Hjørring Kommune

Hjørring Kommune har indgået syv nye klimapartnerskabsaftaler, som vil bidrage til at løse klimaudfordringerne

Del

Samarbejde er en hjørnesten i Hjørring Kommunes klimahandlingsplan – for alene når vi ikke de ambitiøse klimamål. Derfor er det også en stor glæde at annoncere syv nye klimapartnerskabsaftaler, som blev indgået på Rådhuset mandag eftermiddag. Der er brug for at alle bidrager til den grønne omstilling.

Borgmester Søren Smalbro og direktør Lotte Mertz Winter, Tankegang
Borgmester Søren Smalbro og direktør Lotte Mertz Winter, Tankegang

Klimaudfordringerne skal løses i fællesskab, hvis vi skal indfri Paris-aftalens mål, og i Hjørring Kommune går virksomheder, foreninger og kommune foran med det gode eksempel. Med disse syv nye aftaler har 39 organisationer nu underskrevet klimapartnerskabsaftaler med kommunen – og flere er på vej.

Mandag eftermiddag blev de seneste partnerskaber fejret på Hjørring Rådhus, hvor Hjørring Vandselskab, SparNord (Hjørring), Tankegang, Hotel Skaga (Hirtshals), SuperBrugsen (Løkken), Villerup Hovedgård og Stop Spild Lokalt (Hjørring) trådte ind i partnerskabet

En af aftalerne er indgået med kommunikationsvirksomheden Tankegang, og her glæder direktør Lotte Mertz Winther, sig over indtrædelsen i partnerskabet.

- Tankegang gør klima og bæredygtighed tilgængeligt gennem kommunikation for en lang række danske kommuner og forsyninger – så det er naturligt for os, at bidrage med at dele vores store erfaring og viden på området. Vi kan hjælpe med at udbrede viden om grønne løsninger og grønne historier blandt borgere og virksomheder. Det kan for eksempel være virksomhedsbesøg fra uddannelsesinstitutioner, det kan være oplæg og talks – eller dialog og samarbejde om grønne projekter, lyder det fra Lotte Mertz Winther.

I Hjørring byråd er man godt tilfredse med den store opbakning til Klimahandleplanen blandt kommunens erhvervsliv og organisationer, der viser at man her er klar til at handle for at rykke på den grønne omstilling og indfri klimahandlingsplanens ambitiøse mål.

- Grunden til at vi tør være så ambitiøse i forhold til klimaet er, at vi har virksomhederne og borgerne med, og alle kommunens klimapartnere har på forskellig vis meldt sig på banen for at bidrage med at løfte denne kæmpestore opgave, som ingen af os kan løfte alene. Det sætter vi meget stor pris på, og derfor er det en god dag, når vi udbygger fællesskabet med underskrifter på syv nye samarbejdsaftaler, lyder det fra Borgmester i Hjørring Kommune, Søren Smalbro.

Du kan læse Hjørring Kommunes klimahandleplan på hjemmesiden denstoreklimarejse.hjoerring.dk, hvor du også – med konkrete og lokale klimacases – kan søge inspiration til klimahandling i din egen husholdning, virksomhed eller forening.

Nøgleord

Kontakter

Projektleder Maj-Britt Jensen, tlf. 72 33 66 02, maj-britt.jensen@hjoerring.dk
Borgmester Søren Smalbro, tlf. 72 33 30 10 borgmester@hjoerring.dk
Udvalgsformand Søren Homann, tlf. 41 93 77 49, soeren.homann@hjoerring.dk

Om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye