Aarhus Universitet inviterer til gratis konference om jordens sundhed
Kom kvit og frit med til konference om jordens sundhed, hvor du over to dage får et tætpakket program med nogle af landets dygtigste forskere samt repræsentanter for myndigheder og erhvervsliv.

Har du snitflader til landbrug, skovbrug eller miljø og klima i dit daglige arbejde? Så læs videre her.
Onsdag d. 28. til torsdag d. 29. februar inviterer Aarhus Universitet alle interesserede til gratis konference om jordens sundhed. Det foregår på Nørre Vosborg Hotel vest for Holstebro.
Jordens sundhed er ikke alene afgørende for vores afgrøder og fødevareproduktion, men også for miljø, klima og for hele naturens kredsløb. Med den rette praksis kan landbruget fx binde flere drivhusgasser i jorden, reducere brugen af sprøjtemidler og i det hele taget skabe en mere bæredygtig produktion. I dag estimeres det, at 60-70 % af jorden i EU er usund, men målet er, allerede i 2030, at 75 % skal karakteriseres som sund.
Til konferencen kan du møde nogle af de forskere, som ved allermest om området – og som også har været med til at levere forskning til Svarer-udvalget, der netop har fremlagt sine anbefalinger til CO2-reduktion i dansk landbrug.
Her kan du komme med i marken og se en af de meget omtalte kulstofrige lavbundsjorde, der af Svarer-udvalget betragtes som en af nøglerne til at nedbringe Danmarks udslip af drivhusgasser. Du få en indføring i, hvordan Aarhus Universitet måler udledningerne og kan selvfølgelig stille spørgsmål.
Programmet byder blandt andet på indlæg om, hvordan man kan gøre kulstoflagring til en forretningsmodel, hvad status er på EU’s kommende direktiv ’The Soil Monitoring Law’ og hvordan den grønne omstilling af landbruget kan gøres økonomisk forsvarlig. Blandt oplægsholderne finder du ikke kun forskere, men også repræsentanter for Miljøministeriet, Landbrugsstyrelsen, en rådgivningsvirksomhed og et pengeinstitut.
Konferencen foregår på Nørre Vosborg Hotel. Der er fuld forplejning og gratis middag med masser af mulighed for netværk onsdag aften. Det eneste, du selv skal sørge for, er overnatningen.
Tilmeldingsfristen er 25. februar.
Du finder hele programmet og tilmeldingslink på https://dca.au.dk/.
Kontakter
Ida Brems SørensenDCA
Tlf:93508230ib@dca.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum