Opsætning af valgplakater

Del

Fra lørdag kl. 12 er det tilladt at ophænge valgplakater. Læs Lyngby-Taarbæk Kommunes regler og retningslinjer for opsætning af valgplakater.

Eksempel på placering af valgplakat på Lyngby Hovedgade.
Eksempel på placering af valgplakat på Lyngby Hovedgade. Lyngby-Taarbæk Kommune

Det er tilladt at ophænge valgplakater i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen og indtil otte dage efter valget. I forbindelse med Kommunalvalg 18. november 2025 er det således muligt at ophænge valgplakater fra lørdag 25. oktober kl. 12.00.

Reglerne skal overholdes

Det er ikke nødvendigt at indhente tilladelse til ophængning af plakater. Reglerne skal blot overholdes. Plakaterne skal opfylde tre grundlæggende kriterier:

  • Plakaterne skal monteres på vejrbestandig plade
  • Plakaterne må ikke være større end 0,8 m2
  • Plakaterne skal placeres indenfor vejarealet (kørebane, cykelsti, fortov og rabat)

Placering af valgplakater

Valgplakater må hænges her:

Offentlige veje:

  • Lysmaster
  • Vejtræer
  • Hegn
  • Elmaster
  • Indretninger fæstnet til jorden (fx træpinde)


Private fællesveje i byer og bymæssige områder:

  • Master til vejbelysning
  • Master til brug for elforsyning

Valgplakater må IKKE hænges her:

  • På eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg
  • I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor der må køres mere end 60 km/t
  • I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t eller derunder
  • På samme indretning (stander, galge m.v.) som autoriseret afmærkning herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr
  • På højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe eller lignende
  • Nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten
  • Lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten
  • Højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten
  • På en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til  vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed
  • I Letbanens kørestrømsmaster eller andre master, som står i nærheden af Letbanesporene
  • Valgplakater må ikke opsættes på kommunale institutioner, skoler, administrationsbygninger, adgangsveje m.m.

Læs alle regler vedrørende valgplakater HER.

      Nøgleord

      Kontakter

      Henriette Leth NielsenKommunikationskonsulent Trafik, Miljø & Bæredygtighed | Lyngby-Taarbæk Kommune

      Tlf:23 74 22 40hleth@ltk.dk

      Links

      Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

      Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

      Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune

      I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

      Besøg vores nyhedsrum
      World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye