Bauer Media

Bauer Media udgiver ny kultur- samt Formel 1 podcast med velkendte eksperter indenfor kultur og Formel 1 som værter

Del

I 2023 blev Bauer Media den største kommercielle podcast udbyder I Danmark med 32 millioner lytninger, og nu styrkes porteføljen med to nye spændende podcasts: ”What2Watch” samt ”F1 med Peter Nygaard & Felix Smith”.

Hvilken film skal jeg se i biografen?’ ‘Kan du anbefale en serie?’ To spørgsmål, der sniger sig ind i mange samtaler i dag, uanset om det er i kantinen på arbejde, ved et middagsselskab eller bare over en kop kaffe med vennerne, for danskerne bruger rigtig mange timer på at se film og serier.

Men hvilke film og serier, der er værd at bruge tid på, er ikke altid lige til at finde ud af og før man ved af det, har man nemt brugt et par timer på at scrolle på en streamingtjeneste. 

At kuratere og anbefale film og serier er ‘What2Watch’s fornemmeste opgave - ved video-anmeldelser, interviews og nu også som den første kultur-podcast hos Bauer Media. De tre værter på ‘What2Watch’ er nogle af landets mest kendte filmanmeldere/eksperter med mangeårig erfaring fra tv og radio, Ann Lind Andersen, Casper Christensen og Maria Månson. 

Det er opløftende, at et kommercielt medie som Bauer Media - i en tid, hvor kulturjournalistikken generelt bliver nedprioriteret - vil være med til at løfte dækningen af film- og seriestoffet. Vi glæder os helt vildt til at lave en podcast om det vi ved mest om på en måde, der ikke er gjort før her hjemme’, siger Ann Lind Andersen. 

Den anden nye podcast er ”F1 med Peter Nygaard & Felix Smith”. Peter er Danmarks mest erfarne Formel 1 journalist og han har som journalist og fotograf været til stede til stort set alle løb siden 80erne. I denne sæson runder han sit grandprix nummer 700. Peter har skrevet en lang række bøger om Formel 1. Han udgiver et ugentligt nyhedsbrev om sporten og driver Grand Prix Photo, som leverer fotos fra løbene til en række internationale medier. Han er i paddocken, omkring teams og kørere i hele Formel 1 sæsonen og har derfor et enestående indblik i verdens mest populære motorsport. 

I sæsonen 2024 er der planlagt 24 løb rundt om i hele verden og efter hvert løb sætter Peter sig sammen med radio- og tv- vært og kæmpe Formel 1 fan Felix Smith for at vende, dreje, analysere og kommentere på alt det, de har oplevet on site og på tv. Det vil der fremover komme en 45 minutters podcast ud af.

”Der er mange, der snakker om Formel 1 med udgangspunkt i andre mediers dækning. Jeg vil sammen med Felix tage et spadestik dybere – det giver en anden og bedre indgangsvinkel, når man selv er til stede på banerne og taler direkte med de implicerede. Med Felix har jeg fundet den helt rigtige partner til at giver lytterne en unik tilgang til Formel 1. Han har den optimale kombination af viden, nysgerrighed og medieerfaring til at formidle en meget kompleks sport” siger Peter.

“Som Formel 1 fan er det en drøm der går i opfyldelse at få lov til at lave podcast med Peter Nygaard hver uge. Han er det menneske i Danmark der har set flest løb Live og han er et omvandrende løbsleksikon som jeg glæder mig til at gå på opdagelse i sammen med alle Danmarks Formel 1 entusiaster. Vi har en god kemi og elsker at tale om racerløb sammen” siger Felix.

Peter og Felix er gode venner, og har begge mange meninger om og holdninger til verdens vildeste sportsbegivenhed.

Hos Bauer Media glæder COO, Tobias Nielsen sig over at kunne lancere de to nye podcasts: ’Podcast er blevet en vigtig del af vores kerneforretning og sidste år oplevede vi en positiv effekt på både lytning og efterspørgsel fra annoncører med nye podcast udgivelser som ”Fantino & Bonde” og ”Du er ikke alene” samt vores nye samarbejder med blandt andet ”Anders & Anders”. Vi tror på at efterspørgslen fra både lyttere og annoncører vil fortsætte med at stige de kommende år, så det er afgørende for os at teame op med de bedste værter i Danmark. Vi glæder os til nu også at udkomme med vores første kultur-podcast med holdet bag ”What2Watch” og så er jeg sikker på at Peter Nygaard sammen Felix Smith vil kunne give F1 fans et helt unikt indblik i hvad der foregår indenfor verdens mest populære motorsport i den nye F1 podcast’.   

”What2Watch” udkommer første gang i ugen op til Oscar showet og vil fremover udkomme hver torsdag på alle populære podcast platforme. ”F1 med Peter Nygaard & Felix Smith” udkommer første gang den 28. februar og vil herefter udkomme hver onsdag.

Bauer Media er markedsleder på kommerciel radio med mere end 2 millioner ugentlige lyttere på populære radiostationer som NOVA, The Voice, Pop FM, Radio Soft & Radio 100. Bauer Media er desuden den største kommercielle podcast udbyder med mere end 32 millioner årlige podcast lytninger og populære podcasts som ”Mørkeland”, ”Danske Drabssager”, ”Fantino & Bonde”, ”Du er ikke alene”, ”Anders & Anders”, ”Bilklubben podcast” & ”GO’NOVA Dagens udvalgte”.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De tre værter på ‘What2Watch’ Ann Lind Andersen, Casper Christensen og Maria Månson.
De tre værter på ‘What2Watch’ Ann Lind Andersen, Casper Christensen og Maria Månson.
Download
Podcast ”F1 med Peter Nygaard & Felix Smith”.
Podcast ”F1 med Peter Nygaard & Felix Smith”.
Download

Links

Bauer Media

Bauer Media er markedsleder på kommerciel radio med mere end 2 millioner ugentlige lyttere populære radiostationer som NOVA, The Voice, Pop FM, Radio Soft & Radio 100. Bauer Media er desuden den største kommercielle podcast udbyder med mere end 32 millioner årlige podcast lytninger og populære podcasts som ”Mørkeland”, ”Danske Drabssager”, ”Fantino & Bonde”, ”Du er ikke alene”, ”Anders & Anders”, ”Bilklubben podcast” & ”GO’NOVA Dagens udvalgte”.

Følg pressemeddelelser fra Bauer Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bauer Media

Stor aften i Operaen med de største danske artister og særlig overraskelse til Lukas Graham ved NOVAs 15-års fødselsdagsgalla2.10.2023 05:17:38 CEST | Pressemeddelelse

NOVAs 15-års fødselsdagsgalla, afholdt i Den Kongelige Opera søndag den 1. oktober, blev en uforglemmelig aften for ikke mindst Lukas Graham. Udover en perlerække af optrædener fra Danmarks absolut største artister, blev aftenen ekstra mindeværdig, da Lukas Graham blev overrasket med prisen som den mest afspillede danske artist på NOVA gennem de sidste 15 år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye