Én procent af danskerne står til at tage 8 ud af 10 kroner fra lempet aktieskat
26.2.2024 07:06:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Nyhed
Lavere aktieskat vil forgylde de allerrigeste danskere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig står de rigeste i dag til at skulle betale mere i skat som følge af den nye top-topskat. Men hvis aktie-topskatten sænkes bliver den rigeste promille i stedet de største vindere af SVM-regeringens samlede skattepolitik. De fattigste 90 procent af danskerne vil blot få 3,5 procent af den samlede gevinst.

SKAT
Det vil forgylde de absolut rigeste, hvis regeringen sænker topskattesatsen på aktier. Og gevinsten vil overgå deres gennemsnitlige top-topskattebetaling.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet og Skatteministeriet.
Blandt andet Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans Danmark har foreslået at sænke aktie-topskatten fra 42 procent til 40 procent. Moderaterne siger til Børsen (tirsdag den 20. februar), at regeringspartiet også ønsker at sænke aktie-topskatten.
Lavere aktie-topskat forgylder de allerrigeste danskere
AE’s analyse viser, at 81 procent af skattelempelsen vil gå til den rigeste procent af danskerne, hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 til 40 procent.
Den gennemsnitlige gevinst ved den lavere aktie-topskat beløber sig til lidt mere end 19.000 kroner for den rigeste procent af danskerne.
Til sammenligning vinder den rigeste tiendedel af danskerne i gennemsnit knap 2.300 kroner. Samlet svarer deres andel til 96,5 procent af udgiften.
De resterende 90 procent af danskerne kan se frem til en gennemsnitlig skattelempelse på mellem 0 og 50 kroner. Samlet svarer deres andel til 3,5 procent af udgiften til skattelempelsen.
"Hvis regeringen sænker aktie-topskatten, vil det næsten kun komme de absolut rigeste danskere til gode," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De rigeste vil vinde mere, end de taber på top-topskatten
I december indgik regeringen aftale om en skattereform med et bredt flertal af Folketingets partier. Et af tiltagende er en ny top-topskat på yderligere 5 procent for indkomster over 2,5 millioner kroner.
Med top-topskatten står den rigeste procent af danskerne til at skulle betale gennemsnitligt 12.700 kroner mere i skat. Den rigeste promille skal tilsvarende betale 83.300 kr. ekstra i gennemsnit.
Men i den nye analyse har AE lavet en beregning af den samlede skattereform inklusive en sænkelse af aktie-topskatten fra 42 til 40 procent.
Analysen viser, at den rigeste promille af danskerne får en gennemsnitlig nettogevinst på 28.100 kroner, på trods af top-topskatten. Danskerne i den rigeste promille vil dermed blive de største vindere af SVM-regeringens samlede skattepolitik.
Den rigeste procent får en nettogevinst på 6.300 kroner på trods af top-topskatten.
Til sammenligning står 90 procent af danskerne til en skattelempelse på mellem 300 kroner og 4.600 kroner med regeringens samlede skattepolitik inklusive en sænkelse af aktie-topskatten.
”En sænkelse af aktie-topskatten vil vende op og ned på skattereformen og udviske formålet med top-topskatten, der skulle medfinansiere skattelempelser til almindelige danskere,” siger Gustav Elias Dahl.
Fakta om aktieskat
Aktieskatten på udbytter og afkast fra aktier og visse investeringsforeninger er i dag inddelt i to satser.
Aktieindkomst op til en årlig grænse på 61.000 kroner (per 2024) beskattes med 27 procent.
Udbytter og afkast, der ligger ud over 61.000 kroner, beskattes med en aktie-topskat på 42 procent.
Investeringer i aktier på en aktiesparekonto eller med pensionsmidler beskattes særskilt med andre regler.
Analysens hovedkonklusioner
- 97 ud af 100 kroner vil gå til den rigeste tiendedel af danskerne, hvis aktie-topskatten sænkes fra 42 procent til 40 procent.
- Den rigeste procent af danskere vil få størstedelen af gevinsten (81 procent). De vil i gennemsnit få en årlig skattelempelse på 19.000 kroner.
- Den rigeste promille vil gå fra at være de største tabere til at være de største vindere af SVM-regeringens skattepolitik, hvis aktie-topskatten lempes med 2 procentpoint.
81 procent af gevinsten fra lavere aktie-topskat går til den rigeste procent
Tabellen viser, hvordan gevinsten fra sænkelse af aktie-topskatten fra 42 til 40 procent vil fordele sig på indkomstdeciler og den rigeste procent af danskerne. Derudover viser tabellen den gennemsnitlige årlige skattelempelse i kroner.
|
Indkomstgruppe |
Andel af provenu |
Kroner per person |
|
Fattigste 10 pct. |
0 pct. |
0 kr. |
|
2. decil |
0 pct. |
0 kr. |
|
3. decil |
0 pct. |
0 kr. |
|
4. decil |
0,1 pct. |
0 kr. |
|
5. decil |
0,2 pct. |
0 kr. |
|
6. decil |
0,2 pct. |
0 kr. |
|
7. decil |
0,4 pct. |
10 kr. |
|
8. decil |
0,8 pct. |
20 kr. |
|
9. decil |
1,9 pct. |
50 kr. |
|
Rigeste 10 pct. |
96,5 pct. |
2.280 kr. |
|
Rigeste 1 pct. |
81,1 pct. |
19.020 kr. |
Kilde: AE's skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag
Så meget vinder forskellige indkomstgrupper på SVM-regeringens samlede skatteplan, hvis den sænker aktie-topskatten fra 42 til 40 procent
Tabellen viser den gennemsnitlige ændring af den disponible indkomst i kroner i SVM-regeringens skatteplan med og uden en lempelse af aktie-topskatten med to procentpoint.
|
Indkomstgruppe |
SVM’s skatteplan uden lempelse af aktie-topskatten |
SVM’s skatteplan inklusive lempelse af aktie-topskatten |
|
10 procent fattigste |
300 kr. |
300 kr. |
|
2. decil |
800 kr. |
800 kr. |
|
3. decil |
900 kr. |
900 kr. |
|
4. decil |
1.300 kr. |
1.300 kr. |
|
5. decil |
1.600 kr. |
1.600 kr. |
|
6. decil |
2.000 kr. |
2.000 kr. |
|
7. decil |
2.500 kr. |
2.500 kr. |
|
8. decil |
3.200 kr. |
3.200 kr. |
|
9. decil |
4.500 kr. |
4.600 kr. |
|
10 procent rigeste |
5.000 kr. |
7.200 kr. |
|
Næstrigeste ni pct. |
6.900 kr. |
7.300 kr. |
|
Den rigeste procent |
-12.700 kr. |
6.300 kr. |
|
Den rigeste promille |
-83.300 kr. |
28.100 kr. |
|
Alle |
2.200 kr. |
2.400 kr. |
Kilde: AE's skattemodel på baggrund af Lovmodellens datagrundlag
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsidéer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum