Stærk lokal vilje: Landsbyer og foreninger viser vejen til udvikling!
19.2.2024 07:30:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Med en ny vejledning vil Landdistrikternes Fællesråd guide landsbyer til, hvordan de kommer i mål med lokale udviklingsprojekter, der kan få lokalområdet til at blomstre. Undervejs har seks landsbyer bidraget med gode råd og erfaringer til, hvordan man går fra idé til færdigt projekt, til inspiration for andre landsbyer.

Landet over brænder lokale ildsjæle og foreninger for at igangsætte projekter, der ikke kun gavner fællesskabet, men også øger lokalområdets attraktivitet. Den velmenende vilje står dog ofte over for udfordringer, der kan bremse initiativerne i den spæde opstart. Spørgsmål som "Hvordan sikrer vi, at vores projekt gavner flest muligt i lokalsamfundet?”, "hvordan kan vi højne attraktiviteten i vores lokalområde og gøre det til et sted, hvor folk ønsker at bo og leve?", og "hvordan skaffer vi finansiering til vores projekt?" er blot nogle af de udfordringer, som de lokale ildsjæle står overfor.
Dermed går mange lovende projekter i stå, før de overhovedet er kommet ordentligt i gang, da det kan være udfordrende at navigere gennem alle aspekter og faser i projektudviklingen og -udførelsen.
En ny vejledning til succesfulde lokale projekter
I lyset af disse udfordringer præsenterer Landdistrikternes Fællesråd i regi af Videnscenter for Landdistrikter en ny vejledning, der har til formål at støtte lokalsamfundene i deres projektidéer. Vejledningen guider landsbyerne lige fra idéfasen, hvor en projektidé opstår, til det øjeblik, hvor det endelige resultat står færdigt. Målet er at give klare og effektive redskaber til at håndtere faserne i projektudviklingen.
Projektleder Anne-Mette Ladegaard fra Landdistrikternes Fællesråd håber, at vejledningen vil give endnu flere landsbyer blod på tanden til at komme i gang med et nyt projekt.
- Vi håber, at landsbyerne vil tage vejledningen til sig og bruge den som en guideline til at skabe et godt projektforløb. Vi har fået en masse gode inputs, råd og vejledning fra lokale ildsjæle, som vi håber, vil hjælpe lokalsamfundene med at navigere gennem kompleksiteten af projektstyring, finansiering og bæredygtighed, lyder det fra projektleder, Anne-Mette Ladegaard.
Få inspiration fra seks landsbyer
Vejledningen bygger på besøg i de seks landsbyer, Frøslev i Morsø Kommune, Højerup i Stevns Kommune, Nr. Asmindrup i Odsherred Kommune, Redsted i Morsø Kommune, Sdr. Bork i Ringkøbing-Skjern Kommune og Vrenderup i Varde Kommune, som hver især er lykkedes med at rejse midler til at udvikle deres lokalområde.
På Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside, www.landdistrikterne.dk, kan du se inspirationsvideoer fra de seks landsbyer, læse ”Vejledning og gode råd til at skabe udviklingsprojekter i dit lokalsamfund” og finde finansieringsmuligheder til udviklingsprojekter, der kan styrke lokalsamfundenes evne til at drive initiativer.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Mette LadegaardProjektlederLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850136aml@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
