Generation Z`s samfundssind fejler ikke noget

Lad os starte med at aflive krisen: Vi behøver ikke frygte for velfærdssamfundets holdbarhed. I hver fald ikke på grund af manglende samfundssind hos generation Z.

De unge i dag, har nemlig samme niveau af samfundssind som tidligere generationer havde, da de var unge, viser nye analyser fra forskningschef Signe Hald Andersen i ROCKWOOL Fonden.

”En stærk velfærdsstat hviler på, at befolkningen bakker op om samfundskontrakten - at alle, som kan, arbejder, at man betaler sin skat, og at borgerne generelt udviser samfundssind ved fx at indordne sig fællesskabets regler og vilkår. Så mange vil nok finde det betryggende, at de unge i dag over en bred kam giver udtryk for samme niveau af samfundssind, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var unge,” siger Signe Hald Andersen, der har gennemført en række analyser i forbindelse med en kommende bog om generation Z.

Generation Z er i dag mellem 14 og 31 år, og vil snart udgøre hovedmotoren i den danske arbejdsstyrke. Det er derfor interessant, om vi som samfund kan forvente samme opbakning til velfærdsstaten blandt Gen Z´erne, som findes i ældre generationer: En opbakning, som er forudsætningen for, at velfærdsstaten kan håndtere de kommende årtiers udvikling, hvor flere ældre vil få brug for flere sundhedsydelser og mere hjemmehjælp, og hvor kommunerne samtidig skal håndtere stigende udgifter til en voksende gruppe yngre borgere, der har brug for dyre specialiserede indsatser.  

Tilliden til andre mennesker er intakt
Signe Hald Andersen har undersøgt niveauet af samfundssind blandt nutidens unge ved at se på, hvordan forskellige generationer forholder sig til fx fællesskaber og autoriteter.

Specifikt har hun undersøgt, om unge i dag har mere eller mindre tillid til andre mennesker, til regeringen og politikerne, end tidligere generationer havde, da de havde den alder, som ”midten” af generation Z har nu (18-25 år).
Hun har også set på, om de accepterer eller selv tager del i antisocial adfærd som fx kriminalitet, om de deltager i folketingsvalg, og om de bidrager til samfundet fx ved at tage del i frivillige aktiviteter.  

Til det formål har hun sammenlignet data for samfundssind i generation Z (født mellem 1995 og 2012) med data for tidligere generationer: baby-boomerne (1946 - 1964), generation X (1965-1980), og generation Y, også kaldet millenials (1981-1994). 

”Her ser vi, at samfundssind hos 18-25-årige har ligget ret stabilt på tværs af generationerne: Den unge generation i dag ligner altså i høj grad tidligere unge generationer på mange af de dimensioner, som vi forskere anvender til at måle samfundssind. Der er altså ikke grund til at tro, at velfærdsstaten har mistet eller mister sin opbakning i den nære fremtid,” siger Signe Hald Andersen.  

Samme samfundssind – men på forskellige emner
Når de ældre generationer alligevel kan bekymre sig om manglende samfundssind hos nutidens unge generation Z´ere, kan det blandt andet skyldes, at samfundssind for hver generation bliver ”formet” af de vilkår og problemer, som fylder i samfundet, på det tidspunkt, hvor netop de er i deres unge, formative år.¹  

Ældre generationer kan derfor have tendens til at vurdere samfundssind ud fra netop den forståelse af samfundet og dets problemer, som blev formuleret, da de selv var unge:

Var man ung under den kolde krig kan viljen til forsvar og accepten af oprustning ses som det ultimative udtryk for samfundssind.

Mens millennial-generationen, der blev voksne i en tid med stigende bekymring for klimaet, kan mene, at samfundssind er at spise vegetarisk og så vidt muligt undgå flyrejser. 

Tilsvarende kan generation Z udtrykke samfundssind, når de advokerer for udstrakte hensyn til minoriteter på tværs af etnicitet, seksualitet, kønsidentitet og psykiske diagnoser. 

”På den måde kan der opstå en generationskonflikt alene ud fra, hvordan forskellige generationer forstår aktuelle problemer. Det kan simpelthen være svært at genkende samfundssind på tværs af generationer,” siger Signe Hald Andersen. 

En urolig verden
Et nødvendigt forbehold, peger forskerne dog også på: Undersøgelserne, som indgår i analyserne her, rækker i de fleste tilfælde kun frem til 2022, altså fx før Ruslands invasion af Ukraine øgede behovet for oprustning – med de konsekvenser, som det øgede forsvarsbudget på sigt vil have for velfærdsstatens ydelser og services. Før den danske regering fjernede Store Bededag for at få befolkningen til at arbejde mere. Og før tendensen til polarisering i international politik for alvor slog igennem – alt sammen begivenheder, der stadig kan nå at forme samfundssind i den yngre del af generation Z.  

”Omvendt skal vi også huske på, at de seneste årtier heller ikke har været stabile – alene siden årtusindskiftet har vi været vidne til både terrorangreb på USA, en global finanskrise og efterfølgende udbredt, økonomisk usikkerhed, og en COVID-19 epidemi, der førte til massive politiske indgreb i borgernes frihed. Begivenheder, der på forskellig vis har påvirket vores tillid til andre mennesker uden dog nødvendigvis at rokke ved det samfundssind, der er forudsætningen for velfærdsstatens bæredygtighed,” siger Signe Hald Andersen.