Samarbejde med pårørende styrkes
22.2.2024 12:14:09 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lokale plejecentre fortsætter fokus på samarbejdet med pårørende

Hvordan skabes det bedst mulige samarbejde med pårørende til beboere på plejecentre?
Formand for Ældre- og Omsorgsudvalget, Karen Marie Pagh Nielsen siger: ”Pårørende er en enorm vigtig ressource for både beboere og medarbejdere på kommunens plejecentre. Man kalder dem pårørende, og det kan måske virke lidt upersonligt. Vi skal huske, at det er beboernes familie og nære venner - deres livsvidner og tryghedspersoner. Og for nogle af beboerne uden sprog en vigtig kanal til forståelse. De pårørende kan give et vigtigt indblik i og sammenhæng til beboerens liv og ønsker. Vores ambition i Ældre- og Omsorgsudvalget er helt klart at styrke pårørendesamarbejdet herunder kommunikationen med de pårørende yderligere på plejecentrene. De pårørende skal dog ikke pålægges opgaver som fx medicinhåndtering og personlig pleje, som der selvfølgelig skal være normeret professionelt personale til.”
Samarbejdet med pårørende er et særligt fokus i Lyngby-Taarbæk Kommunes Værdighedspolitik og Ældrestrategi. Samarbejdet skal være med til styrke bl.a. værdigheden, selvbestemmelsen og trivslen i ældreplejen.
Ældre- og Omsorgsudvalget har netop behandlet plejecentrenes oversigt over planer for indsatser i forhold til pårørendesamarbejdet i løbet af det næste år.
Nogle indsatser i forhold til pårørendesamarbejde er fælles for plejecentrene fx indflytningssamtaler, arbejdet med livshistorier, tæt dialog mellem medarbejdere og pårørende, åbent hus-arrangementer og aktiviteter, hvor også pårørende kan deltage.
Heruover supplerer hvert plejecenter pårørendesamarbejdet med lokale indsatser. Det kan være alt fra øget fokus på indflytningssamtalen til indsatser, der styrker samarbejdet mellem pårørende og den enkelte medarbejder eller styrket kommunikation om aktiviteter, de pårørende kan deltage i.
Næstformand i Ældre- og Omsorgsudvalget, Dorthe la Cour siger: ”Mange pårørende vil gerne gøre en forskel også når familiemedlemmet kommer på plejecenter, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man hjælper. Samarbejdet mellem personalet og pårørende er et afgørende bidrag til vores ældrepleje, og vi skal have øje for, at også pårørende er i forskellige livssituationer, og har forskelligt overskud. Pårørende skal have gode muligheder for både at bidrage i det daglige liv på plejehjemmet, og på det mere langsigtede niveau.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthe la CourNæstformand i Ældre- og Omsorgsudvalget
Tlf:40 14 63 63dorlc@ltk.dkKaren Marie Pagh NielsenFormand for Ældre- og Omsorgsudvalget
Tlf:20 56 57 94paghn@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Mulig lokation for geotermisk anlæg i Virum udpeget8.5.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og Innargi inviterer naboer til borgermøde om planerne for et geotermisk anlæg ved Virumgårdsvej.
Ny undersøgelse viser positiv udvikling i unges trivsel, familierelationer og sundhedsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune28.4.2026 12:46:25 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste unge i Lyngby‑Taarbæk Kommune trives, og udviklingen går samlet set i en positiv retning. Det viser resultaterne af årets ungeprofilundersøgelse 2025/26, som netop er offentliggjort.
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med PFA og OK-Fonden om at opføre et nyt friplejehjem10.4.2026 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Planen er, at der skal bygges et nyt friplejehjem i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, PFA og OK-Fonden. Projektet er nu så langt, at der foreligger et skitseforslag, og arbejdet med lokalplanen kan igangsættes. Lokalplanen forventes i offentlig høring i sommeren/efteråret 2026.
DGI og DIF: Flot stigning i medlemstallet i LyngbyTaarbæk Kommune27.3.2026 13:43:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 459 medlemmer i 2025. På landsplan sætter foreningernes samlede medlemstal rekord.
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum