Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og kæmper for lighed og inklusion i akademia
26.2.2024 09:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Hun forsker i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner, og hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den. Samtidig stræber professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet efter at fremme lighed og inklusion i forskningsverdenen. Hun modtager i dag den prestigefyldte Eliteforsk-pris og 1,2 millioner kr. i hæder til sin forskning i astrofysik.

”Jeg fascineres af alt der eksploderer i himmelrummet,” indleder professor Irene Tamborra sin beskrivelse af, hvad hun forsker i. Professoren fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er havnet i toppen af poppen af yngre danske, fremragende forskere af international særklasse, som i dag modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige Eliteforsk-pris.
Professor Tamborra står i spidsen for et helt nyt område inden for astrofysikken, den såkaldte ’multi messenger-astrofysik’. Siden hun kom til Niels Bohr Institutet i 2016, har hun etableret en verdensførende gruppe inden for dette nye nye felt, der studerer eksplosive og energiske begivenheder i vores univers, såsom supernovaeksplosioner, sammensmeltningen af neutronstjerner og andre eksotiske objekter, som vi lige er begyndt at opdage på himlen.
"For at finde ud af, hvad der foregår i kernen af de kosmiske eksplosioner, har vi nu en spændende mulighed for at kombinere fotoner, neutrinoer og gravitationsbølger. Ligesom vi mennesker bruger alle vores sanser til at udforske vores omgivelser, kombinerer vi den information, der bæres af disse forskellige kosmiske budbringere. Det giver os ny viden om fascinerende astrofysiske objekter, fundamental fysik og om oprindelsen af de grundstoffer der danner det periodiske system," forklarer Irene Tamborra.
Drømmen om en stjerne-eksplosion i baghaven
Når massive stjerner eksploderer, udsender de kosmiske budbringere med enorm kraft og sender ledetråde om den motor der driver stjernernes kollaps hele vejen ned til forskere på Jorden.
”Eksplosionen fra en døende stjerne fører til en kolossal eksplosion, der kan overstråle hele galaksen og som resulterer i emission af neutrinoer, fotoner og gravitationsbølger, som vi kan detektere på Jorden. Oprindelsen af atomerne i vores krop kan i sidste ende spores tilbage til supernova-eksplosioner, og de kosmiske eksplosioner er derfor essentielle for vores liv. Det er derfor, det er så vigtigt at finde ud af, hvordan de fungerer," siger professor Tamborra.
Forskere observerede for første gang en supernova i neutrinoer i 1987. Dette stjernekollaps fandt sted meget tæt på Mælkevejen i Den Store Magellanske Sky. På det tidspunkt var astronomer ikke udstyret med de avancerede teleskoper og måleinstrumenter der er tilgængelige i dag. Derfor er en af Tamborras største drømme, at en anden supernova opstår tæt nok på Jorden til, at hendes forskergruppe kan lære af den.
"Det ville være helt vidunderligt, fordi vi ville være i stand til at måle en million gange flere partikler fra eksplosionen, end vi kunne for fyrre år siden, og vi ville endelig være i stand til at teste vores forståelse af, hvordan disse objekter fungerer," siger hun.
Irene Tamborras opdagelser har medført banebrydende nye forståelser inden for astrofysik. For eksempel viser hendes forskning, at neutrinoer – de mindste og næstmest talrige subatomare partikler i universet – spiller en vigtig rolle i supernovaernes fysik og sammensmeltningen af to neutronstjerner. Men også at partiklerne kan levere afgørende indsigter fra disse fascinerende kosmiske fænomener, som ikke kan opnås gennem elektromagnetisk stråling.
Et inkluderende miljø i et mandsdomineret fag
Ud over modellering af kosmiske eksplosioner af forskellige typer, er forskeren aktivt engageret i at fremme lighed og mangfoldighed i den akademiske verden. Det er ingen hemmelighed, at der er for få kvinder inden for STEM-området, men fordelingen blandt kønnene i teoretisk (astro)fysik er endnu mere skævt. En kendsgerning som forskeren selv har erfaret gennem sit arbejdsliv.
"Jeg har gennem min karriere vænnet mig til at være den eneste kvinde i rummet eller på hele gulvet. Det har fået mig til at føle mig malplaceret, hvilket ikke burde være tilfældet. Derfor forsøger jeg at skabe et rummeligt og imødekommende miljø i min gruppe, uafhængigt af køn, videnskabelig eller kulturel baggrund," siger hun og understreger fordelene ved at have en mangfoldig forskergruppe:
"Ved at have et mangfoldigt miljø, både med hensyn til køn og videnskabelig baggrund, griber vi problemerne forskelligt an, hvilket er en kæmpe styrke, der gør os mere kreative og tilskynder til mere interessante diskussioner, end hvis vi alle var ens," slutter Irene Tamborra.
Prisen overrækkes i dag 26. februar 2024 klokken 13.00 af H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren. Læs mere om EliteForsk-prisen her.
Mere om Irene Tamborra:
Irene Tamborra er italiensk. Hun er professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, hvor hun leder partikelastrofysik-gruppen. Hun er også Mercator Fellow (svarende til gæsteprofessor) ved Max Planck Institutes for Physics and Astrophysics i Garching, Tyskland.
Irenes forskningsaktivitet ligger i grænselandet mellem astrofysik og partikelfysik. Hendes arbejde fokuserer på de mest voldsomme kræfter i universet – især på stjerneeksplosioner og forbigående astrofysiske begivenheder med det formål at afsløre deres fysisk ved at bruge neutrinoer, fotoner og gravitationsbølger. Hun er også interesseret i modellering af (kvante) partikeltransport og partikelacceleration i astrofysiske udstrømninger, fysik ud over Standardmodellen og nukleosyntese af de tunge grundstoffer.
Hun har modtaget flere internationale priser for sin forskning, herunder MERAC-prisen fra European Astronomical Society, Duggal-prisen fra International Union of Pure and Applied Physics og European Research Council Consolidator Award.
Nøgleord
Kontakter
Irene Tamborra
Professor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Tamborra@nbi.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
msj@science.ku.dk
+45 93 56 58 97
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
Elephant genomes reveal a past of continental connectivity and a future of increasing isolation16.4.2026 11:11:37 CEST | Press release
In the largest genomic mapping of Africa's elephants, an international team of researchers shows that elephant history is defined by the ability to move across large distances and exchange genes throughout the African continent. But as the elephants’ living space is becoming increasingly patchy, the study documents the visible genetic consequences of isolation – and points to approaches that help to incorporate genomics into current and future elephant conservation.
Engang var Afrikas elefanter forbundne – stort studie afslører hvordan isolation har skadet de grå kæmper16.4.2026 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I den største genetiske kortlægning af Afrikas elefanter viser et internationalt forskerhold, at elefanternes historie er præget af evnen til at bevæge sig over store afstande og udveksle gener på tværs af det afrikanske kontinent. Men da elefanternes levesteder bliver stadig mere fragmenterede, dokumenterer undersøgelsen de synlige genetiske konsekvenser af isolationen og peger på måder, der kan bidrage til den fremtidige bevarelse af elefanter.
Hjernescanning kan afsløre risikoen for psykiatrisk indlæggelse14.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige, hvilke personer med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Religiøs lovgivning øger religiøsitet og konservatisme i USA13.4.2026 14:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i amerikanske stater, der indfører lovgivning til fordel for religiøse organisationer, begynder at gå mere i kirke, og deres holdninger til spørgsmål om abort og homoseksuelles rettigheder bliver mere konservative. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


