ROCKWOOL Fonden: Ny politisk aftale om udenlandsk plejepersonale er fornuftig
24.1.2024 12:16:24 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark.
Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer:
Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.
”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.”
Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring
”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring ofte fører til mere permanent indvandring, og at der derfra kan opstå integrationsudfordringer. Integrationsudfordringer viser sig dels indirekte ved store beskæftigelses- og løngab ift. danskere med samme uddannelse. Flere studier peger på, at ekstra uddannelse og sprogindsatser kan lukke nogle af disse gab.
På 20 år er antallet af arbejdstilladelser til indvandrere steget fra 5.600 til næsten det tidobbelte: 51.300 i 2022, hvoraf omtrent halvdelen er til personer fra lande uden for EU. Og vores undersøgelser i ROCKWOOL Fonden viser, at omkring 30 pct. af den udenlandske arbejdskraft stadig er i Danmark 10 år efter, at de kom hertil. Dertil kommer familiesammenføringer og efterkommere. Det er således vigtigt at holde sig for øje, at arbejdskraftindvandringen fører til store befolkningsmæssige forskydninger og integrationsudfordringer.”
Indere og filippinere klarer sig godt
”Det er væsentligt at fremhæve, at gruppen af arbejdsmigranter generelt klarer sig godt på arbejdsmarkedet, og at deres børn også klarer sig godt i skolen. For de herværende indere og filippinere er beskæftigelsen ganske høj på hhv. 75 og 78 pct. Men der vil være behov for investeringer fx i efteruddannelse og i at lære dem dansk.”
Kontakter
Cheføkonom Mia Amalie Holstein
Tlf:53557177mah@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
En halvering af medicinalindustrien vil slå et hul i statskassen på 13 mia. kr.1.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Medicinalgiganter som Novo Nordisk tilhører en industri, der hviler på forholdsvis få produkters succes, og udviklingen kan derfor være relativ usikker. Halveres medicinalindustriens produktion vil det koste statskassen 13 mia. kr. årligt og på kort sigt betyde 30.000 fyresedler, viser ny analyse.
Værdibaseret ledelse sikrer medarbejdertrivsel30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange ledere på offentlige arbejdspladser er drevet af værdier, og det kommer medarbejderne til gode. Værdibaserede ledere har nemlig gladere, sundere og mere produktive medarbejdere, viser en ny stor undersøgelse støttet af ROCKWOOL Fonden blandt 16.000 ledere og ansatte på 3.000 offentlige arbejdspladser.
Ny ”prøve-pakke” i folkeskolen vil give piger et endnu større karakterforspring29.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mundtlig engelsk er fra og med i år ikke længere en bunden prøve for alle elever ved folkeskolens afgangseksamen, og de skriftlige naturfagsprøver udgår helt: Prøver, som drenge ellers har klaret sig næsten lige så godt i som pigerne. Tilbage er en række mundtlige prøver, som pigerne i gennemsnit klarer sig markant bedre i – dog undtaget mundtlig matematik. Samlet set kan den nye prøve-pakke øge pigernes karakterforspring med 17% viser ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Ny analyse: Kokain er blevet en del af festkulturen for de unge25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at kokainbrug blandt unge er langt mere udbredt i nattelivet end i den brede ungdomsbefolkning generelt. Særligt unge mænd i byernes festmiljø skiller sig ud: Hver tredje unge mand har prøvet kokain, når man spørger dem i nattelivet.
Ny forskning: Finansministeriet overser mulig udgift på 52 milliarder til sundhed15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets regneteknik kan potentielt underestimere sundhedsudgifterne i 2035 med omkring 52 milliarder kroner, når de i deres regneteknik ikke tager med, at sundhedsudgifter udvikler sig forskelligt mellem aldersgrupper. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum