Ny varslingstjeneste skal advare virksomheder om sårbarheder og risiko for cyberangreb
Fra i dag bliver det muligt for danske virksomheder at tilmelde sig en gratis varslingstjeneste, så de hver uge modtager advarsler om digitale sårbarheder, som it-kriminelle kan udnytte til at angribe virksomheden.
Truslen fra cyberkriminalitet er fortsat meget høj og mange danske virksomheder er sårbare over for cyberangreb. Derfor åbner Digitaliseringsstyrelsen i dag en varslingstjeneste, som små og mellemstore virksomheder kan tilmelde sig gratis.
”Vi skal som samfund, borgere og virksomheder værne os bedre mod hackere og cyberkriminelle. Selvom sikkerheden er virksomhedens eget ansvar, ønsker vi at støtte dem bedst muligt, da det særligt for mindre virksomheder kan være en stor udfordring. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere en varslingstjeneste, der gør det lettere for virksomheder at beskytte sig selv,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Analysen ’Digital sikkerhed i danske SMV’er, 2023’ viser, at selvom det går fremad med sikkerheden, er der fortsat 35 procent af de små og mellemstore virksomheder, der har et for lavt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil. Cyberkriminelle kan derfor ofte udnytte sårbarheder i systemer til at angribe en virksomhed, hvilket kan få voldsomme konsekvenser for virksomheden.
Den ny varslingstjeneste vil udpege sårbarheder i de mest almindelige digitale systemer, så virksomhederne kan reagere passende på sårbarheden. Varslerne kan fås i to versioner: en teknisk form eller i en mere forenklet form. Det gør, at varslerne både kan bruges af virksomheder, der selv arbejder aktivt med deres egen sikkerhed, samt af mindre virksomheder, der har outsourcet deres cybersikkerhed.
Varslerne sendes samlet én gang om ugen til de tilmeldte virksomheder. Initiativet udspringer af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed og samarbejdet med Cybersikkerhedspagten og Center for Cybersikkerhed.
Det er gratis at tilmelde sig varslingsordningen, og små og mellemstore virksomheder kan tilmelde sig her.
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum