Er parasitter og mikrober vores fjender?
5.2.2024 10:59:31 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Sæsonens første naturvidenskabelige foredrag afholdes af evolutionsbiolog Tom Gilbert og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum. Næstved Bibliotek livestreamer foredraget fra Aarhus Universitet tirsdag den 20. februar kl. 19.00-21.00

Når vi tænker på parasitter og mikrober, tænker vi ofte på det ubehag og den sygdom, de kan være årsag til – men kan de også være vores venner? Hør om vores mikrober og hvordan de påvirker den måde, vi lever på, samt om parasitiske orme og deres gavnlige effekt. Foredraget live-streames fra Aarhus Universitet.
Mikrober som medicinfabrikker
I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober blevet mere positiv, i takt med at forskning har afsløret, hvor vigtig en rolle de spiller i for eksempel menneskets tarmsystem. Evolutionsbiolog Tom Gilbert fortæller om, hvorfor vores mikrober kan opfattes som små ’medicinfabrikker’, der kan påvirke udviklingen af sygdomme, og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober, der lever på og i os.
Forskning viser, at dyrenes mikrober hjælper dem med at tilpasse sig nye spisevaner og ændringer i klimaet samt at gå i vinterhi – mikroberne kan endda styre dyrenes opførsel, og hvilken mage de vælger. Hvis disse opdagelser kan overføres til os mennesker, tyder det på, at vi ikke kun lever uforstyrret med mikroberne på og i os, men at de faktisk er med til at ’forme’ os, som dem vi er – på både godt og ondt.
Påvirker balancen i økosystemet
Hvad er forskellen på de organismer, som er vores venner og dem, som er vores fjender? En parasit er per definition skadelig – men er det mon så simpelt, når det kommer til stykket? Der findes eksempelvis parasitter, der får græshopper og fårekyllinger til at begå selvmord ved at hoppe i vandet og blive spist af fisk – det er skidt for de græshopper og fårekyllinger, det går ud over, men omvendt hjælper parasitten derved med at balancere hele økosystemet.
Parasitter spiller på flere måder en vigtig rolle, ikke bare i naturen, men også i vores immunforsvar. Det har vist sig, at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. For det er faktisk helt normalt for os mennesker at have parasitter. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort, at parasitterne er forsvundet fra Danmark. Vi må derfor spørge os selv: når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” – og måske bekæmpe kroppen i stedet? Få svar på disse spørgsmål og meget mere når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming direkte fra Aarhus Universitet. Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Foredraget finder sted tirsdag den 20. februar kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest kl. 18.45.
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.24.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum