FOBU

FOBU: Hvordan ser og bevarer vi gode dagtilbud, når børnetallet falder?

Del

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg tager i dag hul på beslutningen om nedlæggelse af fem institutioner efter en prognose har vist et faldende antal børn i hovedstaden frem mod 2050. Det rammer blandt andet sangbørnehaven Bellahøj Børnehave, en selvejende niche-børnehave med egen metode til sprogudvikling i et multikulturelt kvarter

Bellahøj Børnehave i Brønshøj er kommet på Københavns Kommunes liste over institutioner, der skal lukke som følge af faldende børnetal, blandt andet grundet renoveringer af hele boligblokke i kvarteret. Men problemet er kun midlertidigt, mener forældrene, der nu kæmper for at videreføre institutionens pædagogik og kultur
Bellahøj Børnehave i Brønshøj er kommet på Københavns Kommunes liste over institutioner, der skal lukke som følge af faldende børnetal, blandt andet grundet renoveringer af hele boligblokke i kvarteret. Men problemet er kun midlertidigt, mener forældrene, der nu kæmper for at videreføre institutionens pædagogik og kultur

Onsdag den 7. februar tager politikerne i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg hul på beslutningsprocessen, der skal lukke børnehaver i hovedstadsområdet på grund af færre børn i børnehaverne frem mod 2050.

Kriterierne for potentiel nedlæggelse af en institution, har udvalget selv fastlagt sidste sommer, og som det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Kommune er beslutningerne om lukning truffet på baggrund af børnetallet, de fysiske kvaliteter, institutionernes økonomi - og forældrenes søgning til en given institution.

Forældre: Højhus-renovering spænder ben for børnehave
FOBU, der varetager 150 selvejende og private dagtilbuds interesser på landsplan, har også en institution, der bliver berørt, nemlig Bellahøj Børnehave i Degnemosen i Brønshøj: 

En fin sangbørnehave i et højhuskvarter normeret til 64 børn og med en stærk pædagogisk kultur for at fremme børnenes - og ikke mindst de tosprogede børns - evner til at begå sig godt på det danske sprog.

Bellahøj Børnehave har udviklet sin egen metode, som pædagogerne kalder #UDiSPROGET, hvor de i tre-ugers forløb fokuserer på Halfdan Rasmussen tekster og indarbejder ord og forståelse i børnene gennem fortælling, gentagelse, sang og musik.

Desværre er institutionen pt ramt af, at flere højhuse i det omkringliggende kvarter er under renovering og derfor midlertidigt ubeboede af de familier, der tidligere har brugt institutionen, hvilket har medført en faldende søgning til børnehaven.

Derfor kæmper formand for forældrebestyrelsen i Bellahøj Børnehave Morten Hesgaard Byberg lige nu for at bevare den lille sangbørnehave, fordi forældrene er bekymrede for især de tosprogede børns fremtid:

“Det er forfærdeligt synd, at en midlertidig omstændighed som renovering af boligblokke  sender en meget velfungerende og populær niche børnehave til tælling på trods af, at pædagogerne har stor succes med at forbedre børnenes danske sprog ovenikøbet gennem deres egen sprogudviklende metode bygget på Halfdan Rasmussens tekster,” udtaler Morgen Hesgaard Byberg, som derfor har skrevet til Børne- og Ungdomsudvalget i håb om at kunne oplyse politikerne om Bellahøj Børnehaves særlige karakter, så det får indflydelse på børnehavens fremtid. 

FOBU: Lad os skrue op for fokus på kvalitet
FOBU’s direktør Claus Thykjær, der har institutioner i flere kommuner landet over, mener som udgangspunkt, at det er meget positivt, at de københavnske politikere har medtaget et kriterium om søgning til institutionerne, fordi det netop kan sikre, at små og populære institutioner ikke nedlægges, fordi de bliver vurderet som værende for dyre eller besværlige af kommunens forvaltning:

“Vi oplever i FOBU, at der er behov for at stå vagt om mangfoldigheden og kvaliteten i vores dagtilbud i disse år, hvor vi har fokus på, at især den pædagogiske og omsorgsmæssige kvalitet for vores børn i dagtilbud ikke altid er så høj, som den bør være,” udtaler Claus Thykjær, der gerne vil indlede en dialog med de kommunale politikere om, hvordan vi bliver bedre til at måle og synliggøre god kvalitet i dagtilbuddene:

“Så kunne man eksempelvis lade tilsynsrapporter og trivselsmålinger fra personale og familier indgå i vurderingerne af, hvordan man vælger at udvikle dagtilbudsområdet i de enkelte kommuner,” udtaler Claus Thykjær:

“Det er rigtig ærgerligt at smide kvalitet på gaden, fordi en god kultur som basis for trivsel tager tid at bygge op. Så fra FOBU’s side vil vi gerne slå et slag for, at vi i kommunerne gør os umage med at gå ind i en dialog om, hvordan vi sikrer bevarelse og videreudvikling af høj pædagogisk kvalitet til gavn for børn, familier og pædagoger.”

Københavns Kommune oplyser, at børneudvalget skal tage endelig stilling til beslutningen om eventuel lukning af Bellahøj Børnehave onsdag den 28. februar.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Claus Thykjær/FOBU: Tlf. 30 73 65 88. Mobil. 22 13 13 12. Mail: ct@fobu.dk
Bestyrelsesformand Morten Hesgaard Byberg fra Bellahøj Børnehave: Tlf. 27 61 88 95. Mail: moby@niras.dk

Billeder

Bellahøj Børnehave i Degnemosen i Brønshøj er en selvejende sangbørnehave. Lige nu kæmper forældrene for at midlertidig renovering af boligblokke i kvarteret ikke kommer til at betyde, at institutionen lukker ned.
Bellahøj Børnehave i Degnemosen i Brønshøj er en selvejende sangbørnehave. Lige nu kæmper forældrene for at midlertidig renovering af boligblokke i kvarteret ikke kommer til at betyde, at institutionen lukker ned.
Download

Vedhæftede filer

Links

OM FOBU

Paraplyorganisation for private og selvejende dagtilbud varetager interesser og løser administrative opgaver for over 150 selvejende og private dagtilbud i over 35 kommuner landet over, herunder Århus, København, Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal.

Følg pressemeddelelser fra FOBU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FOBU

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye