Miljøministeren rejser til Kenya for at mødes med verdens miljøministre
Magnus Heunicke deltager i denne uge i FN’s miljøministerforsamling. Ministeren kommer til at have et særligt fokus på plastik og rent drikkevand.
I denne uge samles verdens miljøministre i Nairobi i Kenya. Hvert andet år mødes miljøministrene i netop Nairobi gennem FN’s miljøprogram UNEP. Det sker, når FN-miljøforsamlingen – den såkaldte UNEA – løber af stablen, som i år bliver afholdt for sjette gang. Her drøfter ministrene, hvordan vi styrker indsatsen for miljøet og naturen og problemer som rent drikkevand til alle og plastikforureningen i verdenshavene. Det er to af de fokusområder, som ministeren kommer til at have et særligt fokus på, når miljøministrene mødes i Kenya.
”Lige nu ser vi et splittet verdensbillede, hvor der er mange forskellige interesser i spil. Men UNEA er vigtigt, fordi vi her kan samles om kerneopgaver for miljøet på tværs af hele verden. Det er afgørende, at vi sikrer rent drikkevand globalt. Danmark har viden og teknologi på netop det område, som vi naturligvis bringer i spil,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Plastik, affald og tekstil er også højt på dagsordenen
Miljøministeren vil også besøge en række forskellige steder på sit besøg i Kenya. Han skal blandt andet besøge en af Nairobis store lossepladser. Der vil under besøget også være et særligt fokus på cirkulær økonomi og på at fastholde presset i forhandlingerne om en ny global plastikaftale, der skal afhjælpe de store internationale problemer med plastik.
”Der er store mængder plastikaffald, der forurener vores planet. Derfor tager jeg arbejdet med at løse plastikproblemet i en globale aftale meget seriøst, og jeg presser sammen med andre ambitiøse lande på for at vi får en aftale på plads i år,” siger miljøministeren Magnus Heunicke.
Miljøministeren skal også besøge et stort marked for genbrug af tekstiler på rejsen til Kenya. Her forsøger de at håndtere store mængder importeret brugt tøj fra bl.a. EU, hvoraf en del har en så dårlig kvalitet, at det ender som affald i den nærliggende flod. Miljøministeren har for nylig understreget, at han vil arbejde for at skærpe kontrollen med eksport af tekstilaffald til udviklingslande og for et forbud mod eksport af farligt tekstilaffald.
Miljøministeren kommer til at være i Kenya fra den 27. februar til den 1. marts.
Fakta:
- Hvert andet år mødes verdens miljøministre i Nairobi i Kenya, hvor FN’s miljøprogram (UNEP) har sit hovedsæde. Selve forsamlingen kaldes UNEA, og det er i år sjette gang, at miljøministrene mødes her.
- Miljøministeriet har et myndighedssamarbejde med Kenya om cirkulær økonomi og affaldssortering, som startede i 2016 og et nyt samarbejde om vand, som er startet op i 2023.
- Danmark er via bistandshjælpen den 4. største bidragsyder til UNEP med 200 mio. kr. i kernestøtte for perioden 2022-25. Derudover giver Danmark en række øremærkede bidrag, der sammen med kernestøtten udgør knap en halv milliard kroner. Danmark har endvidere bidraget med 70 mio. kr. til FN’s årti for økosystemrestaurering (2021-30), som ledes af UNEP og FAO, hvor der frem mod 2030 arbejdes med en række flagskibsprojekter inden for genopretning af vigtige økosystemer i udviklingslande.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressevagt tlf. +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum