Nu kan et stærkt klimavåben komme i brug
7.2.2024 14:38:24 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale betyder ifølge Green Power Denmark, at energi- og forsyningsselskaber for alvor kan tage et stærkt klimavåben i brug og gå videre med planer om at investere i de anlæg, der skal fange CO2 fra blandt andet kraftværkerne.
Energi- og forsyningssektoren kan fange op mod 9,1 mio. tons CO2 om året i 2030, som enten kan blive lagret eller anvendt til grønne brændstoffer. Det svarer til 2/3 af det samlede potentiale for fangst af drivhusgasser. En ny politisk aftale baner vejen for, at det potentiale kan blive til virkelighed.
Ifølge Green Power Denmark kan energi- og forsyningsselskaberne nu gå i gang med at foretage de store investeringer i de anlæg, der skal fange den CO2, som kommer op af skorstene på blandt andet kraftvarmeværkerne.
- I klimakampen er vi nødt til at tage alle våben i brug. Et af dem er fangst af CO2, som vi enten kan lagre eller anvende. Den her politiske aftale sikrer den nødvendige klarhed om finansiering og regulering, så energi- og forsyningsselskaberne nu kan gå videre med deres planer for CO2-fangst og indfri det store klimapotentiale. Det skal regeringen og partierne bag aftalen have stor ros for, siger Martin Dam Wied, afdelingschef for det termiske område i Green Power Denmark.
Aftalen fastsætter rammerne for, hvordan energi- og forsyningsselskaberne kan finansiere anlæggene. Det bliver muligt for selskaberne at indregne de sparede omkostninger, der måtte være til køb af CO2-kvoter og salg af kreditter fra den fangede CO2 samt salg af CO2 til brug i grønne brændsler.
Derudover skaber aftalen klarhed om, hvordan helt eller delvist kommunalt ejede forsyningsselskaber skal indgå i projekter om CO2-fangst. Konkret handler det om, hvordan selskaberne skal finansiere og indregne den risiko, der måtte være forbundet med projekterne, og hvordan forbrugerne er stillet i den sammenhæng.
- Det er vigtigt, at politikerne holder fast i, at omkostningerne til CO2-fangst ikke væltes over på varmekunderne – heller ikke på frivillig aftalebasis. Det skal ikke være forbrugerne i de enkelte selskaber og fjernvarmenet, som betaler for den samfundsmæssige gevinst, der er ved at fange CO2. Det skal finansieres delvist offentligt og delvist via anden kapital, siger Martin Dam Wied.
Green Power Denmark opfordrer regeringen og Folketinget til fremadrettet ikke kun at have fokus på at lagre den CO2, der bliver fanget. Den såkaldte biogene CO2, der blandt andet kommer fra biomassefyrede kraftvarmeværker og biogas, kan nemlig anvendes som en vigtig ingrediens i produktionen af grønne brændstoffer til fly og skibe.
- Hvis vi lykkes med at kombinere CO2-fangst med både lagring og anvendelse, kan Danmark blive foregangsland på endnu et grønt våben, som verden vil efterspørge i klimakampen, siger Martin Dam Wied.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum