Lyngby centrum får ny julebelysning
Lyngby-Taarbæk Kommune er fuld i gang med at gøre bymidten klar til den kommende juletid, og flere steder i byen vil julelysene snart skabe hygge og stemning i vintermørket.

Lyngby-Taarbæk Kommune er fuld i gang med at gøre bymidten klar til den kommende juletid, og flere steder i byen vil julelysene snart skabe hygge og stemning i vintermørket.
I år bliver det med ny julebelysning langs Lyngby Hovedgade, hvor træerne bliver pyntet med lysdrops og julekugler. Udover nye drops og kugler, der til dels erstatter de tidligere master med kroner og juletræer, så bliver den store krone på Lyngby Hovedgade renoveret og genopsat. Ændringen af byens julebelysning er sket i dialog med julekronens designer, guldsmed Jytte Kløve.
Arbejdet med at hænge julebelysningen op finder sted i de kommende uger og udføres af Juleministeriet. I forbindelse med ophængningen vil lysene periodisk være tændt. Både drops, kugler og krone vil dog først stå endeligt klar den 21. november, hvor årets julelys og juletræ tændes kl. 17 - og herefter er tændt hver aften frem til årets udgang. Drops i træerne på Lyngby Hovedgade og master med kroner vil også være tændt i de første mørke vintermåneder i det ny år.
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Handelsforeningen om julebelysningen, idet driftsudgifter deles mellem de to parter. Ejerskabet af julebelysningen ligger imidlertid fremadrettet hos kommunen, der også har besluttet og finansieret den nye del af belysningen.
Faktaboks
- Med renoveringen af julebelysningen i centrum af Kgs. Lyngby opsættes der 900 nye lysdrops i træerne og 180 nye julekugler med lys
- Kronen i krydset ved Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej renoveres og genopsættes med nyt programmerbart lys
- Resten af den eksisterende julebelysning renoveres og de tidligere juletræer med kroner vil fremover kun have kroner og kan dermed bruges i perioder udenfor julesæsonen. Master med kroner sættes op på Jernbanevej, Baltzers Passage, Likørstræde, Ulrikkenborg Plads og i starten af Lyngby Hovedgade fra Lyngby Kirke og hen til rundkørslen.
- Den nye julebelysning indvies fredag den 21. november kl. 17, når juletræet foran rådhuset tændes.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation i Lyngby-Taarbæk Kommune
presse@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Kongens Lyngby Centrum er klar til juletrafikken7.11.2025 14:42:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag åbnede de afspærrede veje langs letbanen i centrum igen. Efter nogle år med massivt anlægsarbejde afslutter letbanen nu sit arbejde i det centrale Lyngby. Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune beklager de gener, de seneste to ugers afspærringer har givet.
Falsk markedsføring - fjernvarme er IKKE aflyst5.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere har modtaget brev fra en varmepumpevirksomhed med ukorrekte informationer om fjernvarmeudrulningen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen understreger, at udrulning af fjernvarme ikke er aflyst nogen steder i Lyngby-Taarbæk.
Her er det nye Seniorråd31.10.2025 09:46:06 CET | Pressemeddelelse
Valget til det nye Seniorråd blev et såkaldt fredsvalg
Landsretsdom kan koste borgerne i Lyngby-Taarbæk millioner30.10.2025 11:01:34 CET | Pressemeddelelse
Landsretten har den 28. oktober afsagt dom i ankesagen mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby-Taarbæk Kommune. Selvom byretten i 2023 fastslog, at DTU skal betale dækningsafgift til kommunen, er landsretten nået frem til en anden konklusion.
Opsætning af valgplakater22.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra lørdag kl. 12 er det tilladt at ophænge valgplakater. Læs Lyngby-Taarbæk Kommunes regler og retningslinjer for opsætning af valgplakater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum