Godt overenskomstresultat for statsansatte it-folk – men PROSA holder et vågent øje med lønudviklingen

Morten Rønne, forbundssekretær med ansvar for offentligt ansatte it-folk, siger:

”Overordnet set er vi i PROSA tilfredse med aftalen, som vi vurderer rummer mulighed for at få genskabt den balance, der skal være mellem at være it-medarbejder i staten og på det private arbejdsmarked. It-medarbejdere er afgørende for den offentlige infrastruktur, og der er rift om deres kompetencer, og jeg er ikke i tvivl om, at it-folk vil søge mod det private, hvis løngabet mellem offentlig og privatansat bliver for stort.”

Den forhandlede aftale giver mulighed for en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025, hvis der konstateres ubalance mellem den private og statslige lønudvikling.

”Jeg er glad for, at der er mast en mulighed ind for en ekstraordinær lønforhandling, for de offentlige it-ansatte skal kunne mærke aftalen på pengepungen, hvis de skal fastholdes, og der skal kunne rekrutteres de rette kompetencer”, siger Morten Rønne og tilføjer:

”I dag bliver mange it-folk ansat som dyre konsulenter i stedet for at blive ansat som medarbejdere. Årsagen er simpel: De offentlige it-lønninger er kommet for langt under et lønmatch med det private arbejdsmarked. Samtidig er netop konsulentydelser og udgifter til konsulenter i det offentlige under skarp kritik fra regering og flere partier i Folketinget. Derfor vil PROSA bide sig fast i bordet og følge lønudviklingen tæt de næste to år”.

Den statslige overenskomstaftale er ekstra interessant, fordi den er en vigtig strømpil for de kommende forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår for de godt 600.000 ansatte i kommuner og regioner.

PROSA forhandler på det offentlige område via centralorganisationen CO10, som er en del af det Centrale Fællesudvalg, CFU. Det betyder, at CO10 har en repræsentant med ved bordet sammen med chefforhandler Rita Bundgaard fra CFU. Derfor kaldes overenskomstaftalen på statens område også for CFU-forliget.

FAKTA

CFU og Finansministeriet har den 11. februar 2024 indgået en 2-årig overenskomstaftale for 2024 og 2025.

Aftalen betyder:

• En samlet økonomisk ramme på 8,8 procent i OK24-perioden.
• Generelle lønstigninger i perioden på 7,4 procent.
• Lønstigningerne bliver:
  • 4,87% pr. 1. april 2024.
  • 1,27% pr. 1. april 2025.
  • 0,20% pr. 1. november 2025.
• OK24 forventes at give 3,50 procent i reallønsforbedringer.
• Der er enighed om i OK24-perioden at fortsætte reguleringsordningen og få skabt balance i lønudviklingen mellem den statslige sektor og den private sektor. Derfor er der aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025.
• Øget fleksibilitet for medarbejderne. Den ansatte får nu ret til at opspare eksisterende frihed i form af bl.a. afspadsering, overarbejde, merarbejde og den 6. ferieuge over en længere periode. I alt kan der opspares timer op til 3 uger i ordningen, som kan bruges til fleksibelt fravær på enkeltdage eller som sammenhængende frihed.
• Styrkede vilkår for tillidsrepræsentanter (TR): Der kan med OK24 vælges tillidsrepræsentanter på geografisk adskilte institutioner, og der er etableret en ret for TR til at mødes med nyansatte kollegaer. Omkring tillidsrepræsentanter med flere matrikler og/eller flere end 100 ansatte, skal der forhandles en aftale om TR-struktur.
• 3 ugers yderligere fædreorlov i forbindelse med barsel.
• Et særligt lønprojekt for de lavest lønnede.
• En forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse via en aftalemæssig omlægning af store bededagstillægget.

Se Finansministeriets faktaark om forliget: https://fm.dk/media/27416/faktaark_ok24-forliget-i-staten.pdf