19 vandløb sår tvivl om grundlaget for landbrugets kvælstofkrav

Hvad sker der med kvælstofudvaskningen, hvis landmændene holder op med at dyrke jorden, og den i stedet får lov at springe i skov?

Det mangler der ifølge FødevareDanmark svar på, efter brancheorganisationen har gennemgået historiske kvælstofmålinger fra 19 små vandløb, som det daværende Danmarks Miljøundersøgelser undersøgte i 00’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Formålet med de oprindelige undersøgelser var at beregne, hvor meget kvælstof naturen selv udvasker. Derfor udvalgte forskerne vandløb i områder med så lidt landbrug som muligt.

Men FødevareDanmarks gennemgang viser nu, at de 19 vandløb hovedsageligt repræsenterer sandede og næringsfattige områder. Og de steder, hvor vandløbene afvander fra skov på mere frugtbar jord, er der tale om kommercielt drevet skov, hvor træerne fældes og fjernes – selv om forskerne tilkendegav, at de ville begrænse den menneskelige påvirkning så meget som muligt i deres undersøgelser.

Det betyder, at ingen af de 19 vandløb repræsenterer naturskov eller gamle bevoksninger på frugtbar jord. Det er ellers netop den type natur, som den nuværende landbrugsjord med tiden vil udvikle sig til, hvis dyrkningen ophører.

Det er en alvorlig mangel, mener agronom Bente Andersen, der er selvstændig planteavlskonsulent, og som har gennemført undersøgelsen for FødevareDanmark.

– Man har ganske enkelt ikke undersøgt, hvor meget kvælstof der udvaskes fra gammel skov på frugtbar jord. I stedet har man brugt målinger fra helt andre naturtyper, som ikke svarer til den natur, der med tiden vil vokse frem, hvis vi holder op med at dyrke landbrugsjorden. Man baserer altså sine beregningerne på en forestilling om naturen, som ikke svarer til den virkelighed, som opstår, hvis landbruget forsvinder. Det rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt naturens eget kvælstofbidrag er blevet undervurderet, siger Bente Andersen.

Krav til landbruget bygger på usikkert grundlag
For FødevareDanmark handler sagen ikke kun om, hvordan forskerne i sin tid udvalgte de 19 vandløb. Den handler også om, hvorvidt beregningerne af naturens eget kvælstofbidrag er blevet tilstrækkeligt efterprøvet, inden landbruget bliver mødt med nye krav om at reducere udledningen.

-Det er jo en kæmpe fejl, hvis man ikke har testet, om modellerne stemmer overens med virkeligheden, inden man pålægger landmændene så hårde krav. Vi er nødt til at vide, hvor meget kvælstof naturen selv udvasker, før vi kan være sikre på, hvor stor en del landbruget skal stå til ansvar for, siger Mikkel Tholstrup Dahlqvist, politisk chef i FødevareDanmark.

Professor åbner for højere kvælstofudvaskning
FødevareDanmarks gennemgang af undersøgelserne af de 19 små vandløb kommer efter flere ugers debat om, hvor meget kvælstof naturen selv udvasker.

I oktober offentliggjorde FødevareDanmark en gennemgang af historiske målinger fra fem danske skove med naturskov og gamle bevoksninger. Formålet var at sætte fokus på, hvor meget kvælstof der kan sive ud fra frugtbar jord, hvis den ikke længere dyrkes, men får lov at udvikle sig til skov. Målingerne viste en årlig udvaskning på mellem 44 og 60 kilo kvælstof pr. hektar i de undersøgte perioder.

Resultaterne blev mødt med kritik fra flere forskere, som blandt andet satte spørgsmålstegn ved, om målingerne kunne bruges til at sige noget generelt om naturens kvælstofbidrag.

Men fredag åbnede en af kritikerne, professor i skovøkologi Per Gundersen fra Københavns Universitet, for, at urørt skov på tidligere landbrugsjord på langt sigt kan udvaske mere kvælstof end almindeligt drevet skov.

Til Effektivt Landbrug vurderede han, at udvaskningen under bestemte forudsætninger kan nå 15-20 kilo kvælstof pr. hektar om året. Det er væsentligt mere end de otte kilo, der er beregnet for almindeligt drevet skov.

– Det understreger jo netop vores pointe. Selv en af de forskere, der har kritiseret os, peger nu på, at gammel, urørt skov på tidligere landbrugsjord kan udvaske mere kvælstof end almindeligt drevet skov. Derfor er vi nødt til at få undersøgt, om naturens eget bidrag er blevet undervurderet. For hvis vi regner naturens andel for lavt, risikerer vi at gøre landbrugets ansvar for stort. Det skal vi have styr på, før vi stiller så omfattende krav til landmændene, siger Mikkel Tholstrup Dahlqvist.