Indstil virksomheder nu til Danmarks første cybersikkerhedspris
Nyt awardshow skal sætte fokus på cybersikkerhed og hylde alle de danske aktører, der går forrest i kampen for et mere sikkert digitalt samfund. Awardshowet bliver en del af TDC Erhvervs Cyber Security Dag d. 7. marts, der arrangeres i samarbejde med IT-Branchen, Dansk Erhverv og CISCO.

Som en del af Cyber Security Dagen d. 7. marts lancerer TDC Erhverv Cyber Security Awards. Danmarks første awardshow dedikeret til at hylde alle de danske virksomheder, der arbejder målrettet med cybersikkerhed og bidrager til kampen for et mere sikkert digitalt samfund.
”I Danmark er vi frontløbere på digitalisering, men med den placering hører også en forventning til, at vi som samfund holder et vågent øje med de seneste trends og tendenser inden for sikkerhedsområdet,” siger John Henriksen, CEO, TDC Erhverv, og fortsætter:
”Derfor har vi lavet dette awardshow, der skal skabe mere transparens og åbenhed i branchen og samtidig hylde de virksomheder og aktører, der har gjort det særligt godt inden for cybersikkerhed. Vi ønsker med disse awards at inspirere til bedre cybersikkerhed”
’Det Gyldne Gitter’ og ’Årets SMV-indsats’
Awardshowet består af fire priser, hvor aftenens helt store pris er Det Gyldne Gitter. Awarden uddeles til en virksomhed, der har formået at rykke egen eller andres cybersikkerhedsindsats over det seneste år. Det kan være alt fra ledelsesprocesser til innovation og compliance samt stabil og sikker drift.
Udover aftenens hovedpris er der også Åbenhedsprisen, som fremhæver en virksomhed, der har trådt frem og fortalt åbent og ærligt om cybersikkerhed – også når det har været besværligt. Prisen skal gøre op med at se cyberangreb som et tabu og samtidig opfordre til, at virksomheder sætter ind, før skaden er sket.
Til awardshowet uddeles også Årets Kvindelige Cyberinspirator. Prisen gives til en kvindelig rollemodel inden for cybersikkerhed, der inspirerer både fremtidige talenter og mennesker inden for branchen. En person, der formår at sætte cybersikkerhed på dagsordenen i medierne og samtidig rykke den ud af serverrummet og ind på direktionsgangen.
Sidst men ikke mindst uddeles Årets SMV-indsats. Prisen gives til en SMV, der på inspirerende vis har formået at prioritere arbejdet med cybersikkerhed trods et begrænset budget og få ansatte. En indsats, som er anerkendelsesværdig for både kunder og samarbejdspartnere, da et enkelt hul i systemet kan få hele korthuset til at vælte.
Hvem skal vinde?
De forskellige awards uddeles af en samlet jury med forskellige fremtrædende personer inden for cybersikkerhedsområdet. Juryen består blandt andet af Jens Myrup Pedersen, professor i Cybersikkerhed på Aalborg Universitet og træner for Cyberlandsholdet, Cynthia Koetsier-Beertsen, CEO for Cisco Danmark, Mette Louise Kaagaard, administrerende direktør hos Microsoft, John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv og mange flere.
Kender du en person eller en virksomhed, som fortjener at blive hædret for deres indsats inden for cybersikkerhed, så kan du allerede nu indsende din nominering her. Deadline for indstilling er d. 23. februar.
Om Cyber Security Dagen og tilmelding til dagen
Cyber Security Awards er punktummet på TDC Erhvervs Cyber Security Dag d. 7. marts, som er planlagt i samarbejde med IT-branchen, Cisco og Dansk Erhverv. Dagen skal hjælpe danske virksomheder med at styrke deres cybersikkerhed ved at give dem et indblik i det aktuelle trusselbillede, hackernes metoder, konkrete værktøjer, cybersikkerhed i fremtiden og meget mere. Der vil være oplæg fra blandt andet Digitaliserings- og Ligestillingsminister, Marie Bjerre, og Allan Frank, IT-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet. Eventet er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkOm TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
Markant stigning i cyberaktivitet: Teleselskab har foretaget fire millioner blokeringer på blot 14 dage22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen bliver ved med at stige, og der er ingen udsigter til, at den vil aftage. På blot få måneder er antallet af forsøg på adgang til ondsindede domæner tæt på fordoblet, hvilket tydeligt viser et trusselsbillede under konstant forandring. Det fremgår af den seneste kvartalsmæssige sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
TDC Erhverv opruster på kvanteområdet med erfaren teknologi- og kvantediplomat6.10.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv har hentet Sebastian Damm Wray hjem til Danmark som Head of Quantum Networks and Security, hvor han skal lede virksomhedens kvantesatsning. Sebastian kommer med international erfaring som dansk teknologi-diplomat og senest som kvante-diplomat med ansvaret for Danmarks kvanteteknologiske samarbejde med USA og Canada.
TDC Erhverv og D-mærket indgår samarbejde om at styrke danske virksomheders it-sikkerhed16.9.2025 06:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder kæmper med it-sikkerheden, mens cybertruslen vokser. Et nyt samarbejde mellem TDC Erhverv og D-mærket skal hjælpe virksomheder med at løfte deres tekniske it-sikkerhed – og samtidig understøtte virksomhedernes vej til at blive D-mærket.
Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne4.9.2025 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum