Synergi

SYNERGI: EU’s nye klimamål er ”ret ambitiøst” og kræver øget fokus på energieffektivitet

Del

EU-Kommissionen har i dag lanceret sit bud på et klimamål for 2040. Vejen derhen er i betydelig grad bundet op på et lavere energiforbrug, viser et lækket dokument fra EU-Kommissionen. SYNERGIs direktør, Katrine Bjerre, er tilfreds med det nye klimamål og understreger, at der fortsat er masser af klimabidrag at hente i øget energieffektivitet.

EU skal skære 90 pct. af sin udledning af drivhusgasser i 2040 sammenlignet med 1990. I hvert fald hvis det står til EU-Kommissionen, der i dag lancerer sit forslag til et nyt reduktionsmål. 

SYNERGIs direktør, Katrine Bjerre, tager godt imod forslaget og ser det som et pænt skridt i den rigtige retning i det nødvendige arbejde for et langt mere energieffektivit EU. 

“EU’s nye 2040-mål er ret ambitiøst og kommer til at presse alle medlemsstaterne til det yderste. En betydelig del af målet skal opfyldes gennem øget energieffektivitet. Det er positivt – for der er fortsat masser af potentialer i at spare på energien. Det gælder ikke mindst ift. digitalisering, bedre energistyring og i bygninger, hvor energiforbruget i kraft af en gammel og udslidt bygningsmasse fortsat er alt for højt. Kommissionen vurderer, at et 90 pct.-reduktionsmål vil kræve en ”høj gennemsnitlig årlig renoveringsrate i 2031-2040”. Det er fornuftigt, og det er der i den grad behov for,” siger SYNERGI-direktør Katrine Bjerre og uddyber:

”Foruden en lavere udledning af drivhusgas har vi et akut behov for at øge forsyningssikkerheden og mindske EU’s energiimport fra lande som fx Rusland. Samtidig blev det under energikrisen tydeligt for enhver, at kombinationen af et højt energiforbrug og afhængighed af importeret energi er en farlig og dyr cocktail. Det gælder både for forbrugerne og de europæiske statskasser, der måtte investere knap 5.000 mia. kr. i at afbøde effekterne af krisen. Kommissionen vurderer, at det nye mål bl.a. gennem øget energieffektivitet vil mere end halvere unionens energiimport i perioden 2030 til 2040. Det er ekstremt vigtigt.”

Forslaget skal forhandles på plads med medlemslandenes repræsentanter i Ministerrådet, før et endeligt mål er en realitet. 

Se det lækkede dokument fra EU-Kommissionen her.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

Datacentres energiforbrug fordobles på fem år – sådan kan EU blive global AI-leder uden at gå på kompromis med klimaet17.12.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse

EU’s jagt på digital suverænitet og globalt AI-lederskab kræver stor datacenterkapacitet, og det kommer til at øge det europæiske strømforbrug betydeligt. Udviklingen rummer dog også store potentialer – for Danmark, for EU og for klimaet. SYNERGI lancerer i dag et udspil, der anviser vejen til, hvordan teknologi og politik kan gøre datacentre til grønne aktiver. Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, bakker op om forslaget.

SYNERGI roser ambition om lavere energiregninger gennem renovering i ny EU-boligpakke16.12.2025 15:28:57 CET | Pressemeddelelse

Med sin nye boligpakke lægger EU-Kommissionen op til at fremme energirenoveringer af eksisterende bygninger for at sænke husstandes energiregninger og boligudgifter. SYNERGI glæder sig over retningen - men havde gerne set klarere midler til at nå målet om lavere energiregninger. Danskerne bruger den næststørste andel af indkomsten på boligen i EU, og derfor er det i høj grad et initiativ, der også bør optage Danmark, mener SYNERGIs bestyrelsesleder, Morten Helveg Petersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye