Færre ukrainske flygtninge har symptomer på posttraumatisk stress

To år efter Ruslands invasion i februar 2022 har lidt over 41.000 ukrainere fået ophold i Danmark. Nu tegner en ny rapport fra forskere ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet et opdateret billede af de ukrainske flygtninges trivsel, og hvilke problemer og bekymringer de oplever i det daglige.

Rapporten, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt voksne ukrainske flygtninge, følger op på en tilsvarende analyse fra september 2023. I rapporten konkluderer forskerne, at de herboende ukrainske flygtninge generelt ser ud til at trives lidt bedre.

Frem for alt peger den nye undersøgelse på, at færre flygtninge har symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, eller den alvorligere ’kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse’, CPTSD. Hvor 29,4 pct. tidligere oplevede symptomer på PTSD eller CPTSD, er andelen nu faldet til 24,4 pct.

”Undersøgelsen viser, at gruppen af ukrainske flygtninge, som helt overordnet også havde det godt, da vi første gang vi undersøgte den, har fået det endnu bedre over det seneste halve år. Færre har symptomer på PTSD, færre ser ud til at mistrives i Danmark, og mange ønsker at blive,” siger lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi.

Hun står i spidsen for projektet ’DARECO - The Danish Refugee Cohort’, der med støtte fra Carlsbergfondet og i samarbejde med DIGNITY følger knap 7.000 af de cirka 18.000 voksne ukrainere, som fik ophold i Danmark i fra slutningen af februar 2022 og et lille år frem. Ved at gentage undersøgelsen med mellemrum er det muligt at følge de ukrainske flygtninges liv i Danmark over tid.

Af de knap 7.000, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen første gang har lidt under 4.000 besvaret den igen, og de nye tal viser andre markante tendenser:

Ikke færre end 60,4 pct. ønsker at blive i Danmark, selv når krigen ikke længere udgør en trussel mod deres hjemby. Ved første dataindsamling var det 49,5 pct. Samtidig har flygtningenes allerede udbredte tillid til danske myndigheder og autoriteter fået et nøk op. Hele 93,9 pct. angiver nu, at de har høj eller meget høj tillid til det officielle Danmark.

Mindretal har store psykiske udfordringer

Men billedet er ikke kun positivt. Selv om andelen af flygtninge med symptomer på PTSD er faldet markant, er andelen med symptomer på CPTSD næsten uændret. 13,5 pct. mod 12,6 pct. ved den første undersøgelse.

Både PTSD og CPTSD er en reaktion på traumatiserende oplevelser, f.eks. krigshandlinger. Men mennesker med kompleks PTSD vil ud over et lavt mentalt velbefindende typisk også have svært ved at indgå i menneskelige relationer og styre deres følelsesmæssige reaktioner. Mange udvikler også en negativ selvopfattelse. Gruppen har derfor væsentligt flere sociale og trivselsmæssige problemer.

”En del af dem, der har symptomer på almindelig PTSD, vil få det bedre, i takt med at de falder til i Danmark. Symptomer på CPTSD er mere kroniske og sværere at behandle, og man kan diskutere, om der bør være mere generelle tilbud til at hjælpe den gruppe. Der er en betydelig gruppe af ukrainske flygtninge, som ikke er kommet sig eller ligefrem har fået det værre,” siger Karen-Inge Karstoft.

De typiske bekymringer i hverdagen

Men heller ikke for det store flertal er livet som flygtning uden udfordringer.

Siden den første undersøgelse er andelen, som oplever forskellige former for problemer, generelt faldet en smule, men bekymringer for familien i Ukraine fylder stadig meget hos de fleste (se figur). Det er ikke uden grund. Cirka 44 pct. angiver, at de har mistet familiemedlemmer eller andre nærtstående på grund af krigen.

Figur: Ukrainske flygtninges tre mest markante problemer i hverdagen (pct.)

Desuden er frygten for at blive sendt hjem steget siden forrige undersøgelse og føles nu som et større eller meget stort problem hos cirka en tredjedel mod tidligere en fjerdedel.

De ukrainske flygtninge er i Danmark på en midlertidig opholdstillade frem til marts 2025. Det kan i sig selv skabe usikkerhed om fremtiden. Men også bekymring for krigsudviklingen i Ukraine og en stærkere tilknytning til Danmark kan forstærke ønsket om at blive i Danmark og øge frygten for hjemsendelse, vurderer Karen-Inge Karstoft.

”En del har været her længe og har måske fået en hverdag med arbejde og et socialt netværk. Det bliver derved nemmere at forestille sig at blive her. Det er den positive forklaring. Den negative er, at man som flygtning ser på udviklingen i krigen og oplever større håbløshed i forhold til at kunne vende hjem.”

Hent rapporten: ’Fordrevne ukrainere i Danmark II’ 

--

Om undersøgelsen

Rapporten ’Fordrevne ukrainere i Danmark II’ beskriver resultater fra den anden af to spørgeskema-undersøgelser gennemført i regi af projektet DARECO (The Danish Refugee Cohort), der er støttet af Carlsbergfondet og gennemført i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Lektor Karen-Inge Karstoft, Institut for Psykologi, leder projektet.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 18.389 voksne ukrainere, der er indvandret til Danmark mellem 24. februar 2022 og 1. februar 2023 og har fået ophold efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine. Data fra den anden undersøgelse er indsamlet fra oktober 2023 til primo 2024. 3.975 har besvaret begge undersøgelser.

Undersøgelsen tegner et billede af, hvilke oplevelser og betingelser ukrainerne havde, før de flygtede, deres liv her i Danmark og ønsker om at blive eller vende hjem. Særligt har rapporten fokus på symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), udfordringer og barrierer i hverdagen, tillid og socialt netværk samt ønsker for fremtiden.

Næste dataindsamling forventes igangsat i oktober 2024.