Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
Mere end hver tiende husejer oplever problemer med fugt og skimmelsvamp. Den helbredsskadelige svamp gemmer sig i fx fugtophobede vægge og bag tapeter og paneler, og den kan være umulig at opdage, når man som helt almindelig forbruger er ude at kigge på ny bolig. Mange huskøbere vender sig mod tilstandsrapporten, men den afslører ikke nødvendigvis, om der er grund til bekymring.
Danske BOLIGadvokater anbefaler, at køber afsætter tid til at undersøge eventuel forekomst af fugt og skimmelsvamp, da man i værste fald kan være nødt til at fraflytte boligen midlertidig, skille sig af med en del af indboet og måske endda stå med en stor regning. Forsikringen dækker nemlig ikke nødvendigvis. Dertil kommer naturligvis de sundhedsskadelige faktorer.
Skimmelsvamp kan bl.a. opstå på grund af fugt, og derfor kan risikoen for skimmelsvamp øges efter fx en vandskade. Husforsikringen dækker kun skimmelsvamp, hvis skaden opstår som følge af en anden dækket skade, fx et sprunget rør eller en vandskade, der er en følge af skybrud, storm eller brand.
Skimmelsvamp dækkes ikke automatisk, fordi den ikke nedbryder selve bygningen.
Men der kan sagtens være skimmelsvamp i boligen, selvom der ikke har været en skade. Der kan være mange årsager til, at der er fugtigt i boligen. Fugten kan skyldes:
- Dårligt indeklima - fordi der ikke er blevet luftet tilstrækkeligt ud i boligen; hvis sælger har tørret tøj i boligen, undladt at lufte ud efter badet eller ikke tændt emhætten under madlavning
- Utætte eller dårligt isolerede vinduer
- Dårligt isolerede vægge, som giver kondens på kolde overflader
- Utæt tag
- Sprunget vandrør
- Manglende korrekt vådrumssikring på badeværelser
- Opstigende grundfugt
Undersøg, undersøg og undersøg
”I første omgang handler det om at være opmærksom, når man er ude og kigge på boligen. Problemer med fugt og skimmelsvamp er som regel størst i boliger af ældre dato, men vi ser det også i nybyggerier,” pointerer Alexander May-Worre, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.
Han uddyber:
”Du kan gøre en del på egen hånd, når du kigger bolig. Noget så enkelt som at mærke efter, om murene er kolde, og hvis der er kælder, så vær opmærksom på luften. Man kan ofte ”dufte” skimmel. Dufter der af kaffe, nybagte boller eller parfume, så kom igen på et andet tidspunkt. Hvis der opstår en mistanke, kan man få en skimmelhund til at undersøge boligen. Den kan dog ikke afgøre, om der risikerer at komme skimmelsvamp på et senere tidspunkt. Det kræver en byggeteknisk ekspert, som kan vurdere konstruktionerne.”
Alexander May-Worre anbefaler også, at man spørger specifikt ind til, om der tidligere har været problemer med fugt eller skimmelsvamp:
”Men vær opmærksom på, at du ikke kan vide dig sikker på de svar, du får – heller ikke tilstandsrapporten. Det kan være svært at gennemskue de mange dokumenter og forsikringer, og boligadvokaten er med til at sikre dig den mulige dækning. Brug din sunde fornuft og lav dit undersøgelsesarbejde grundigt før købet, da skimmelforekomst kan være særdeles dyrt at fjerne og i øvrigt med følgende risiko for dit helbred.”
Kontakter
Alexander May-WorreAdvokat og bestyrelsesmedlem af Danske BOLIGadvokater
Tlf:70 23 70 50aw@bremeradvokater.dkOm Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum