Uge Sex: 6 myter om seksuel sundhed
Smitter herpes egentlig ikke kun, når det er i udbrud? Hvordan er det med p-piller og fertilitet på den lange bane, og gav man egentlig kvinder orgasmer for at kurere ’hysteri’ i gamle dage? I anledning af Uge Sex gør en forsker og læge os klogere på seks myter om sex.

De er over det hele. Myterne, de sjove fakta og jokes. Men hvad er egentlig op og ned på de mange facts, myter og påstande, der florerer om seksuel sundhed?
Sedrah Butt Balaganeshan, der er læge og ph.d.-studerende ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ser her nærmere på nogle af myterne, som du måske er stødt på gennem tiden. Ifølge Sedrah Butt Balaganeshan er det nemlig vigtigt for at undgå misforståelser og tabuer:
”Som læge i klinikken har jeg lagt øre til rigtig mange alternative opfattelser og interessante historier blandt patienter og kolleger. Der er fx en del kvinder fra flere forskellige kulturer, der undgår ananas under graviditeten af frygt for at abortere, især i første og andet trimester,” siger Sedrah Butt Balaganeshan og fortsætter:
”Enzymet bromelin, skulle angiveligt være skyld i dette, men udover at nogle gravide kvinder udvikler halsbrand af det, tyder det på, at ananas-indtagelse er ufarligt på alle tidspunkter i graviditeten. Som ”ny-i-job” som forsker synes jeg, det er spændende og vigtigt at lære, hvordan man akademisk både er åben og derved imødekommer og tilgår nogle af de her historier og myter ved at tjekke for fakta og være kritisk.”
1. Mænd, der hyppigt opnår orgasme med sædafgang, har mindre risiko for prostatakræft
”Ja, det kunne det tyde på. I bl.a. ”The Harvard ejaculation study” har man indsamlet data ved hjælp af spørgeskemaer hos mænd i forskellige aldersgrupper over en årrække. Her finder man, at voksne mænd, der månedligt har over 21 orgasmer med sædafgang, har tilsyneladende mindre risiko for prostatakræft. Orgasme med sædafgang inkluderede både samleje med en partner, onani og våde drømme,” siger Sedrah Butt Balaganeshan. ”Men der er et lignende australsk studie, der ikke finder en lige så klokkeklar sammenhæng. Så det tyder på, at det er en sandhed med modifikationer.”
Kilder: Rider JR et al, Ejaculation Frequency and Risk of Prostate Cancer: Updated Results with an Additional Decade of Follow-up, 2016. Papa NP et al, Ejaculatory frequency and the risk of aggressive prostate cancer: Findings from a case-control study, 2017. Dall'Era MA et al, New Insights into Ejaculatory Frequency and Prostate Cancer Risk: Association, Causation, or What Do We Have to Lose? 2018.
2. En omskåret penis er mere hygiejnisk end ikke-omskårne penis.
”Nej. En omskåret mand er ikke uden videre mere hygiejnisk end en mand, der stadig har sin forhud. En intakt forhud kræver dog oftere rengøring, ved at forhuden trækkes tilbage og penis vaskes for at undgå sekretansamling eller infektion. Herefter trækkes forhuden på plads igen,” forklarer Sedrah Butt Balaganeshan.
Kilde: UpToDate: Circumcision in baby boys (Beyond the Basics)
3. Langvarigt p-pilleforbrug nedsætter evnen til at blive gravid
”Nej. Man har ikke mindre sandsynlighed for at blive gravid, hvis man i mange år i træk har taget p-piller. Det viser et stort århusiansk studie fra 2013. Hos nogle kvinder kan der være en kortvarig forsinkelse i tilbagevendelsen af fertiliteten efter p-pille-stop, men der var ikke evidens for nedsættelsen af evnen til at blive gravid overordnet set,” siger Sedrah Butt Balaganeshan.
Kilde: EM Mikkelsen et al, Pre-gravid oral contraceptives use and time to pregnancy: a Danish prospective cohort study.
4. Genital herpes smitter kun, når der er udbrud i form af sår.
”Nej. Man kan desværre stadig blive smittet med genital herpes, altså herpes på kønsdelene, selvom infektionen ikke umiddelbart er i udbrud, og også selvom man bruger kondom. Det skyldes, at herpesvirusset stadig kan blive udskilt fra hud og slimhinder, såkaldt ”viral shredding”, fra områder, der ikke er dækket af kondomet. I et yderligere forsøg på at mindske denne udskillelse af virusset og smitte af partnere, har man i studier set mindre virusudskillelse ved forbyggende behandling med anti-viral medicin, men det er ikke en behandlingsindikation i Danmark for nuværende. Vacciner mod genital herpes kunne også have et stort potentiale, men dette findes ikke på markedet – endnu,” siger Sedrah Butt Balaganeshan.
Kilde: Gupta R, Warren T, Wald A. Genital herpes. Lancet. 2007.
5. Victorianske læger gav kvinder orgasmer for at behandle tilstanden ”hysteri”.
”Nej. Det er en myte, der blev udbredt af bogen ”The Technology of Orgasm” af Rachel P. Maines publiceret i 1999. I bogen skriver Maines bl.a., at behandling med orgasmer hos kvindelige patienter var hjørnestenen i behandlingen af hysteri hos læger i vesten helt op til begyndelsen af det 20. århundrede. Dette faktum bliver tilbagevist i artiklen ”A Failure of Academic Quality Control: The Technology of Orgasm” fra 2018 af Hallie Lieberman og Eric Scatzberg, hvor der også bliver lagt vægt på vigtigheden af en kritiske peer-review processer og fact-checking, så man mindsker udbredelsen af falske historiske narrativer,” forklarer Sedrah Butt Balaganeshan.
6. En orgasme hjælper, hvis du har tilstoppet næse.
”Ja. Ifølge studiet ”Can Sex Improve Nasal Function? – An Exploration of the Link Between Sex and Nasal Function” af lægen Olcay Bulut fra 2023 kan sex inkluderende en orgasme forbedre den nasale luftpassage lige så godt som en næsespray op til en time efter orgasmen. Det har længe været teoretiseret en fysiologisk naso-genital forbindelse, som dette studie efterprøvede ved at undersøge sammenhængen med seksuel aktivitet og nasalt flow. Studiet vandt Ig Nobel Prisen i 2021, som er en pris for studier, der ”først får folk til at grine, derefter tænke”,” slutter Sedrah Butt Balaganeshan.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum