Lad skruelåget sidde på flasken og bidrag til genanvendelse af 140 ton plast om året
Til sommer bliver det lovpligtigt, at skruelåg af plastik sidder fast på plastflasker og kartoner både under og efter brug. Ved at lade dem sidde kan danskerne være med til at sikre, at yderligere op mod 70 millioner låg bliver genanvendt.
Danskerne er gode til at aflevere flasker til pant og bidrager derfor allerede til genanvendelsen af plastik.
Men nu kan de blive endnu bedre, helt uden at gøre noget anderledes.
Det er budskabet fra Dansk Retursystem, der nu lancerer kampagnen “Gør noget uden at gøre noget”. Den skal gøre danskerne opmærksom på, hvorfor plastiklågene nu sidder fast, og hvilken miljømæssig gevinst det har.
Et EU-direktiv, som træder i kraft 3. juli 2024, betyder nemlig, at plastflasker og kartoner fremover skal have et særligt plastiklåg, der forbliver fastgjort til emballagen, samtidig med at låget kan skrues af og på. Hensigten er, at låget følger med flasker og kartoner, så færre løse låg ender som affald.
”Når skruelågene fremover hænger fast på emballagen, sikrer vi, at de ikke ender i vores natur. Samtidig betyder den nye ordning, at vi kan genanvende flere plastiklåg, og vi dermed får mindre behov for at producere ny plastik. Målet er en positiv spiral for både naturen og for klimaet,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
70 millioner låg om året
I dag lægger danskerne 93 procent af pant-plastflaskerne ind i flaskeautomaterne. Ud af dem er der ni ud af ti flasker, hvor låget kommer med retur. Med lovkravet om fastgjorte låg er målet, at det skal stige til ti ud af ti flasker – til gavn for både naturen og klimaet.
Ved at lade de fastgjorte låg sidde og aflevere flaskerne i flaskeautomaten - præcis som de plejer - kan forbrugerne være med til at sikre, at yderligere op mod 70 millioner plastiklåg bliver genanvendt via Dansk Retursystem hvert år. Det svarer til cirka 140 ton plast.
”Men udsigten til den gevinst kræver, at forbrugerne ved, at lågene skal blive på flasken, når de afleverer deres pant”, forklarer Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen.
”Derfor er vi på vej med en ny kampagne, der gør danskerne opmærksomme på, hvor nemt det er at genanvende ved blot i denne situation at gøre, som man plejer. Vi håndterer allerede lågene på flaskerne i dag og har også testet, at de nye låg, der sidder fast, ikke giver forbrugerne udfordringer med flaskeautomaterne,” siger Lars Krejberg Petersen.
Kravet om fastgjorte låg træder i kraft den 3. juli 2024, og de danske tapperier vil derfor løbende indfase de nye låg frem mod sommeren.
”Vi håber, at danskerne tager godt imod de nye skruelåg, selv om det kræver lidt tilvænning at lade dem blive siddende på emballagen. For vi forventer, at tiltaget vil sikre, at 70 millioner flere låg bliver indsamlet og genanvendt”, siger Bryggeriforeningens direktør Nick Hækkerup.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Mette Klint, Dansk Retursystem tlf: 30 67 13 90 eller kommunikation@dansk-retursystem.dk
Pressekontakt Louis Honore, Bryggeriforeningen tlf. 51 87 96 eller lih@bryggeriforeningen.dk
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem5.4.2024 13:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
Pant-markedet har stabiliseret sig efter år med vild vækst14.3.2024 08:27:05 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med vækst i antallet af flasker og dåser, der kom retur i pantsystemet, er der i 2023 kommet 2 mia. flasker og dåser retur, hvilket er lige så meget som året før. Også returprocenten på 92 er den samme. Dermed ser de senere års vækst ud til nu at have stabiliseret sig på et højt niveau. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport.
Hurtigere udbetaling af pant kommer dagligvarehandlen til gode4.3.2024 14:06:41 CET | Pressemeddelelse
Fremover får dagligvarehandlen og andre, der får hentet pantflasker og dåser af Dansk Retursystem, udbetalt panten op til 14 dage hurtigere end hidtil. Et ønske fra dagligvarehandlen, der påvirker deres likviditet positivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum