Gylle.dk

Miljøstyrelsen hjælper kemifabrik med at hemmeligholde sprøjtegifte

Del

Kræftplagede familier i vestjyske Harboøre-Thyborøn har et indlysende krav på en dybtgående undersøgelse af eventuelle sammenhænge mellem deres sygdomme og de giftstoffer, der produceres og udledes fra den lokale kemifabrik. Enhver kan sige sig selv, at uden en konkret indsigt i fabrikkens produktion vil yderligere undersøgelser være nyttesløse

Hele den 12 kilometer lange Harboøre Tange er forurenet med kemiske stoffer i et sådan omfang, at jagt, fiskeri og badning overalt er forbudt, men myndighederne lader som om, det intet har at gøre med udledningen af spildevand og andre affaldsprodukter fra FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) i Harboøre
Hele den 12 kilometer lange Harboøre Tange er forurenet med kemiske stoffer i et sådan omfang, at jagt, fiskeri og badning overalt er forbudt, men myndighederne lader som om, det intet har at gøre med udledningen af spildevand og andre affaldsprodukter fra FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) i Harboøre Foto: Kjeld Hansen

Trods en markant overhyppighed af kræft i lokalbefolkningen i to sogne i Lemvig Kommune nægter den lokale kemifabrik FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) at oplyse, hvilke giftstoffer der anvendes i fabrikkens produkter, og hvor i verden de stammer fra.

Nok så foruroligende er det, at Miljøstyrelsen har ydet aktiv skrivevejledning til advokaten, der har udformet fabrikkens begrundelse for en hemmeligholdelse. Med henvisning til netop denne advokats protest har styrelsen derefter afvist offentlighedens indsigt i kemifabrikkens produktion af sprøjtegifte.

Miljøstyrelsens afslag udgør en trist nyhed for lokalbefolkningen i Harboøre-Thyborøn. I forhold til andre sammenlignelige lokalsamfund som Hanstholm og Hvide Sande plages familierne i Harboøre-Thyborøn af 20 pct. flere kræfttilfælde, hvoraf nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, mens endetarmskræft er hyppigst hos kvinder. Begge køn er ramt af en overhyppighed af lunge- og mavekræft.

Det fremgår af et studie, som forskere fra Københavns Universitet gennemførte i 2021. Netop disse kræftformer skyldes ofte industriel miljøforurening, men forskerne har ikke turde pege på ”potentielle specifikke forbindelser” i området. Denne kræftrisikoanalyse har Region Midtjylland i december 2023 vedtaget at videreføre for at finde eventuelle årsagssammenhænge. Hospitalsudvalget har bevilget den første halve million kroner. - Vi synes, vi skylder borgerne i den vestlige del af regionen, at der bliver lyttet til dem, og sender et signal om, at vi godt ved hvad der historisk er på spil i et område, som har været plaget af forurening gennem årtier, udtalte Purnima Erichsen (K), der er formand for Hospitalsudvalget, til TVMidtvest.

Det forekommer indlysende, at en sådan undersøgelse næppe vil kunne gennemføres, medmindre forskerne og offentligheden får uhindret indsigt i, hvad der importeres, forarbejdes, udledes og eksporteres af giftige stoffer på fabrikken i Harboøre. Det er den eneste kemivirksomhed i området.

Imidlertid hævdede den amerikansk ejede kemifabrik i et høringssvar fra januar i år, at dens ejere vil lide ”væsentlig økonomisk skade”, hvis offentligheden får kendskab til, hvor i udlandet og på hvilke fabrikker tre af fabrikkens mest populære sprøjtegifte produceres. Fabrikkens advokat Jacob Schall Holberg fra advokatfirmaet Bech-Bruun oplyser ikke yderligere om omfanget af den påståede skade, men det fremgår af hans svar, at Miljøstyrelsen telefonisk har vejledt ham om, hvordan besvarelsen skal formuleres, hvis styrelsen skal kunne afvise en begæring om aktindsigt.

Ifølge Jacob Schall Holberg har styrelsen gjort det klart, at man ikke mente, at hans første udtalelse indeholdt en så tilstrækkelig konkret og udbygget begrundelse for ”økonomisk tab af væsentlig betydning”, at Miljøstyrelsen kunne sige nej til en aktindsigt. Advokaten skriver, at ”på baggrund heraf har styrelsen anmodet om en sådan konkretiseret og udbygget begrundelse”. Derefter har han fremsendt en ny skrivelse, hvor han strammer tonen, men uden at konkretisere påstanden om ”økonomisk tab af væsentlig betydning”. Alligevel var det åbenbart nok til, at Miljøstyrelsen kunne meddele afslag på aktindsigten.

Hvorfor er det så vigtigt at få kendskab til, hvad de fremstiller inde på kemifabrikken i Harboøre, og hvor de får deres råvarer fra?

Det er der to grunde til.

Først og fremmest har de kræftplagede familier i Harboøre-Thyborøn et indlysende krav på en dybtgående undersøgelse af eventuelle sammenhænge mellem deres sygdomme og de giftstoffer, der produceres og udledes fra kemifabrikken. Enhver kan sige sig selv, at uden en konkret indsigt i fabrikkens produktion vil yderligere undersøgelser være nyttesløse.

Den anden grund handler om sprøjtegiftenes sammensætning. Angiveligt opererer FMC med 21 fabrikker i 16 lande verden over, hvoraf 10 ligger i Asien og Latinamerika, mens Europa, Mellemøsten og Afrika rummer 6 fabrikker og Nordamerika de sidste 5. Det er velkendt, at produktionen af kemiske giftstoffer i 3. verdens lande ofte foregår under kritisable forhold, og at produkterne kan være forurenede med fremmedstoffer. Det gælder for eksempel de forkætrede PFAS-gifte.

FMC Corporation oplyser intet om produktionen på sine fabrikker, bortset fra at koncernens vigtigste udviklingsarbejde af nye sprøjtegifte angiveligt finder sted i Nordamerika, Kina (Shanghai) og Danmark ifølge årsrapporten fra 2022.

At Danmark er et af de tre centre for koncernens udvikling af nye sprøjtegifte, burde få alle alarmklokker til at ringe hos Miljøstyrelsen. FMC Agricultural Solutions A/S tilhører gruppen af risikovirksomheder, hvor myndighederne skal tage særlige hensyn til information til ansatte og naboer. I henhold til miljøoplysningsloven skal oplysninger om en sådan fabrik udleveres i fuldt omfang, uanset om de kan få økonomiske konsekvenser for det pågældende firma.

En helt konkret årsag til at udvise skepsis overfor Miljøstyrelsens indsats udgør også de opsigtsvækkende fund af PFAS-gifte, der blev konstateret i fabrikkens spildevand i sommeren 2022. Tre prøver fra det biologiske rensningsanlæg inde på fabrikken afslørede i juni 2022 rekordhøje indhold af PFAS-forbindelser, der også kaldes ”evighedskemikalier”, da de nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Prøverne blev udtaget i begyndelsen af juni, og de indeholdt PFAS-forbindelser i størrelsesordenen 1200, 1300 og 1400 ng/liter. Til sammenligning kan tjene, at miljøkvalitetsgrænseværdien ligger på 0,13 ng/l for PFOS.

Det var Miljøstyrelsen, der havde påbudt Cheminova at udtage prøverne og få dem analyseret, men det var overladt til kemikaliefabrikken selv at stå for opsamlingen af vandprøverne fra virksomhedens spildevand.

De meget høje koncentrationer i de tre Cheminova-prøver fra juni udgjorde en voldsom udfordring for Miljøstyrelsen, Region Midt og Lemvig Kommune, som er de myndigheder, der skal beskytte både miljøet og lokalbefolkningen mod giftige stoffer. Imidlertid var reaktionen på de rekordhøje spildevandstal, at myndighederne forlangte yderligere prøver. Igen fik Cheminova lov til selv at udtage tre prøver. Det skete i slutningen af august, og resultaterne forelå en måned senere. Ganske overraskende og hidtil uforklarligt var koncentrationen af PFAS-stofferne nu faldet ganske betragteligt til 80, 120 og 89 ng/l.

Siden da er der intet konkret foretaget i sagen, så FMC Cheminova udleder fortsat PFAS-forurenet spildevand til Vesterhavet i størrelsesordenen 1700-1900 kubikmeter i døgnet.

Siden grundlæggelsen af Cheminova-fabrikken i 1953 har egnens beboere, nærmiljøet og Vesterhavet ud for høfde 42, hvor spildevandet ledes i havet, været udsat for ubeskrivelige mængder af kemiske giftstoffer i en cocktail, som ingen kender sammensætningen af. Den uvidenhed hersker også i Miljøstyrelsen den dag i dag, men styrelsen forsøger ikke at beskytte lokalbefolkningen. Man bistår hellere fabrikken med fortsat hemmeligholdelse.

Sagt helt stilfærdigt, så er myndighedernes adfærd ikke bare udansk, den er også uacceptabel og dybt tragisk for de ramte familier.

Kontakter

Billeder

Svampemidlet Zignal 500 SC er en af de rene PFAS-sprøjtegifte, der tilsyneladende produceres i Harboøre ifølge etiketten, men da fabrikken ikke har miljøtilladelse til produktet, foregår produktionen angiveligt på en fabrik i udlandet. Miljøstyrelsen accepterer, at produktionslandet holdes hemmeligt af hensyn til et ”økonomisk tab” for den amerikanske koncern, hvis oprindelseslandet røbes. Etiketten er hentet fra Middeldatabasen
Svampemidlet Zignal 500 SC er en af de rene PFAS-sprøjtegifte, der tilsyneladende produceres i Harboøre ifølge etiketten, men da fabrikken ikke har miljøtilladelse til produktet, foregår produktionen angiveligt på en fabrik i udlandet. Miljøstyrelsen accepterer, at produktionslandet holdes hemmeligt af hensyn til et ”økonomisk tab” for den amerikanske koncern, hvis oprindelseslandet røbes. Etiketten er hentet fra Middeldatabasen
Download
Bech-Bruun-advokaten Jacob Schall Holberg hentede aktiv skrivevejledning fra Miljøstyrelsen, da han skulle udforme fabrikkens begrundelse for en protest, så FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) kunne hemmeligholde, hvor deres sprøjtegifte stammer fra. Skrivehjælpen bar frugt - det er fortsat en hemmelighed, hvorfra FMC importerer sine sprøjtegifte. PR-foto
Bech-Bruun-advokaten Jacob Schall Holberg hentede aktiv skrivevejledning fra Miljøstyrelsen, da han skulle udforme fabrikkens begrundelse for en protest, så FMC Agricultural Solutions A/S (tidl. Cheminova) kunne hemmeligholde, hvor deres sprøjtegifte stammer fra. Skrivehjælpen bar frugt - det er fortsat en hemmelighed, hvorfra FMC importerer sine sprøjtegifte. PR-foto
Download
Familierne i Harboøre-Thyborøn er ramt af 20 pct. flere kræfttilfælde, hvoraf nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, mens endetarmskræft er hyppigst hos kvinder. Begge køn er ramt af en overhyppighed af lunge- og mavekræft. Undersøgelsen fra 2021 peger på ”industriel miljøforurening” som årsag, men hidtil er den lokale kemifabrik gået fri for direkte mistanke.
Familierne i Harboøre-Thyborøn er ramt af 20 pct. flere kræfttilfælde, hvoraf nyre- og blærekræft nævnes som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, mens endetarmskræft er hyppigst hos kvinder. Begge køn er ramt af en overhyppighed af lunge- og mavekræft. Undersøgelsen fra 2021 peger på ”industriel miljøforurening” som årsag, men hidtil er den lokale kemifabrik gået fri for direkte mistanke.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Miljøstyrelsen ser stort på EU-forbud og giver dispensation til forbudt sprøjtegift for 17. år i træk15.4.2024 06:00:00 CEST | Nyhed

Siden 2008 har det stærkt giftige sprøjtemiddel asulam ikke været godkendt i EU, men Miljøstyrelsen har hvert eneste år siden da udstedt dispensation til at importere og anvende sprøjtemidlet på marker med spinatfrø. I efteråret 2023 indstillede den danske regering imidlertid sprøjtegiften til ’ikke-godkendelse’ i EU og sagde efterfølgende nej sammen med EU til en ansøgning om godkendelse. Alligevel har Miljøstyrelsen i begyndelsen af april i år udstedt dispensation til sprøjte videre med asulam - for 17. år i træk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye