
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab. I rapporten svarer 73 procent af 1.065 adspurgte danskere, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad. Negativ stress refererer i denne sammenhæng til stress i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og eller arbejdsevnen på en negativ måde. Blandt danskerne, der oplever negativ stress, svarer mere end hver tredje, at de har været stressede i mere end seks måneder. “Rapporten viser, at en meget stor del af danskerne har haft stress inde på livet, og det er bekymrende, for stress har ikke kun store konsekvenser for den enkelte. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder, når mange rammes af stress og må sygemeldes,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. Svær balance Rapporten viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mer