Nu kan du købe genbrugstelefoner hos 3
I 3 opleves der stigende efterspørgsel efter muligheden for at købe en genanvendt mobiltelefon. Derfor har teleselskabet nu åbnet for muligheden for, at kunderne kan købe genbrugstelefoner til reduceret pris, hvis de foretrækker det frem for en helt ny. Det nye koncept kaldes ‘3LikeNew’.
Hos teleselskabet 3 oplever man, at flere kunder spørger efter genanvendte mobiltelefoner end tidligere.
En intern undersøgelse fra 3 foretaget via YouGov viser, at 43% af de 1000 adspurgte i undersøgelsen overvejer at købe en genanvendt mobiltelefon. Særligt de 18-29-årige er interesserede i at købe en brugt telefon, for her svarer 6 ud af 10, at de har overvejet det.
Det er en ny tendens, forklarer Chief Commercial Officer i 3, Marie-Louise Back:
“Vi ser, at der er efterspørgsel på genanvendte mobiltelefoner. Der er en del kunder, som ikke finder det vigtigt at have den nyeste model, men fint kan stille sig tilfreds med en brugt og istandsat mobiltelefon til en reduceret pris. Det vil vi naturligvis gerne efterkomme i 3, og derfor er det nu muligt at købe genbrugte ‘3LikeNew’-mobiltelefoner hos os,” siger hun.
3 har i december og januar testet konceptet online, hvor man kunne købe en ‘3LikeNew’-telefon gennem 3's website.
“Vi har testet interessen for 3LikeNew blandt 3’s kunder, og resultaterne viser tydeligt, at der er appetit på at købe genanvendte telefoner blandt dem. Derfor udruller vi nu ‘3LikeNew’ fuldt ved både at gøre konceptet tilgængeligt online og samtidig muliggøre, at kunderne også kan købe ‘3LikeNew’-telefoner i vores butikker over hele landet,” siger Chief Commercial Officer for 3, Marie-Louise Back.
3 har i den sammenhæng udvidet sit partnerskab med Foxway, der i forvejen hjælper teleselskabet med at genanvende det elektronik, som kunderne kan indlevere til 3 via ‘Byt til nyt’-konceptet mod en rabat på deres abonnement.
Som en del af det udvidede samarbejde skal Foxway nu hjælpe 3 med at klargøre og istandsætte brugte mobiltelefoner med henblik på at sælge dem til kunderne til en reduceret pris.
3LikeNew lanceres online og i 3’s butikker i dag.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,5 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 73 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 Danmark har kontor i Københavns nye bydel, Carlsberg Byen, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 får 19.000 nye kunder i 2. kvartal17.7.2024 08:36:00 CEST | Pressemeddelelse
3 går frem med mere end 19.000 nye kunder i andet kvartal af 2024, hvilket nu giver teleselskabet en samlet kundebase på 1.627 mio. danske telekunder. Det giver en samlet kundetilvækst i første halvår af 2024 på ca. 38.000 nye kunder.
Skjulte nummer- og adresseoplysninger eksponeret for en del af OiSTERs kunder på www.118.dk27.6.2024 09:07:35 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en IT-opgradering hos OiSTER, har en del af kundebasen, som har haft skjult nummer og/eller adresse samt navn, fået disse eksponeret på nummer- og adresseoplysningssiden www.118.dk. Dataene har været eksponeret siden fredag d. 21.06.2024. Fejlen er pr. 26.06.2024 udbedret, så oplysningerne igen er skjulte. I alt har cirka 246.000 kunder fået deres data eksponeret. Alle berørte kunder og relevante myndigheder er orienteret. På baggrund af enkelte kundehenvendelser blev OiSTER gjort opmærksom på hændelsen og har pr. 26.06.2024 udbedret fejlen. “OiSTER ser på denne sag med den største alvor og beklager meget over for de berørte kunder. Vores førsteprioritet har selvfølgelig været at skjule de berørte data på ny, hvilket er løst. Vi har desuden skærpet vores procedurer og implementeret nye foranstaltninger, der skal sikre, at en lignende situation ikke opstår igen. Alle kunder er blevet orienteret, og hændelsen er indberettet til relevante myndigheder,” siger direktør for
TV2, Ericsson, 3 og Sony afprøver transmission af landskamp via højhastigheds-5G4.6.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
TV2, Ericsson, 3 og Sony er gået sammen om at afprøve live-transmission af en landskamp via 5G-mmWave-teknologi i ‘Parken’. Det er første gang i Danmark, at en sådan live-prøve finder sted.
3 leverer besøgstal: Så mange besøgte Royal Run i Kalundborg23.5.2024 16:22:53 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er netop løbet af stablen, og i den forbindelse har arrangøren bag det populære motionsevent bestilt en analyse fra Teleselskabet 3 af, hvor mange besøgende, der deltog ved de fem Royal Run-løb, hvoraf et af dem foregik i Kalundborg.
3 leverer besøgstal: Så mange besøgte Royal Run på Frederiksberg og i København23.5.2024 16:16:51 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er netop løbet af stablen, og i den forbindelse har arrangøren bag det populære motionsevent bestilt en analyse fra Teleselskabet 3 af, hvor mange besøgende, der deltog ved de fem Royal Run-løb, hvoraf et af dem foregik i Frederiksberg og København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum