Færre ukrainske flygtninge har symptomer på posttraumatisk stress
22.2.2024 07:54:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse blandt ukrainske flygtninge i Danmark viser et markant fald i andelen, der beretter om tegn på posttraumatisk stress, PTSD. Men selv om flere trives, er mange også usikre på fremtiden, og ikke mindre end 60 pct. ønsker at blive permanent i Danmark.

To år efter Ruslands invasion i februar 2022 har lidt over 41.000 ukrainere fået ophold i Danmark. Nu tegner en ny rapport fra forskere ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet et opdateret billede af de ukrainske flygtninges trivsel, og hvilke problemer og bekymringer de oplever i det daglige.
Rapporten, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt voksne ukrainske flygtninge, følger op på en tilsvarende analyse fra september 2023. I rapporten konkluderer forskerne, at de herboende ukrainske flygtninge generelt ser ud til at trives lidt bedre.
Frem for alt peger den nye undersøgelse på, at færre flygtninge har symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD, eller den alvorligere ’kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse’, CPTSD. Hvor 29,4 pct. tidligere oplevede symptomer på PTSD eller CPTSD, er andelen nu faldet til 24,4 pct.
”Undersøgelsen viser, at gruppen af ukrainske flygtninge, som helt overordnet også havde det godt, da vi første gang vi undersøgte den, har fået det endnu bedre over det seneste halve år. Færre har symptomer på PTSD, færre ser ud til at mistrives i Danmark, og mange ønsker at blive,” siger lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi.
Hun står i spidsen for projektet ’DARECO - The Danish Refugee Cohort’, der med støtte fra Carlsbergfondet og i samarbejde med DIGNITY følger knap 7.000 af de cirka 18.000 voksne ukrainere, som fik ophold i Danmark i fra slutningen af februar 2022 og et lille år frem. Ved at gentage undersøgelsen med mellemrum er det muligt at følge de ukrainske flygtninges liv i Danmark over tid.
Af de knap 7.000, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen første gang har lidt under 4.000 besvaret den igen, og de nye tal viser andre markante tendenser:
Ikke færre end 60,4 pct. ønsker at blive i Danmark, selv når krigen ikke længere udgør en trussel mod deres hjemby. Ved første dataindsamling var det 49,5 pct. Samtidig har flygtningenes allerede udbredte tillid til danske myndigheder og autoriteter fået et nøk op. Hele 93,9 pct. angiver nu, at de har høj eller meget høj tillid til det officielle Danmark.
Mindretal har store psykiske udfordringer
Men billedet er ikke kun positivt. Selv om andelen af flygtninge med symptomer på PTSD er faldet markant, er andelen med symptomer på CPTSD næsten uændret. 13,5 pct. mod 12,6 pct. ved den første undersøgelse.
Både PTSD og CPTSD er en reaktion på traumatiserende oplevelser, f.eks. krigshandlinger. Men mennesker med kompleks PTSD vil ud over et lavt mentalt velbefindende typisk også have svært ved at indgå i menneskelige relationer og styre deres følelsesmæssige reaktioner. Mange udvikler også en negativ selvopfattelse. Gruppen har derfor væsentligt flere sociale og trivselsmæssige problemer.
”En del af dem, der har symptomer på almindelig PTSD, vil få det bedre, i takt med at de falder til i Danmark. Symptomer på CPTSD er mere kroniske og sværere at behandle, og man kan diskutere, om der bør være mere generelle tilbud til at hjælpe den gruppe. Der er en betydelig gruppe af ukrainske flygtninge, som ikke er kommet sig eller ligefrem har fået det værre,” siger Karen-Inge Karstoft.
De typiske bekymringer i hverdagen
Men heller ikke for det store flertal er livet som flygtning uden udfordringer.
Siden den første undersøgelse er andelen, som oplever forskellige former for problemer, generelt faldet en smule, men bekymringer for familien i Ukraine fylder stadig meget hos de fleste (se figur). Det er ikke uden grund. Cirka 44 pct. angiver, at de har mistet familiemedlemmer eller andre nærtstående på grund af krigen.
Figur: Ukrainske flygtninges tre mest markante problemer i hverdagen (pct.)

Desuden er frygten for at blive sendt hjem steget siden forrige undersøgelse og føles nu som et større eller meget stort problem hos cirka en tredjedel mod tidligere en fjerdedel.
De ukrainske flygtninge er i Danmark på en midlertidig opholdstillade frem til marts 2025. Det kan i sig selv skabe usikkerhed om fremtiden. Men også bekymring for krigsudviklingen i Ukraine og en stærkere tilknytning til Danmark kan forstærke ønsket om at blive i Danmark og øge frygten for hjemsendelse, vurderer Karen-Inge Karstoft.
”En del har været her længe og har måske fået en hverdag med arbejde og et socialt netværk. Det bliver derved nemmere at forestille sig at blive her. Det er den positive forklaring. Den negative er, at man som flygtning ser på udviklingen i krigen og oplever større håbløshed i forhold til at kunne vende hjem.”
Hent rapporten: ’Fordrevne ukrainere i Danmark II’
--
Om undersøgelsen
Rapporten ’Fordrevne ukrainere i Danmark II’ beskriver resultater fra den anden af to spørgeskema-undersøgelser gennemført i regi af projektet DARECO (The Danish Refugee Cohort), der er støttet af Carlsbergfondet og gennemført i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Lektor Karen-Inge Karstoft, Institut for Psykologi, leder projektet.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 18.389 voksne ukrainere, der er indvandret til Danmark mellem 24. februar 2022 og 1. februar 2023 og har fået ophold efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine. Data fra den anden undersøgelse er indsamlet fra oktober 2023 til primo 2024. 3.975 har besvaret begge undersøgelser.
Undersøgelsen tegner et billede af, hvilke oplevelser og betingelser ukrainerne havde, før de flygtede, deres liv her i Danmark og ønsker om at blive eller vende hjem. Særligt har rapporten fokus på symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), udfordringer og barrierer i hverdagen, tillid og socialt netværk samt ønsker for fremtiden.
Næste dataindsamling forventes igangsat i oktober 2024.
Nøgleord
Kontakter
Karen-Inge Karstoft
Lektor, Institut for Psykologi
E-mail: kik@psy.ku.dk
Telefon: 35 33 50 50
Mobil: 61 67 16 19
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Billeder

Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum