Store gevinster ved øget digitalisering af energi- og forsyningssektoren
8.2.2024 14:26:00 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Med Danmarks nye digitaliseringsstrategi sættes for alvor fokus på brug af data og digitalisering til grøn omstilling på el, vand og varmeområdet. Det sker i form af et forsyningsdigitaliseringsprogram, der skal sikre bedre data og bedre adgang til data til gavn for kunder, virksomheder og forsyningsselskaber.

Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal bidrage til, at vi får bedre el-, varme- og vanddata og en bedre adgang til data. Data er nemlig et centralt råstof til at løse nogle af de store og komplekse udfordringer med grøn omstilling af energi- og forsyningssektoren. Data og digitalisering kan give os mere energieffektive bygninger, mere fleksibelt energiforbrug, mere effektiv drift og bedre investering i og udnyttelse af rør og elnet. Samtidig med at el, vand og varmedata også kan være værdifulde for mange erhvervsvirksomheder, som påpeget af Digitaliseringspartnerskabet.
Forsyningsdigitaliseringsprogrammet er forankret i Klima- Energi-, og Forsyningsministeriet, og Energistyrelsen får hovedansvaret for at drive programmet i tæt samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Et offentligt-privat partnerskab skal sikre robuste og fremtidssikrede løsninger
Centralt i forsyningsdigitaliseringsprogrammet står etableringen af et offentligt-privat partnerskab, hvor forsyningsselskaber og anvendere af forsyningsdata sammen skal anvise veje til bedre data og bedre adgang til data.
”Der er både gevinster og omkostninger forbundet med at skabe bedre data og bedre dataadgang – og det er et komplekst felt at navigere i. Den rette balance og de gode fremtidssikrede løsninger kan kun findes i en tæt dialog på tværs af myndigheder, forsyningsselskaber og anvendere af forsyningsdata,” siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Smarte løsninger sikrer bedre udnyttelse af elnettet
Der er fortsat uforløste potentialer i øget anvendelse af data – også i fjernvarme- og vandsektoren. Nøglen er ensartede krav og standarder. Ligesom det er smart, når en oplader kan passe i alle slags mobiltelefoner, er det også smart, når data er ensartet og kan flyttes fra det ene it-system til det andet, så anvendelsesmulighederne øges.
”Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal sætte fokus på de mange muligheder for at skabe værdi med forsyningsdata og finde fælles byggeklodser, så forsyningsdata bliver en drivkraft i den grønne omstilling. Vi glæder os til samarbejdet med forsyningssektoren og med virksomheder, der kan bygge nye, kloge løsninger med forsyningsdata,” siger Søren Beltofte, vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
I fremtiden vil en stor del af vores energianvendelse kunne styres automatisk via data – og dermed sikre, at der bruges grøn og billig energi. Det er ikke alene smart for den enkelte forbruger, som får bedre mulighed for at deltage aktivt i den grønne omstilling. Det er også smart for samfundet, at data bruges til at styre energistrømme rundt i tid og sted – alt efter hvor og hvornår energien er grøn, rigelig og billig.
Det er aktørerne i partnerskabet, der sammen med Klima, - Energi og Forsyningsministeriet skal beslutte, hvilke emner, der skal prioriteres i partnerskabets indledende fase. Det kunne fx være:
- Hvad skal kravene være til fremtidens forsyningsmålere?
- Skal der være en ensartet måde at udveksle data fra fjernvarme- og vandselskaber på?
- Hvordan sikrer man øget adgang til forsyningsdata, uden at gå på kompromis med krav til sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger?
Fakta
- Forsyningsdigitaliseringsprogrammet er finansieret med 71,5 mio. kr. i perioden 2024-2027.
- Klima, - Energi og Forsyningsministeriet vil i den kommende tid udsende invitationer til de parter, der får plads i partnerskabet. Der vil herudover blive rig mulighed for, at interesserede parter kan præge partnerskabets arbejde.
- Se Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets pressemeddelelse om Digitaliseringsstrategien.
Ønsker du at modtage mere information om Forsyningsdigitaliseringsprogrammet, herunder mulighederne for at bidrage til programmet, kan du skrive til fdp@ens.dk og tilmelde dig til FDPs nyhedsbrev. Så vil du modtage yderligere information, når partnerskabet startes.
Kontakt:
Specialkonsulent Niels Andreas Nepper-Christensen, tlf: +45 33 92 68 18, e-mail: nlsnc@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum