Danmarks Eksport- og Investeringsfond

København er fortsat Danmarks iværksætterby nr. 1

Del

Trods sværere vilkår har 7141 nye iværksættervirksomheder i 2023 set dagens lys i København. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

”Usikkerheden om den økonomiske situation og den høje inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig. Trods det ser vi alligevel 7141 nye iværksættervirksomheder i de fire københavnske kommuner,” konstaterer Jonas Kristiansen, der er ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Østdanmark.

Selvom færre i 2023 stiftede ny virksomhed, så er der fortsat godt gang i det københavnske iværksætteri. Det viser en ny analyse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO.

Ifølge analysen, der i år også omfatter enkeltmandsvirksomheder, blev der i 2023 i hele landet stiftet 34.544 nye iværksættervirksomheder, hvilket er 2.228 færre end i 2022 - et fald på 6 pct.

I Byen København, der dækker over Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, blev der i 2023 registreret 7141 nye iværksættervirksomheder. Det er et fald på knapt 8,8 pct. og 687 virksomheder i forhold til 2022.

Trods faldet er Byen København fortsat den landsdel, der udklækker flest nye iværksættervirksomheder foran Østjylland, hvor 5073 iværksættervirksomheder blev stiftet.

”Usikkerheden om den økonomiske situation og den høje inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig. Trods det ser vi alligevel 7141 nye iværksættervirksomheder i de fire københavnske kommuner,” konstaterer Jonas Kristiansen, der er ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Østdanmark.

Han møder derfor jævnligt både iværksættere og etablerede SMV’er, der søger mere risikovillig kapital til vækstrejsen, deres internationalisering eller grønne omstilling.

Fremgang i Tårnby og Dragør

Københavns Kommune er med 5963 nye iværksættervirksomheder i 2023 helt klart Danmarks iværksætterkommune nummer 1. Dernæst kommer Aarhus med 2282, Odense med 1154 og Aalborg med 1137 nystiftelser. Frederiksberg er landets femtestørste med 840 registreringer.

Blandt de fire kommuner i København er det kun Tårnby og Dragør, der i 2023 har registreret flere nye iværksættervirksomheder end i 2022. Tårnby havde 236 nystiftelser i 2023 mod 226 i 2022, mens Dragør gik fra 89 i 2022 til 102 i 2023.

Mange kompetente københavnske iværksættere

”Det er godt at se, at der fortsat er så mange, der vil starte egen virksomhed. Det vidner om, at der stadig er en hel del gode ideer og kompetencer derude. Det er også det billede, vi møder, når vi er ude i iværksættermiljøerne. Det er topmotiverede og kompetente mennesker, der er realistiske omkring den kapital- og vækstrejse, de skal ud på. Det lover godt for udviklingen i København, men også for hele den danske vækst i de kommende år,” siger Jonas Kristiansen.

null
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.

Region Hovedstaden leverer flest iværksættere

Region Hovedstaden leverer med 14.189 nye iværksættervirksomheder under ét en tilbagegang på 5,9 pct.

Ifølge EIFO’s analyse bevarer Region Hovedstaden dog sin placering som den ubetinget største leverandør af iværksættervirksomheder i landet, efterfulgt af Region Midtjylland med 6963 virksomheder og Region Syddanmark med 6153. Derefter følger regionerne Sjælland og Nordjylland med henholdsvis 4401 og 2838 nye iværksættervirksomheder i 2023.

Fordelingen følger samme mønster som tidligere år. Generelt har den geografiske fordeling i andelen af nye virksomheder regionerne i mellem været meget stabil de seneste år, fremgår det af EIFO’s analyse.

”Når man kigger ned over kommunelisten, ses det, at der trods faldet er god aktivitet i alle kommuner – og at flere kommuner har leveret et plus er stærkt gået. Tilstanden vidner om, at det trods den aktuelle økonomiske situation kan lade sig gøre at stifte virksomhed og alt andet lige få finansiering til den,” konstaterer Jonas Kristiansen.

Se hele analysen og kommunelisten her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

”Usikkerheden om den økonomiske situation og den høje inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig. Trods det ser vi alligevel 7141 nye iværksættervirksomheder i de fire københavnske kommuner,” konstaterer Jonas Kristiansen, der er ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Østdanmark.
”Usikkerheden om den økonomiske situation og den høje inflation har gjort det sværere for danske iværksættere at etablere sig. Trods det ser vi alligevel 7141 nye iværksættervirksomheder i de fire københavnske kommuner,” konstaterer Jonas Kristiansen, der er ansvarlig for EIFO’s SMV- og iværksætterrettede indsats i Østdanmark.
Download
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.
Danmarkskortet over antallet af nye iværksættere i 2023.
Download

Links

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering.

EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i begyndelsen af 2023.

EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmebank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, fonde m.m.

EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. i Danmark og ude i verden, og EIFO har mere end 5.000 kunder. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.

Læs mere på www.EIFO.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye