenlignet med i dag. De rene skyer vil dog have konsekvenser for nedbørsmængden, og herunder påvirke hvor ofte vi får tordenstorme og ekstremt sne- og regnvejr.
Forskerne regner med, at de vigtigste opdagelser i projektet vil have en betydelig videnskabelig, politisk og samfundsmæssig påvirkning. Mindre usikkerhed i klimamodellerne, bedre langsigtede klimaforudsigelser og mere præcise bud på, hvordan der opstår ekstreme vejrhændelser er noget af det, forskerne regner med at opnå i projektet.
Om CleanCloud
CleanCloud har modtaget en bevilling på 10 millioner euro. Nogle af pengene kommer fra EU, mens resten kommer fra Schweiz og Storbritannien.
Projektet er et forskningskonsortium med 20 forskellige videnskabelige institutioner fra 12 forskellige lande, der er gået sammen om bedre at forstå, hvordan aerosoler og skyer interagerer.
Projektet varer fra 2024 til 2027.
Kontakter
Ulas ImSeniorforskerInstitut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet
Tlf:+45 50 15 40 50ulas@envs.au.dkAthanasios NenesProfessorEcole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz
Tlf:+41 21 693 80 31athanasios.nenes@epfl.chJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum