DLG Group

DLG udbetaler 184 mio. kr. til andelshaverne

Del

Det er den næststørste overskudsdeklarering i DLG’s historie på 184 mio. kr., der bliver udloddet til ejerne, som et resultat af DLG-koncernens regnskab for 2023. For første gang nogensinde belønner DLG også tilvalget af produkter, der kan bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Læs DLG's årsrapport for 2023 her

DLG´s repræsentantskab har på årets regnskabsmøde godkendt en overskudsdeklarering på 184 mio. kr. Det svarer til en forrentning af andelskapitalen på 11,6 procent.  

En styrket soliditetsgrad der nu overstiger 32 procent betyder, at det i år er 35 % af overskuddet, der kommer retur til ejerne. Det glæder Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand i DLG. 

”På trods af meget vanskelige markedsvilkår har vores andelsselskab endnu engang formået at levere et solidt resultat, som betyder, at vi kan overskudsdeklarere det næststørste beløb i koncernens historie. Det vidner om, at DLG er i god form,” siger han.  

I 2023 besluttede DLG’s repræsentantskab, at 1/3 af overskudsdeklareringen udbetales forlods mens 2/3 opspares på andelskontoen, som først kommer til udbetaling, når beløbet overstiger en million kroner eller i forbindelse med, at ejeren stopper som landmand. Ifølge Niels Dengsø Jensen har mange andelshavere kvitteret for den nye model.  

”Jeg er meget tilfreds med, at vi i den nye ejerstrategi har åbnet op for, at 1/3 af overskudsdeklareringen udbetales forlods til ejerne. Andelshaverne har stor lyst til at investere i erhvervet og i den grønne omstilling. Jeg er glad for, at vi nu udlodder kapital, som særligt de yngre landmænd kan få glæde af, når de er i gang med at etablere sig,” siger Niels Dengsø Jensen.  

2 % øremærket til nyt sortiment

For første gang nogensinde dedikeres en del af overskudsdeklareringen til produkter i DLG’s ’Lidt bedre hver dag-sortiment’, som er en række produkter, der kan bidrage positivt til omstillingen i landbruget. Sortimentet blev præsenteret i anden halvdel af 2023, og arbejdet med at få flere produkter med ombord er allerede i gang.  

”I 2023 besluttede vi, at op til 15 procent af overskudsdeklareringen kan øremærkes en særlig gruppe af produkter, som kan bidrage til omstillingen til fremtidens landbrug. I år udlodder vi 2 procent fra den pulje. Vi er langt fra færdige med at udvikle og udvide sortimentet, men jeg er glad for, at vi har skabt en model, som giver et incitament til at tilvælge produkter, der har potentiale til at bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion,” siger Niels Dengsø Jensen. 

Med årets udlodning på 184 mio. kr. har DLG i de seneste fem år udbetalt mere end 852 mio. kr. til ejerne.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om DLG

DLG-koncernen er et andelsselskab ejet af 26.000 danske landmænd. Selvom vores rødder er danske, har vi et globalt udsyn. Fra at vi tidligere udelukkende opererede i Danmark er DLG-koncernen vokset markant gennem de seneste 20 år og er nu en af de førende europæiske virksomheder inden for fødevarer, energi og byggematerialer med kontorer i 18 lande.

I 2023 havde DLG-koncernen en omsætning på 67 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.

Følg pressemeddelelser fra DLG Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DLG Group

DLG og BioCirc åbner for aftaler om biomasse og muliggør investeringer i energiselskabets samlede pulje af aktiviteter11.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et stærkt partnerskab mellem DLG og BioCirc gør det nu muligt for landmænd at indgå aftaler om levering af biomasse til produktion af vedvarende energi, og samtidig bliver det muligt at investere i BioCircs samlede pulje af nuværende energiaktiviteter og fremtidige energiprojekter. Dermed kommer landbruget endnu tættere på den værdiskabelse, som erhvervet bidrager med i den grønne omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye