Grøn ros til Kommissionen for nyt EU-klimamål
Rådet for Grøn Omstilling roser forslaget om at sætte et nyt EU-klimamål, der skærer 90 pct. af drivhusgasudledninger i 2040, men kritiserer Kommissionen for at mangle mod ift. landbruget og for at satse på hårdt for CO2-fangst
Den Europæiske Union skal have et nyt klimamål, så EU-landene i 2040 har nedbragt udledningen af drivhusgasser med 90 pct. ift. 1990. Det anbefaler Europa-Kommissionen, der i dag offentliggjorde en meddelelse om, hvordan EU-landene via et lidt mere ambitiøst 2040-mål også får en realistisk vej til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050.
Direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, roser Kommissionen for udspillet:
”I en tid med mange fossile tilbageslag og klimanøl er det utroligt positivt, at Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen spiller ud med et 90 pct. reduktionsmål for fællesskabet i 2040. Flere lande, herunder Danmark, har presset på for det, og det er dejligt, at Kommissionen har lyttet til de grønne frontløberlande i stedet for at lytte til de fodslæbende nationer og kræfter, der arbejder på at rulle EU´s klimapolitik tilbage,” siger han.
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at det bliver et minimumsmål, så man i EU´s grønne reformforhandlinger kan hæve ambitionerne yderligere.
”Det europæiske klimaråd har i deres seneste statusrapport her i januar anbefalet, at EU sætter et klimamål på 90-95 pct. i 2040, og vi håber virkelig, at EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet lytter mere til forskningen og klimaeksperterne end til den fossile industris lobbyister eller vrede landmænd, der blokerer vejene rundt omkring i Europa.”
Det er billigere at investere mere grønt
Bjarke Møller vurderer, at det er realistisk og muligt at hæve EU´s reduktionsmål til 95-100 pct. i 2040-45, så det både gavner naturen, biodiversiteten, økonomien, beskæftigelsen og den sociale sammenhængskraft. Han henviser til en impact assessment rapport, hvor Kommissionen har lavet. Den viser, at det faktisk er mere omkostningseffektivt at satse på et grønnere LIFE-scenarie, hvor man fokuserer mere på adfærdsændringer, ressource- og energibesparelser og cirkulær økonomi og laver en mere ambitiøs grøn omstilling af landbruget og transportsektoren.
”Det glæder os i Rådet for Grøn Omstilling, at Kommissionen anbefaler en udfasning af de fossile subsidier og lave en mere effektiv energibeskatning. Med kloge økonomiske incitamenter kan vi få en meget hurtigere udrulning af vedvarende energi, energieffektiviseringer og en elektrificering af alle erhverv, og der er et stort potentiale for at sætte turbo på den omstilling.”
EU bør ikke ryste i bukserne over at se vrede bønder
”Der venter en hård politisk kamp om EU´s 2040-klimamål, og det er vigtigt, at alle grønne kræfter presser hårdt på for at løfte ambitionerne. Vi skal også have pillet nogle af de værste tidsler ud af Kommissionens udspil. I deres foretrukne scenarie tør de ikke rigtig gøre noget ved landbrugets drivhusgasudledninger, og midt i klimakrisen bør EU ikke ryste i bukserne over at se nogle vrede bønder blokere vejene. EU bør proaktivt omstille landbruget i grøn retning, så fremtidens landmænd bliver klimastøtter og ikke skader naturens biodiversitet. Det savner vi konkrete forslag til i Kommissionens udspil. Vi skal også i gang med lagre meget mere CO2 i skovene, og det er muligt, hvis vi stopper med at brænde fast træbiomasse af og planter langt flere træer. En af de værste tidsler i Kommissionens udspil er deres hårde satsning på øget industriel CO2-fangst. Det er en dyr og risikabel strategi, og den vil koste skatteborgerne flere penge, end hvis man investerer målrettet i energieffektivisering, vedvarende energi og udvikling af en mere cirkulær økonomi i Europa,” siger Bjarke Møller.
Kontakter
Bjarke MøllerDirektørRådet for Grøn Omstilling
Tlf:+45 5156 1915bjarke@rgo.dkBilleder
Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Ny rapport: Danmark bør sætte turbo på metan-reduktioner12.12.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er stadig langt fra at leve op til the Global Methane Pledge om at reducere metanudledningerne med 30% i 2030 i forhold til 2020. Målet bør desuden hæves til 40-45% for at sikre overholdelse af Paris-aftalen.
Fly: Fokuser på realisering af 2030-målet og drop demonstrationsprojektet10.12.2024 08:36:05 CET | Pressemeddelelse
Det står nu klart, at den grønne indenrigsflyrute, der skulle være i Danmark fra 2025 ikke længere giver god mening. Derfor bør midlerne der er afsat til dette demonstrationsprojekt overføres for at sikre at al indenrigsflyvning i Danmark kan være grøn i 2030., mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Danmark er nu klar til ambitiøse nulemissionszoner!3.12.2024 15:08:37 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag har folketinget vedtaget, at Kommunerne nu kan oprette en nul-emmissionszone hvor der som udgangspunkt kun er adgang for biler uden udstødningsrør. Det er et stort fremskridt i forhold til renere luft og mindre støj i byerne, samtidig med at det fremmer en grøn omstilling af køretøjerne, mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere18.11.2024 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.
Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit30.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark kan frigøre sig helt fra fossile brændsler og skabe et rent energisystem indenfor planetære grænser. Ny rapport viser skridt for skridt vejen mod et klimapositivt samfund i 2040
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum