Nyopdaget gruppe af hjerneceller er med til at styre højre- og venstredrejning
22.2.2024 13:06:57 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en gruppe af nerveceller i hjernen på mus, der spiller en central rolle, når vi drejer til højre eller venstre. Opdagelsen kan potentielt hjælpe Parkinsons-patienter i fremtiden.

Du har muligvis aldrig tænkt over, hvad der sker i hjernen, når du går til højre og venstre. For de fleste er den bevægelse nemlig helt automatisk. Men bag den daglige bevægelse gemmer sig en kompleks proces.
I et nyt studie har forskere opdaget den sidste brik i det komplekse nervenetværk der er med til at styre højre- og venstredrejning. Opdagelsen er gjort af et forskerteam bestående af adjunkt Jared Cregg, professor Ole Kiehn og deres kollegaer fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.
I 2020 opdagede Ole Kiehn og Jared Cregg sammen med deres kollegaer 'Hjernens rat' en gruppe af nerveceller i den nedre del af hjernestammen, som styrer drejning under gang. Det var dog uklart dengang, hvordan dette højre-venstre kredsløb styres af andre af hjernens netværk som for eksempel basalganglierne.
|
Sådan gjorde forskerne Forskerne brugte optogenetik til at stimulere gruppen af nerveceller i PnO (Pontine reticular nucleus, oral part). Optogenetik går kort fortalt ud på at genmodificere udvalgte hjerneceller for at gøre dem følsomme overfor lys. Dermed kan cellerne aktiveres med lysglimt. Når forskerne aktiverede disse celler med lys så kunne mus, der ellers kun var i stand til at gå til venstre, også gå ligeud og til højre. |
”Vi har nu fundet en ny gruppe af nerveceller i hjernestammen, som modtager direkte information fra basalganglierne, og er med til at styre højre-venstre kredsløbet” forklarer Ole Kiehn.
Denne opdagelse kan muligvis hjælpe Parkinsons-patienter i fremtiden. Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience.
Basalganglierne er områder der ligger dybt inde i storhjernen. De har længe været kendt for at have en vigtig funktion i forberedelsen af viljestyrede bevægelser.
I mange år har man vidst, at hvis man stimulerer basalganglierne i mus, så kan man påvirke højre-venstredrejning. Men ikke helt hvordan.
”Vi mennesker ændrer retning i vores gang ved at ændre skridtlængde i den side, som vil dreje til. Den nyopdagede gruppe af nerveceller ligger i et område af hjernestammen, der hedder PnO. Det er de celler som forbinder basalganglierne med højre-venstre kredsløbet deres aktivitet som er med til at ændrer skridtlængden, når vi drejer og derfor afgør, om vi går til højre eller venstre,” forklarer Jared Cregg.
Det nye studie viser hvordan basalganglierne udfører drejebevægelser og giver altså en nøgle til at forstå hvordan disse helt essentielle bevægelser bliver frembragt af hjernen.
I det nye studie har forskerne undersøgt hjernen på mus, men mus og menneskers hjernestammer ligner hinanden. Derfor er det, ifølge forskerne, sandsynligt, at et lignende højre-venstre-kredsløb findes i vores hjerner.
Parkinsons-patienter har svært ved at dreje
Parkinsons sygdom skyldes mangel på dopamin i hjernen. Det påvirker blandt andet funktionen af basalganglierne og forskerne bag studiet, mener at det fører til en manglende aktivering af hjernestammens højre-venstre kredsløb.
Det giver også god mening, når man observerer de symptomer, som Parkinsons patienter har sent i deres sygdomsforløb. Her har de nemlig ofte problemer med at dreje, når de går.
I det nye studie undersøger forskerne, hvad der sker i mus, der har parkinsonlignende symptomer.
De har anvendt en såkaldt akut Parkinson-model, hvor musene får Parkinsonlignende motoriske symptomer ved at man fjerner dopamin fra hjernen.
”Musene med Parkinsonlignende symptomer har drejevanskeligheder. Men vi har mulighed for at genoprette drejedefekter ved at stimulerer PnO-nerveceller”, siger Jared Cregg.
En lignende stimulering kan potentielt udvikles til mennesker ved hjælp af Deep Brain Stimulation. Det er dog endnu ikke muligt at stimulere menneskers hjerneceller så specifikt som forskerne kan gøre i mus, hvor de bruger avancerede optogenetiske redskaber.
”I hjernestammen ligger nervecellerne hulter til bulter, og elektrisk stimulering, som anvendes ved Deep Brains Stimulation hos mennesker, kan ikke kende forskel på de forskellige celler. Men vi bliver mere og mere specifikke i vores forståelse af hjernen, og det gør, at vi måske på sigt kan begynde at tale om at fokusere Deep Brain Stimulation til mennesker.” slutter Ole Kiehn
Læs hele studiet ”Basal ganglia–spinal cord pathway that commands locomotor gait asymmetries in mice” i Nature Neuroscience.
Forskningen er støttet ad Lundbeck Fonden, Neuroscience Academy Denmark, Novo Nordisk Fonden, og Danmarks Frie Forskningsfond.
Kontakt
Professor og dr.med Ole Kiehn
Ole.Kiehn@sund.ku.dk
+45 93 56 59 63
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum