Dyrevelfærdsaftale gør for lidt for de hårdest plagede dyr

Regeringen har landet en bred politisk aftale, der skal sikre "bedre dyrevelfærd nu og i fremtiden". Men den er præget af nøl og gruppearbejde, og bør kun være et startskud til overgangen til en fødevareindustri med reel respekt for det gode dyreliv, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

"Aftalen er en start, men vi kommer slet ikke i mål med disse tiltag. Der mangler især en anerkendelse af, at de mange millioner grise i landbruget har brug for bedre forhold," siger Britta Riis, der samtidig betegner indholdet af aftalen som "mangfoldigt, men for tyndt mange steder".

Der er syv initiativer for grisene i aftalen, men ambitionerne er for små, og usikkerheden om effekten er stor, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Det gælder blandt andet det nye lovkrav om, at nye stalde skal indrettes så søerne kan gå frit i farestaldene. Søerne bliver dog ikke helt løse, da de stadig fikseres i metalbøjler i dagene omkring fødslen.

"Det er ikke godt nok. Soen skal ikke fikseres i de perioder, hvor hendes behov for at bygge rede og tage sig af ungerne er størst. Hun bør være løs under fødslen, hvilket kræver mere plads i fareboksene til at udvise normal moderadfærd og bevæge sig hensigtsmæssigt," siger Britta Riis.

For at hjælpe de cirka 27.000 pattegrise, der dør dagligt i landbruget, nedsættes en arbejdsgruppe, der skal "identificere mulige løsninger til en højere overlevelse" inden udgangen af 2024. Men der har allerede været rigeligt med gruppearbejde omkring pattegrisene, mener Dyrenes Beskyttelse.

"Den høje pattegrisedødelighed har været syltet i en arbejdsgruppe og en frivillig handlingsplan hen over mere end ti år. Politikerne skal træde i karakter og stille krav om, at der avles efter betydeligt færre og mere levedygtige grise. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt at have en produktion, hvor det 'bare' accepteres, at der dør 27.000 pattegrise om dagen," siger Britta Riis.

Godt nyt for fladsnudede hunde

Mens aftalen ikke gør livet meget lettere for landbrugsdyrene, kan den være godt nyt for kæledyrene, vurderer Dyrenes Beskyttelse. Partierne bag aftalen er enige om, at der skal sættes begrænsninger for avlen af kæledyr. Reglerne skal forebygge genetiske sygdomme og særpræg, der giver anledning til velfærds- og sundhedsproblemer. Det kan hjælpe særligt fladsnudede hunde og katte.

"Der er intet nuttet ved en hund, der ikke kan trække vejret. Derfor er det meget positivt, at vi får regulering af avlen af hunde og andre kæledyr. Der skal avles sunde kæledyr i Danmark," siger Britta Riis.

Dyreværnsorganisationen glæder sig også over muligheden for strengere straffe i dyreværnssager. Inden årets udgang skal muligheden for længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og udvidet brug af frakendelse af retten til at holde dyr undersøges. Samtidig skal det undersøges, hvordan samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og politiet kan styrkes yderligere.

"Det kan forhåbentlig blive starten på et hurtigere og mere effektivt dyrepoliti, så dyrene ikke efterlades i stikken hos dårlige dyreejere. Vi modtager cirka 4.000 henvendelser om dyreværnssager om året og stiller os selvfølgelig til rådighed med input til processen," siger Britta Riis.

Minimumshjælp skal opfølges af en reel reform

Katte er hyppige ofre i dyreværnssager, dumpes oftere end noget andet dyr og fylder mest på landets dyreinternater. Det fik danske dyreværnsorganisationer og Den Danske Dyrlægeforening til at gå sammen i et fælles opråb om at løfte kattenes status herhjemme. Politikerne har kvitteret med at afsætte to millioner kroner årligt til at styrke dyreværnsorganisationernes kattearbejde i 2025 og 2026 og 0,7 millioner kroner i 2027. Men det løser ikke problemet, lyder det fra Dyrenes Beskyttelses direktør.

"Vi havde virkelig håbet på et krav om ansvarligt katteejerskab, så kattene mærkes og registreres, og vi undgår de store kattehold, der er helt ude af kontrol. Det er svært at forstå, at der ikke kunne blive plads til en ordentlig løsning på det store katteproblem i Danmark," siger Britta Riis.

Fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at aftalen skal vurderes på, om "kurven knækkes" på områder, hvor dyrevelfærden er blevet dårligere de seneste år. Britta Riis mener, at aftalen giver et fundament for at forhandle yderligere forbedringer for de dyr, som i sin væsentlighed ikke får forbedringer med aftalen.

"De store og pressede dyregrupper får med aftalen en noget nølende hjælp og lidt lindring. Men vi har i Danmark brug for et ordentligt løft af dyrevelfærden for ikke at komme bagud i Europa. Men jeg vil også gerne kvittere for, at regeringen tager opgaven med dyrevelfærden på sig og tager et initiativ på området.