Kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig fysisk bedre senere i livet end langtuddannede amerikanere

Langtuddannede amerikanske kvinder har næsten fem gange så høj risiko for at udvikle fysisk funktionsnedsættelse i komplekse dagligdagsaktiviteter efter 50-årsalderen sammenlignet med kortuddannede kvinder i Danmark og Sverige. 

Og langtuddannede amerikanske mænd har næsten tre gange så høj risiko som kortuddannede i Danmark og Sverige. 

Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, der er støttet af ROCKWOOL Fonden. 

"Det er opsigtsvækkende, at kortuddannede i Danmark og Sverige klarer sig bedre end langtuddannede amerikanere, for det peger på, at de samfundsmæssige rammer spiller en langt større rolle i forhold til sundhed, end vi måske normalt forestiller os," fortæller Julia Callaway, der er en af forskerne bag projektet. 

Forskningsprojektet har fulgt næsten 70.000 personer over 50 år i knap 10 år på tværs af USA, Norden, Vest-, Syd- og Østeuropa. Forskerne har undersøgt risikoen for at udvikle fysiske begrænsninger i både simple dagligdagsaktiviteter som at tage bad, spise og tage tøj på samt mere komplekse aktiviteter som at lave mad, håndtere økonomi og tage medicin korrekt. Ingen af deltagerne havde fysiske begrænsninger ved undersøgelsens start. 

Også når forskerne ser på simple hverdagsaktiviteter, klarer de kortuddannede sig bedre i Norden end de langtuddannede amerikanere. Langtuddannede amerikanske kvinder har 4,6 procents sandsynlighed for funktionsnedsættelse i simple daglige aktiviteter, mens kortuddannede nordiske kvinder har en sandsynlighed på 2,5 procent. 

Ingen klar nordisk fordel 

Selvom kortuddannede i Danmark og Sverige over 50 år klarer sig markant bedre end langtuddannede amerikanere, når det gælder fysisk funktionsnedsættelse, har Danmark og Sverige ikke en klar nordisk fordel, selvom begge lande har velfærdsstater med fri adgang til sundhedsydelser. 

Langtuddannede kvinder i Norden har nemlig 0,6 procents sandsynlighed for funktionsnedsættelse i komplekse hverdagsaktiviteter. Til sammenligning er sandsynligheden 1 procent for kvinder i Vesteuropa, 1,2 procent i Sydeuropa og 0,7 procent i Østeuropa. 

Ifølge forskerne er forskellene så små, at man statistisk set ikke kan konkludere, at Sverige og Danmark klarer sig bedre end resten af Europa. 

Selvom Danmark og Sverige ikke adskiller sig markant fra resten af Europa, viser studiet samtidig, at uddannelse fortsat har stor betydning for risikoen for funktionsnedsættelse inden for de enkelte regioner. Særligt i Østeuropa skiller kortuddannede kvinder sig ud. Her har de næsten tre gange så høj risiko for funktionsnedsættelse i komplekse dagligdagsaktiviteter sammenlignet med langtuddannede kvinder i samme region. 

I USA har kortuddannede mænd næsten dobbelt så høj sandsynlighed for at udvikle funktionsnedsættelse i komplekse dagligdagsaktiviteter som langtuddannede mænd. 

"Vi ser både tydelige sociale forskelle inden for landene og markante forskelle mellem landene. Det understreger, at både uddannelse og de samfundsmæssige rammer har betydning for, hvordan vi ældes," siger Julia Callaway.