Køkkenfirma gafler kunderne med bæredygtighed og et drys data
31.1.2024 11:02:03 CET | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Horn Bordplader i Aulum har firdoblet effektiviteten ved at omstille sig bæredygtigt med digitale midler. Deres kunder efterspørger nemlig både bæredygtighed og data.

For nogle år siden indså direktør Jakob Bressendorf, at konkurrenterne snart ville være lige stærke på køkkenbranchenskonkurrenceparametre: kvalitet, pris og leveringstid. Derfor måtte de i følge ham gøre noget nyt for at adskille sig fra de andre.
“Valget faldt på bæredygtighed. For at komme i mål med den bæredygtige omstilling har vi brugt digitale midler til at forandre og forbedre vores processer,” forklarer Jakob Bressendorf.
Han understreger, at de ikke har holdt sig tilbage. Virksomheden har ændret alt fra deres forbrug af energi og materialer til deres kommunikation med og services til kunderne.
Fra bordplademager til sparringspartner
Horn Bordplader har tre forskellige kundegrupper, der tæller private forbrugere, koncerner og butikker. De store butikskæder er underlagt lovgivningskrav om grøn afrapportering og har brug for data om bæredygtighed, men også om salg ogreklamationer.
“Derfor skaber det værdi for kunderne, at vi har digitaliseret det hele og kan give dem præcis de data, de efterspørger,” fortæller Jakob Bressendorf.
Men kundernes behov for viden stopper ikke med datadeling. Tværtimod skaber disse data en ny type dialog med kunderne.
”Vi taler ikke ret meget om bordpladen nu. I stedet taler vi om, hvordan vi kan supportere deres virksomhed og organisation på det bæredygtige, det cirkulære og det digitale,” understreger han.
Ved at støtte kunden med viden om bæredygtighed som f.eks. fremtidig lovgivning er Horn Bordplader ikke længere bare en underleverandør, men en videnpartner for store koncerner i deres arbejde med bæredygtighed. Og det giver dem en konkurrencefordel.
Firdoblet effektivitet med data
Spørgsmålet er, hvor alle de data kommer fra. Horn Bordplader har et OEE-system (Overall Equipment Effectiveness), der får data fra hver eneste maskine og fra medarbejderne, der registrerer begrundelser for maskinstop.
Dermed er det ikke kun kunderne, der får værdi ud af køkkenfirmaets data. Ved at analysere dem og optimere flowet i produktion har virksomheden i løbet af seks år forbedret deres effektivitet med en faktor på fire.
”I dag producerer vi hurtigere og bruger mindre energi,” konstaterer han. ”Vi sparede 680.000 kr. i energi allerede det første år, fordi vi brugte data til at se, hvor vi havde et overforbrug af energi,” fortæller Jakob Bressendorf.
Algoritmer skaber mindre spild og mere salg
Horn Bordplader har også brugt digitale midler til at spare på andre ressourcer. Når man skærer en bordplade, opstår der restmateriale, men virksomheden har udviklet software, der optimerer snittet, så materialet udnyttes bedst muligt.
En anden algoritme beregner, om restproduktet skal blive til en mindre bordplade, eller om det skal bruges til interiørprodukter. ”Algoritmerne ved, hvad kunderne efterspørger, og om det er sandsynligt, at den pågældende størrelse restmateriale bliver efterspurgt,” fortæller Jakob Bressendorf.
Horn Bordpladers mange bæredygtighedstiltag har givet pote både eksternt og internt. De har adskillige grønne certificeringer, bl.a. FSC-mærkning, Svanemærket, Indoor Air Comfort og B corp. Det skyldes ikke mindst medarbejdernes engagement, understreger Jakob Bressendorf. For det er motiverende og meningsfuldt at være frontløber i den bæredygtige omstilling.
Horn Bordplader er ikke alene om at bruge digitale teknologier til at komme i mål med bæredygtig omstilling: De er én blandt ti grønne succeshistorier med små og mellemstore produktionsvirksomheder i e-magasinet Omstillingsanfører, som Alexandra Instituttet og Industriens Fond står bag. Magasinet kan downloades gratis her: https://alexandra.dk/omstilling/
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
Forskningen rykker ud til SMV’erne: Fire nye projekter skal styrke digital sikkerhed i Danmark21.5.2026 11:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye cybersikkerhedsprojekter får nu støtte fra innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security. Projekterne skal omsætte avanceret digital forskning til løsninger, som danske virksomheder kan bruge til at øge sikkerheden.
Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi8.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum