Ny Sunset Boulevard-restaurant åbner i Korsør – lokalt familiedynasti står bag
Den 29. februar slår Sunset Boulevard dørene op til en helt ny restaurant i Korsør på Energivej 8A, strategisk placeret ved motorvejen, tæt på nye ladestandere og blot et stenkast fra Storebæltsbroen. Restauranten vil blive drevet af det lokale familiedynasti Jesper Nielsen og familie.

Med den nye restaurant og over 200 ansatte fordelt på familien Nielsens i alt fire restauranter i området – Ringsted, Slagelse, Nyborg og Korsør – udvider familien fra Slagelse investeringen i Sunset Boulevard og lokalområdet.
Nordisk design, solceller og genbrugssten
Med 94 siddepladser, parkeringsplads udstyret til SunsetToGo, og arkitektur, der inkorporerer det seneste fra Sunset Boulevards designlinje, er restauranten bygget med fremtiden for øje. Indenfor byder den på nordisk design og skandinavisk stil med elementer af genbrugsmaterialer. På taget er der installeret solceller, og murene er bygget med genbrugssten. Der er gjort klar til vertical farming, hvor der skal dyrkes krydderurter til maden. Det splinternye køkken er designet ud fra familien Nielsens mangeårige erfaring.
“Vores fokus vil altid ligge på den gode gæsteoplevelse, herunder at gæsterne skal føle sig velkomne i hyggelige omgivelser. Rammerne er blevet de helt rigtige, og vi glæder os meget til åbningen," siger Jesper Nielsen.
Med åbningen når Sunset Boulevard op på i alt 47 restauranter i Danmark, og kædens administrerende direktør, Jens Broch, er både begejstret for tilføjelsen og samarbejdet:
"Vi har høje forventninger. Det er en virkelig flot og gennemtænkt restaurant, og Jesper Nielsen og familie er superdygtige franchisetagere. Det bliver en fornøjelse at kunne invitere korsoranerne og bilister fra Korsør-motorvejen indenfor til en god og frisklavet burger,” siger han.
Dedikeret team byder velkommen
Jesper Nielsen driver sammen med sin hustru Käthe og to døtre, Christina og Charlotte, de fire restauranter i henholdsvis Ringsted, Slagelse, Nyborg og nu Korsør som et familieforetagende. Med bopæl i Slagelse er der aldrig længere end 25 minutter kørsel til en af restauranterne, og alle medlemmer af familien engagerer sig i den daglige drift.
Engagementet gælder også forholdet til de ansatte. For familien Nielsen er det afgørende, at teamet i den nye restaurant ikke kun består af nye ansigter, men også erfarne medarbejdere, der allerede kender til Sunset Boulevards kultur og arbejdsgange. Derfor har familien valgt at rykke 10 af deres mest erfarne medarbejdere til den nye restaurant i Korsør, som en del af åbningsstrategien.
"Det gør vi for at sikre, at den nye restaurant fra dag ét har et solidt fundament af medarbejdere, der kan stå side om side med de nye ansatte, vi netop har budt velkommen til teamet. Blandingen af ny energi og erfaren indsigt er med til at skabe et dynamisk og stærkt arbejdsmiljø, hvor alle kan lære af hinanden."
Til den nye restaurant har familien ansat i alt 40 nye lokale medarbejdere, som er trænet op i familiens øvrige restauranter, hovedsageligt i Slagelse.
Fra servicemedarbejder til restaurantchef
Det bliver Adile Carkaci, der som restaurantchef skal stå for den daglige drift i restauranten i Korsør i samarbejde med familien Nielsen. Adiles rejse indenfor Sunset Boulevard er en inspirerende historie om udvikling og lederskab. Som blot 16-årig startede hun i en af familien Nielsens restauranter som servicemedarbejder. Hun avancerede til skiftleder som 18-årig og er nu i gang med en akademisk uddannelse i ledelse. I den nye restaurant tager hun skridtet videre til restaurantchef efter 6,5 år i virksomheden.
"Adile er et fremragende eksempel på værdien af talent og vilje kombineret med muligheden for intern uddannelse og udvikling. Hendes rejse fra servicemedarbejder til restaurantchef er så naturlig og velfortjent. Jeg ved, at hun kommer til at give både medarbejdere og gæster en rigtig god oplevelse i den nye restaurant," siger Jesper Nielsen.
Dørene åbnes kl. 10.00 og de første 30 gæster, der køber en menu til en værdi af mindst 94 kr., får et velkomstgavekort på 400 kr.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med (nu) 47 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1550 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skolebørn planter mikroskov i Hillerød25.11.2025 13:55:08 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december planter 45 elever fra 4. og 5. klasse på Hanebjerg Skole en helt ny mikroskov på 200 m2 tæt på skolen. Skoven bliver offentligt tilgængeligt. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og Bevægelsen 2030Skov.
Ledelsesskifte i Sunset Boulevard11.11.2025 13:26:26 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift.
Sunset Boulevard åbner restaurant nr. 2 på Færøerne10.11.2025 09:48:21 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard udvider på Færøerne og åbner nu sin anden restaurant – denne gang i Runavík på øen Eysturoy. Åbningen den 12. november markerer et vigtigt skridt i kædens vækststrategi, der både styrker tilstedeværelsen i Danmark og på udvalgte internationale markeder.
Skolebørn fra La Cour Skole planter mikroskov på Frederiksberg30.10.2025 10:54:53 CET | Pressemeddelelse
Den 5. november forvandler 65 elever fra Skolen på La Cours Vej 275 m2 af Grøndalsengen til en grøn mikroskov – et levende klasselokale under åben himmel. Bag initiativet står burgerkæden Sunset Boulevard, bevægelsen 2030Skov og Frederiksberg Kommune.
Sunset Boulevard i Holstebro opruster til vækst – køkkenkapaciteten fordobles29.10.2025 13:04:51 CET | Pressemeddelelse
Efter knap to ugers ombygning genåbner Sunset Boulevard i Holstebro den 31. oktober med et helt nyt køkken og en opgradering af lobbyen. Målet er at kunne servere maden endnu hurtigere – og til endnu flere gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


