Sneen er sikret i Vestsverige – nye investeringer i Ulricehamn og Billingen
29.1.2024 09:12:43 CET | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Lige nu er der perfekte forhold til en vellykket vinterferie med masser af muligheder for skiløb bare fire timer fra Danmark i Ulricehamn, som er Vestsveriges største skisportssted. Hos Ski Hike Bike Ulricehamn har man investeret i topmoderne snekanoner, som sikrer god sne på trods af den sydlige placering i Sverige. Kun en time længere nordpå i Billingen i Skövde er der også lavet store investeringer i Hotel Billingehus, som ligger midt på pisten og med langrendsspor lige uden for døren. Den korte transporttid og det budgetvenlige prisniveau i Sverige giver en oplagt mulighed for at improvisere en vinterferie med sneaktiviteter lige nu.

I Vestsverige, kun omkring fire timer fra Danmark, er der både gode muligheder for at komme ud på alpine pister og få brugt hele kroppen i fremragende langrendsspor. I byen Ulricehamn kan man stå på alpinski på otte pister i forskellige sværhedsgrader hos Ski Bike Hike Ulricehamn. Stedet har foretaget en stor investering med 16 topmoderne snekanoner, som er en del af en omfattende opgradering af snesystemet i området. Det nye snesystem leveres af én af verdens førende teknologileverandører og er baseret på Techno Alpin-systemet, som bruges af mange andre førende skisportssteder i Europa.
”Vi er utroligt stolte over at kunne introducere dette topmoderne snesystem i Ulricehamn. Det er et bevis på vores dedikation til skiløb og vores stræben efter at give vores gæster det bedste," siger Fredrik Porat, direktør for Ski Bike Hike Ulricehamn.
Ski Bike Hike Ulricehamn tilbyder hele pakken som skisportssted med skiskole og skishop med skiudlejning, hvor der tilbydes tilpasning af skistøvlerne, bootfitting, der sørger for at skistøvlerne sidder perfekt. Restaurant Dalstugan får også et løft med ny ejer, en ny og mere ambitiøs menu samt en endnu større terrasse med udsigt til pisterne.
Danske mesterskaber i langrend i Ulricehamn 31. januar – 3. februar
I Ulricehamn ligger det store friluftsområde Lassalyckan, hvor der er et officielt Vasaløbscenter og langrendsstadion med et oplyst kunstsne-spor på 3,5 km og tre langrendsløjper, som er henholdsvis 5, 10 og 15 km lange. Her afholdes årets Danske Mesterskaber i langrend 31. januar – 3. februar. Stedet har tidligere også lagt spor til worldcup i langrend, hvilket siger en del om den høje standard, stedet holder.
”Vi ser en positiv udvikling i antallet af danske besøg på vores skidestinationer. Danskerne ser ud til at sætte pris på både vores alpine muligheder og vores velpræparerede langrendsspor. Både i Ulricehamn og i Skövde er der blevet udviklet og investeret ekstra meget denne sæson, og områderne tilbyder vinteroplevelser af høj kvalitet,” siger Fredrik Lindén, administrerende direktør for Turistrådet Västsverige.
Billingehus – nyrenoveret hotel lige på pisten og med langrendssporene uden for døren
I byen Skövde ligger Billingen, med det ikoniske hotel Billingehus. Hotellet ligger lige i et stort frilufts- og idrætsområde, der både har et officielt Vasaløbscenter, med 30 km velpræparerede langrendsløjper med et topmoderne kunstsne-system, en skibakke til alpint skiløb, samt en skøjtebane og en kælkebakke i det store naturområde. Stedet er anerkendt for sin kvalitet, fx blev de svenske mesterskaber i langrend afholdt her sidste år.
Hotel Billingehus har eksisteret i over halvtreds år og har i den tid været et sted for rekreation og friluftsliv. Sammen med et af Sveriges mest anerkendte arkitekthuse, Wingårdhs, er der blevet lavet en omfattende renovering og udvidelse af stedet. Hotellet rummer 240 værelser, og indretningen er bragt tilbage til fordums storhed, med flot design og et strejf af 70’ernes ekstravagante stil. Der er restaurant, bistro og cocktailbar, og til sommeren 2024 åbner den helt nye spaafdeling og derefter en ny bygning med en konferencesal og en bar, restaurant og pool på taget.
Læs mere om vinterferie i Vestsverige: https://www.vastsverige.com/da/vinteroplevelser/?site=5
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder

















Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
Dansk kok skal kæmpe om titlen som verdens bedste paellakok i Valencia12.8.2026 09:24:53 CEST | Pressemeddelelse
Jimmy Holm fra Aarhus repræsenterer Danmark, når 12 kokke fra tre kontinenter mødes 20. september til World Paella Day Cup 2026 i Valencia, hvor paellaen oprindeligt kommer fra. Den danske kok har tidligere arbejdet på blandt andet El Bulli og El Celler de Can Roca i Spanien og kvalificerede sig til finalen ved at vinde den nordisk-baltiske semifinale.
International lyskunst i naturen: Island of Light vender tilbage til Smögen og forlænger sæsonen for danske gæster10.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Island of Light vender tilbage til skærgårdsbyen Smögen 4.–13. september 2026, bliver det med festivalens største og mest internationale udgave hidtil. I ti dage bliver Smögens granitklipper, hav og mørke en del af kunstoplevelsen, når lyskunstnere fra otte nationer skaber installationer i det vestsvenske kystlandskab. For danske gæster er Island of Light en spændende mulighed for at forlænge sæsonen i Vestsverige - blot få timers transport fra Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum