Danskerne vender ryggen til delfinshows
Gammeldags dyreunderholdning er stærkt på retur, når danskerne planlægger
ferie.
Ny undersøgelse fra World Animal Protection viser markant fald i turister, der vil besøge delfinshows, når de rejser.
Den seneste meningsmåling fra World Animal Protection, viser at kun fem procent af danske rejsende overvejer at købe billet til et delfinarium, når de er på ferie.
Det er en væsentlig ændring i forhold til 2018, hvor YouGov spurgte til samme sag for dyreorganisationen. Her svarede 36 procent af de adspurgte ja til delfinshows.
Den nye undersøgelse viser også, at kun tre procent overvejer at svømme med delfiner i
fangenskab.
DYRE DELFINER
“Det er en virkeligt opløftende nyhed, at danskerne har rykket sig så markant. Meget tyder
på, at en ny bevidsthed om dyrs vilkår har slået rod blandt nutidens turister, der i stigende
grad vender ryggen til underholdning med vilde dyr, som delfiner og spækhuggere, der lider
under stærkt begræsende forhold, når de er indespærret og tvunget til at underholde i små
betonbassiner hele deres liv,” siger Stephanie Kruuse Klausen fra World Animal
Protection, og fortæller, at der er mange penge at hente på delfinshows:
“Vores rapport ,‘Behind The Smile”, viser, at èn enkelt delfin kan omsætte for helt op
mod 14 millioner kroner årligt. Og det er uden bi-indtægter som merchandise og den slags.
Så det er en lukrativ branche, at få del i, konkluderer Kruuse Klausen.
SKARP PROFIL HOS SPIES
Også hos Nordens største rejsebureau, Spies Rejser, er der begejstring over tallene i den
nye meningsmåling. Rejsebureauet har i flere år haft en skarp profil på bæredygtighed, og
samarbejder tæt med World Animal Protection om dyrevelfærd på alle bureauets
destinationer:
”Jeg er faktisk både overrasket, men også utrolig glad for, at danskerne har ændret deres
syn på delfinshows så markant på bare fem år. Det siger noget om, at der er kommet en
langt større grad af omtanke hos danske ferierejsende. Vi har for flere år siden besluttet ikke
at udbyde udflugter til delfinarier eller elefantridning, ligesom vi fraråder det til vores gæster,”
siger kommunikationschef Sofie Folden Lund, Spies Rejser:
“I samarbejde med World Animal Protection guider vi aktivt vores gæster til at søge de
dyrevenlige rejseoplevelser, hvor dyrene kan opleves i deres naturlige omgivelser. Og ja, det
er muligt, at vi har mistet en god indtjening på ikke at udbyde delfinshows og elefantridning,
men det ændrer ikke ved vores valg. Og ud fra de nye tal fra YouGov lader det da også til, at
det er en uddøende indtægtskilde. Heldigvis,” siger Sofie Folden Folden Lund.
ANSVARLIG TURISME SOM KONKURRENCE-PARAMETER
Hos rejsearrangørernes brancheforening, RID, bekræfter direktør Henrik Specht, at
bæredygtighed er højt på dagsordenen hos rejsebureauerne:
“Vores grundholdning i dag er, at dyr skal opleves i deres eget habitat, dvs. i deres naturlige
miljø. Bæredygtighed - herunder hensynet til klima, miljø, lokalbefolkningen og dyrevelfærd -
er blevet en vigtig sag for rejsebranchen”, siger Henrik Specht og fortsætter:
“Det kan godt være, at man mister nogle penge på at sige nej til en bestemt type udflugter,
og det er jo op til den enkelte rejsearrangør. Men der er næppe nogen tvivl om, at ansvarlig
turisme i stadigt større udstrækning er afgørende for de rejsendes valg af rejsearrangør.
Bæredygtighed er ganske enkelt både sund fornuft og et konkurrenceparameter. Det er alle
vores medlemmer opmærksomme på. Og bæredygtighed er, udover service, kvalitet og
gode priser, en vigtig del af pakken for mange rejsende i dag”, siger branchedirektør Henrik
Specht.
TUI MANGLER PÅ LISTEN
160 rejsebureauer har underskrevet World Animal Protections retningslinjer om at sige nej til al underholdning med vilde dyr, hvilket inkluderer delfinshows, elefantridning, dyreselfies, samt gåture og kramme-sessions med tigre, løver og andre store kattedyr.
Men Stephanie Kruuse Klausen understreger, at der stadig er spillere i rejsebranchen,
der ikke har set skriften på væggen:
“TUI, som er en af verdens største rejseudbydere, tjener stadig mange penge på at formidle
billetter til delfinshows, selvom vi har bedt dem droppe det i flere år. De ville se meget bedre
ud, hvis de fik indstillet det moralske kompas helt rigtigt, når de sender mennesker ud for at
opleve verden. For man kan kun være ægte bæredygtig, hvis dyrevelfærd er en del af
rejsen”.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Belgien bandlyser delfin-underholdning19.11.2024 16:29:05 CET | Nyhed
Som det fjerde europæiske land forbyder Belgien delfinarier. “Det er et vink med en vognstang til TUI og den fodslæbende del af turistbranchen,” mener begejstret dyreorganisation, der hilser forbuddet velkommen.
Hård kritik af tiger som underholdning ved fodboldopgør11.11.2024 17:17:09 CET | Nyhed
Kritikken hagler ned over Louisiana State University i USA efter de brugte en levende tiger som underholdning ved amerikansk fodboldkamp på tætpakket stadion. Traditioner kan aldrig retfærdiggøre, at vilde dyr udnyttes som ren kommerciel underholdning, siger World Animal Protection DK.
Lad dig ikke narre af falske dyreredninger på nettet22.10.2024 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Dyreorganisationer slår alarm over udbredelsen af iscenesatte redninger af forsvarsløse dyr på de sociale medier
Nu er det sket: Lænkede danseaber befriet fra brutal træningslejr21.10.2024 11:52:19 CEST | Nyhed
En redningsaktionen for de sidste indespærrede danseaber i Indonesien er afsluttet med succes i samarbejde med World Animal Protections samarbejdspartner i Indonesien.
Rejsebureauer holder brutale delfinjagter i live3.10.2024 14:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år bliver hundreder af delfiner skånselsløst jagtet og slagtet i den japanske bugt ved byen Taiji. Dem der tages levende for at blive solgt som showdyr, er millioner værd i delfinarier verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum