FødevareDanmark: ”Udenlandske fødevarer bør afgiftspålægges i samme omfang som danske”
23.2.2024 07:55:00 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
4,5 kroner ekstra for en pakket hakket oksekød lyder måske ikke af alverden. Men det er problematisk for landets slagterbutikker, hvis regeringen følger Svarer-udvalgets anbefalinger og gør det danske kød dyrere end det udenlandske, lyder det fra FødevareDanmark.

Med fremlæggelsen af sin længe ventede rapport har Svarer-udvalget sat retningen for forårets grønne trepartsforhandlinger.
Under stor mediebevågenhed redegjorde udvalget for tre modeller for, hvordan politikerne kan indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.
Og selvom den mest restriktive model, hvor landmanden pålægges en CO2-afgift på 750 kroner pr. tons CO2, efter alt at dømme blot vil få prisen på 500 gram hakket oksekød til at stige med 4,5 kroner i disken hos landets slagtermestre, er der alligevel grund til bekymring, mener Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, der blandt andet repræsenterer Danske Slagtermestre.
- Selvom 4,5 kroner måske ikke lyder af alverden, vil det selvsagt forringe konkurrenceevnen for dansk kød i forhold til det udenlandske. Danskerne har oplevet stigende fødevarepriser siden energikrisen, og dette vil blot få flere til at vælge udenlandske produkter frem for danske, siger Leif Wilson Laustsen.
Afgift på udenlandsk kød
Han opfordrer derfor politikerne til at sikre, at danske fødevarer ikke stilles dårligere end de udenlandske, når den endelige model for en CO2-afgift skal forhandles på plads.
- Egentlig synes jeg, at danskerne allerede betaler mere end rigeligt for deres fødevarer. Men når der nu ser ud til at være et politisk flertal, der ønsker at indføre en CO2-afgift, så vil jeg da klart anbefale, at man finder en model, hvor de udenlandske fødevarer afgiftspålægges i samme omfang som de danske, siger Leif Wilson Laustsen.
Selvom FødevareDanmark-direktøren ikke bryder sig om CO2-afgifter på kød, kan han dog godt finde positive elementer ved Svarer-udvalgets arbejde.
- Der er ingen tvivl om, at Svarer-udvalget har været på en svær opgave, og deres anbefalinger kunne da også have været meget værre for vores medlemmer. Men hvis der skal være en CO2-afgift på kød, er det bedst at lægge den på produktionsledet, hvor man også har mulighederne og incitamentet til at implementere metoder og arbejdsformer, som kan nedbringe CO2-aftrykket og dermed også den afgift, som i sidste ende lander hos forbrugerne, siger Leif Wilson Laustsen.
Han tilføjer:
- Men indtil landbruget er i mål, er vi nødt til at sikre, at danske fødevarer ikke stilles dårligere i konkurrencen med de udenlandske varer.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkFødevareDanmark er en paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren. Organisationen blev grundlagt i 2015 af Danske Slagtermestre, Smagen af Danmark, Konditorbager A/S, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer. FødevareDanmark bygger på en grundlæggende tiltro på, at udviklingen kommer fra små og mellemstore virksomheder i Danmark, og FødevareDanmark fungerer således som talerør for denne del af fødevaresektoren, idet lovgivningen omkring fødevareproduktionen i Danmark typisk er lavet til fordel for de store virksomheder. Dermed er der behov for en organisation, der særligt kan tale netop disse virksomheders sag – både i pressen og over for politikere, myndigheder og andre beslutningstagere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Ny fødevarealliance advarer mod politisk pres på landbruget3.6.2026 12:18:49 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen over udviklingen i dansk landbrug breder sig nu til resten af fødevareerhvervet. Virksomheder på tværs af branchen frygter, at nye politiske indgreb vil koste arbejdspladser og investeringer. De har derfor samlet sig i Fødevarealliancen.
FødevareDanmark: Regeringen undervurderer betydningen af dansk landbrug3.6.2026 08:15:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om lavere fødevaremoms og mindre bureaukrati får ros af FødevareDanmark. Til gengæld er brancheorganisationen dybt bekymret for regeringens kurs på landbrugsområdet, som risikerer at ramme hele fødevareklyngen hårdt.
Mens EU vil beskytte fødevareproduktionen, frygter danske virksomheder nye indgreb20.5.2026 08:29:59 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa-Parlamentet arbejder for at beskyttet den europæiske fødevareproduktion, frygter FødevareDanmark, at de igangværende regeringsforhandlinger bevæger Danmark i den modsatte retning.
Danskerne kræver bedre dyrevelfærd, men vil stadig ikke betale mere for fødevarer8.5.2026 12:13:24 CEST | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke ændret danskernes lyst til at betale mere for bedre dyrevelfærd, viser ny meningsmåling. Ifølge FødevareDanmark understreger det risikoen for, at vidtgående indgreb mod landbruget vil koste arbejdspladser i hele fødevareklyngen.
Stoholm Slagter nomineret til ’Byens Bedste’ efter travl åbning i nye lokaler7.5.2026 10:39:08 CEST | Pressemeddelelse
Stoholm Slagter i Viborg har fået en flyvende start i deres nye butik på Vesterbrogade. Nu bliver succesen også bemærket uden for butikken. Slagterforretningen er netop blevet nomineret til ’Byens Bedste’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum